Debat

Fonde til politikerne: Brug vores viden, når I skal forhandle forskningsmidler

DEBAT: Som en del af finansloven skal forskningsreserven snart forhandles. De offentlige fonde sidder inde med viden om forudgående tiltag, og den viden skal politikerne benytte, skriver en række repræsentanter for offentlige forskningsfonde.

De tre offentlige fonde har hver deres kompetenceområde, og den viden skal politikerne benytte sig af, skriver fondene.
De tre offentlige fonde har hver deres kompetenceområde, og den viden skal politikerne benytte sig af, skriver fondene.Foto: Ritzau/Steen Wren
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Fanø, Jens Kehlet Nørskov, David Dreyer Lassen, Tore Duevold og Søren-Peter Olesen
Se dokumentationsboks for yderligere oplysninger

Vores land besidder en historisk handlekraft til at omsætte forskning af højeste kvalitet til løsninger med bæredygtig, social, kulturel og økonomisk gevinst for samfundet.

Det kan blandt andet tilskrives en generel, politisk prioritering af dansk forskning og innovation gennem tiden.

Som bestyrelsesformænd for Danmarks offentlige forskningsfonde viderefører vi et ansvar for at mobilisere forskning og innovation, som kan bidrage til samfundsforandringer og gøre Danmark til global frontløber på det grønne område.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Verdensklasseforskning er nødvendig
Danmark befinder sig i den absolutte verdenselite, hvad angår videnskabelig performance.

Her profiterer samfundsudviklingen inden for en lang række sektorer af de offentlige forskningsfondes midler til risikovillig forskning til blandt andet opbygning af vigtige strategiske forskningsindsatser og innovation.

Træk på vores viden til at afdække politiske indsatsers tilsnit, omfang og placering i forskningssystemet, som tager højde for forskningsområde, forskerkarrieretrin, innovationsparathed og så videre.

Tina Fanø, Jens Kehlet Nørskov, David Dreyer Lassen, Tore Duevold og Søren-Peter Olesen
Danmarks Innovationsfond, Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond

Her finansierer fondene bredt for eksempel samfundsøkonomiske aspekter af den grønne omstilling, kunstig intelligens og jagt på medicin til bekæmpelse af resistente bakterier.

Ikke mindst initierer fondene talentopbygning på universiteterne og i større projekt- og centersatsninger, så fremtidens forskningsledere får et springbræt til en international karriere og kan booste danske styrkepositioner.

Samtidig har investeringerne i forskning værdi for vores uddannelser.

Høj kvalitet i sundhedsvæsenet fornys gennem dygtige læger, som udklækkes fra vores uddannelsesinstitutioner under indflydelse af den nyeste topforskning, mens nyuddannede ingeniører, jurister, gymnasielærere, økonomer etc. tager den nyeste viden fra et højt kvalificeret uddannelsessystem med ud i samfundet.

Risikovillige penge
Der er med andre ord muskler i det danske forsknings- og innovationssystem, der gør samfundet godt, og her udgør de tre offentlige fonde vitale tandhjul som udmøntende organer med separate roller:

Danmarks Grundforskningsfond sikrer den langsigtede, grundvidenskabelige forskning gennem udvælgelse af topforskere, faciliteret ved de såkaldte Centers of Excellence med store bevillinger og en højt kvalificeret, ledende forskningskapacitet, mens Danmarks Frie Forskningsfond med i alt 10.000 projekter i fondens levetid finansierer risikovillige midler i størrelsesordenen tre til syv millioner kroner per projekt og dermed sikrer Danmark et vækstlag af spirende idéer på højt internationalt niveau.

Endelig udgør Danmarks Innovationsfond katapulten for den strategiske forskning og innovation, koncentreret i store forskningsprojektbevillinger, oftest med delfinansiering fra virksomhedspartnere og i investeringer i vidensbaseret iværksætteri, modning af forskningsidéer og udvikling af viden og innovationskraft i de danske smv’er.

Som supplement til dette system kanaliserer de private fonde stadigt større summer i programmer til specifikke forskningsområder.

Som offentlige fonde udgør vi en afgørende fødekæde og udbyder midler til forskere på alle karrieretrin og til forskning og innovation på forskellige stadier.

De offentlige fonde er til for at skabe merværdi for risikovillige forskningskroner og holde hånden under idéer og behov, hvor forskningen tager drejninger, knopskyder eller befinder sig i usikre testfaser i overgangen til markedet.

Gode resultater
Der er mange fremragende eksempler på offentlig forskning og synergi mellem de offentlige fonde – blandt andet professor Leif Oxenløwe fra DTU.

Som leder af et Grundforskningscenter med en løbebane på ti år har han fokus på at løse behovet for et mere energieffektivt internet. Samfundsperspektiverne er indlysende − især når vi ved, at kommunikationen på internettet udleder lige så meget CO2 som hele verdens flytrafik.

Centeret kunne i 2016 offentliggøre et gennembrud i forskningen, men i flere år dyrkede Oxenløwe sine idéer, baseret på bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, inden han blev belønnet med EU's Horizon2020 Innovation Challenge Prize for Grundforskningscenterets gennembrud.

