Bliv abonnent
Annonce

Fogh finder gratisaviser godt for folkestyret

22. august 2006 kl. 10.32, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Det er godt for et levende folkestyre, at der er mange medier at vælge imellem. Det fastslår Anders Fogh Rasmussen (V) overfor netavisen Altinget.

"Jo flere stemmer i den offentlige debat, desto bedre. Det er pluralisme og konkurrence, og det giver liv – hvad enten man betaler for avisen eller den er gratis," siger Anders Fogh Rasmussen, der også fungerer som minister for pressen - den skrevne del af medierne.

Regeringschefen er dog på forhånd spændt på, hvad den begyndende aviskrig vil få af konsekvenser for mediebilledet, som vi kender det.

"Jeg vil opmærksomt følge udviklingen. Og jeg håber i hvert fald ikke, at markedet for betalingsaviser bliver undermineret nu, hvor hele markedet oversvømmes af gratisaviserne. Men det er i høj grad betalingsmedierne, der selv står bag gratisaviserne. Så det må de jo selv rode med," konstaterer Fogh Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026