Gennem tiden har Danmarks Frie Forskningsfond uddelt knap 56 millioner kroner til centerets forskeres gryende idéer, og i et nyt treårigt såkaldt Grand Solutions-projekt til 100 millioner kroner, initieret af Danmarks Innovationsfond med 60 millioner kroner, samles DTU, Aarhus Universitet og 12 danske virksomheder om Oxenløwes team i projektet INCOM, som skal skabe løsninger til den næste generation af kommunikationsinfrastruktur.

På sundhedsområdet har Statens Serum Institut netop offentliggjort test af klamydiavaccine som kulminationen på mange års forskning, hjulpet godt på vej af knap 12 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond i årene 2012-2016 til den grundvidenskabelige forskning og i testfasen med et tocifret millionbeløb fra Danmarks Innovationsfond.

Politikere, brug fondene!
Eksemplerne afspejler, at det kan betale sig at støtte ”high-risk high-gain”-forskning og tilgodese forskningsområder med et endnu ukendt potentiale.

Mads Krogsgaard, forskningsdirektør for Novo Nordisk A/S, har blandt andet udtalt: ”Vi har aldrig lavet en grundlæggende opdagelse.”

Dermed rettede han en tak til universitetsforskere og den danske stat for de midler, der tilfaldt forskningen i tarmhormonet GLP-1, der blev grundlaget for Novo Nordisks udvikling af diabetesmedicin til en verdensomspændende succeshistorie og milliardvirksomhed.

Fondene kan derfor med deres særskilte opgaver og ekspertise til at vurdere forskningen bidrage til at kapacitetsopbygge forskningen bredt, men også sætte ind på særlige strategiske områder.

Det blev blandt andet effektueret sidste år med flere penge til forskning i digitalisering og kunstig intelligens, som Danmarks Frie Forskningsfond udmøntede til nye, eksplorative forskningsidéer og Innovationsfonden, ligeså til den markedsnære forskning og innovation.

Man ser det også i de nye Pionercentre, som i regi af Grundforskningsfonden og de private fonde fokuserer på langsigtet forskning inden for områder af afgørende strategisk betydning for Danmark.

Snart forhandles forskningsreserven som en del af finansloven. Inden for klimaforskning, biotech, life science og så videre besidder fondene unik viden om forudgående tiltag, deres effekter og de helt nye forskningsfronter.

Så kære politikere: Træk på vores viden til at afdække politiske indsatsers tilsnit, omfang og placering i forskningssystemet, som tager højde for forskningsområde, forskerkarrieretrin, innovationsparathed og så videre.

Skab rum på tværs af forskningsområder
De tre offentlige forskningsfonde udmønter sammen med universiteterne og udviklings- og demonstrationsprogrammerne den nationale målsætning på knap en procent af BNP eller rundt regnet 22,6 milliarder kroner årligt til forskning og innovation.

Her tilfører den private forskning to procent af BNP, og dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelonamålsætning om en investering på tre procent af BNP årligt.

Dansk forskning profiterer af de private forskningsinvesteringer. Men bidraget fra de private fonde må ikke være en sovepude.

En opgørelse fra Tænketanken DEA og CBS har påpeget, at andelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling, som stammer fra statens finanslovsbevillinger, er faldet de sidste ti år og i dag udgør 74 procent mod 84 procent i 2009.

I mens er de private investeringer gået op.

Vi ser det som en offentlig opgave at skabe rum på tværs af forskningsområder, fonde og sektorer for nye idéer, der kan berige diversiteten af forskningsgennembrud.

Færre offentlige midler betyder også færre af de langsigtede landvindinger med betydning for klima, velfærd, vækst og beskæftigelse, vi skal leve af om 10, 20 og 50 år.

Det er samtidig problematisk, at hjemtag af blandt andet EU-midler regnes med i den ene procent.

Hvad angår statens forskningsbudget, foretrækker vi naturligvis fuldstændig transparens, så vi som forskningsaktører kan arbejde målrettet med at tilgodese forskningens rammer.

Vi er parate til at forny samfundet med fremragende forskning og innovation og til at tage dialogen med politikerne om grønne løsninger og understøttelsen af forsknings- og innovationsindsatsen − Danmarks forskningsfonde er en unik kapacitet for det danske samfund.

Dokumentation

Debatindlæggets afsendere
Tina Fanø, koncerndirektør, Novozymes, bestyrelsesformand for Danmarks Innovationsfond

Jens Kehlet Nørskov, professor, bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond

David Dreyer Lassen, professor, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond

Tore Duevold, konstitueret direktør, Danmarks Innovationsfond

Søren-Peter Olesen, direktør, Danmarks Grundforskningsfond


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Dreyer Lassen

Prorektor for forskning og professor, Københavns Universitet, i bestyrelsen for DEA og Danmarks Statistik, formand for videnskab.dks advisory board, medlem af Konkurrencerådet
cand.polit. (Københavns Uni. 1998), ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2002)

Jens Kehlet Nørskov

Professor, DTU, formand for Danmarks Grundforskningsfond
cand.scient. i fysik (Aarhus Uni. 1976), ph.d. i fysik (Aarhus Uni. 1979)

Tina Sejersgård Fanø

Koncerndirektør, Novozymes, bestyrelsesformand, Danmarks Innovationsfond

0:000:00