Forebyggelsesformand: Tre afgifter kan gøre danskerne sundere – og rigere

DEBAT: I forbindelse med det nye udspil på skatteområdet undrer det, at man ikke indfører afgifter på udvalgte områder. Afgifter på tobak, alkohol og sodavand vil nemlig forbedre vores folkesundhed markant og gøre os rigere som samfund, skriver Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Af Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse og direktør, Statens Institut for Folkesundhed

Regeringen har udsendt et ambitiøst udspil på skatteområdet. Fra en sundhedsvinkel er det forunderligt, at man ikke benytter sig af lejligheden til samtidig at påvirke den skrantende danske folkesundhed. Hermed et par forslag fra Vidensråd for Forebyggelse til at inddrage en række strukturelle forebyggelsestiltag via afgifter, der vil fremme danskernes sundhed.

Højere afgifter på tobak
Baggrund: Rygning er den væsentligste årsag til danskernes dødelighed og en af de vigtigste årsager til hjertekarsygdomme, kræft og alvorlige lunge- og luftvejssygdomme. Rygning kan desuden resultere i, at eksisterende sygdomme eller tilstande forværres. Afgiftsforhøjelser vil have effekt på tobaksforbruget – især på de unges forbrug.

Begrundelse: Rygning koster i gennemsnit 13.000 liv om året, 149.000 årlige hospitalsindlæggelser og giver sundhedsvæsnet udgifter for 3,9 milliarder kroner. Samtidig forårsager rygning 2,8 millioner ekstra sygedage om året. Rygere har desuden en 24 gange højere risiko for lungekræft end ikke-rygere. Alligevel ryger hver femte dansker, og hver dag begynder 40 unge under 18 år at ryge.

Hvis vi i Danmark fortsat forholder os passive på tobaksområdet – som vi gør nu - vil vi de næste 15 år opleve op imod 100.000 tobaksrelaterede dødsfald. Det er 100.000 for tidlige dødsfald, der kan være undgås ved hjælp af forebyggende rygeindsatser. 

Afgift: 16-24-årige er mere påvirkelige over for prisstigninger end de ældre, ligesom lavindkomstgrupper i højere grad reagerer på prisstigninger end højindkomstgrupper. Derfor vil det have en positiv effekt på antal vundne leveår og undgåede dødsfald, hvis der bliver gennemført markante prisstigninger på tobak i Danmark. Jeg foreslår helt konkret, at tobaksafgiften hæves til det dobbelte. 

Mindstepriser på alkohol
Baggrund: Alkohol er en anden faktor, der har stor negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der årligt 3000 dødsfald, som er direkte eller indirekte relateret til forhøjet alkoholindtag. Det svarer til fem procent af alle dødsfald i Danmark. Et let til moderat alkoholforbrug er ikke skadeligt, men efter tre glas er det tid til at sætte proppen i.

Drikker man over genstandsgrænserne, risikerer man ikke bare at blive afhængig, men øger også risikoen for en lang række lidelser, herunder kræftsygdomme, mave-tarm-sygdomme, lungesygdomme, leverlidelser, muskel- og skeletsygdomme, sygdomme i kønsorganer samt fosterpåvirkning. 

Begrundelse: Danskernes alkoholforbrug har været lidt faldende de seneste ti år, men det ændrer ikke på, at der er alt for mange unge, der alt for ofte drikker sig fulde, og der stadigvæk er mere end 20 procent af den voksne befolkning, der drikker over genstandsgrænsen.

Både Irland og Skotland har indført minimumspriser på alkohol for at nedsætte befolkningens store alkoholforbrug. Ifølge et modelstudie offentliggjort i British Medical Journal får minimumspriserne stor forebyggende effekt. I Canada har man indført en stigning på 10 procent i minimumsprisen på alkohol og oplevede efterfølgende et fald på 32 procent i alkoholrelaterede dødsfald samt et fald på 9 procent i alkoholrelaterede indlæggelser. Så der er rigtig god grund til at trække på et af de håndtag, vi ved virker på det skadelige forbrug. 

Afgift: Derfor foreslår jeg kort og godt en minimumspris på alkohol. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at vi er meget prisfølsomme. Sænkes prisen på alkohol, stiger forbruget. Stiger prisen på alkohol, mindskes forbruget.

En minimumspris vil kun påvirke de billige lavkvalitetsprodukter, som hovedsageligt forbruges af de helt unge og af personer med et meget højt forbrug. En minimumspris på for eksempel fem kroner per genstand, vil give en relativ høj stigning i prisen på de varer, som vi ved drikkes af dem, der har det mest skadelige forbrug.

Højere afgifter på sodavand
Baggrund: I 2014 valgte den siddende regering at fjerne afgiften på sodavand. Det har medført, at danskerne køber sodavand som aldrig før. I 2014 drak vi danskere over 460 millioner liter sodavand, og endnu mere hvis man tæller grænsehandlen med. Regnet ud på hver eneste dansker svarer det til, at vi årligt drikker 101 liter sodavand. 

Begrundelse: For mange kalorier fra drikkevarer med tilsat sukker øger risikoen for overvægt, hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer og type 2-diabetes. Livsstil og risikofaktorer overføres meget ofte fra barndommen til voksenlivet. Og eftersom sukkerholdige drikkevarer er en af de primære kilder til børns sukkerindtag, de såkaldte tomme kalorier, er det endnu vigtigere, at der bliver sat ind tidligt med strukturelle tiltag såsom højere sukkerafgifter.

Prisregulering bruges sundhedsøkonomisk i en lang række lande, herunder Storbritannien, Canada og Frankrig med gode resultater. I Berkeley, Californien har man for nylig indført højere afgifter på sukker, hvilket har vist sig at nedsætte forbruget af sodavand med næsten 10 procent. Sukkerafgiften har indbragt byen omkring 1,4 millioner dollars i løbet af det første år, som man har investeret i forskellige sundhedsprogrammer eksempelvis til børn.

Afgift: Akademiet for de Tekniske Videnskaber beregnede for nogen tid siden, at en merafgift på 30 procent på sukkerholdige drikkevarer ville betyde en reduktion i danskernes sodavandsforbrug på 18 procent mest hos personer med højt indtag. Det ville være et godt første skridt.

Forrige artikel Debat: Knuste familier har brug for professionel krisehjælp Debat: Knuste familier har brug for professionel krisehjælp Næste artikel Psykiatrisk selskab: Kan man få ”psykiatri i verdensklasse” uden at ville betale? Psykiatrisk selskab: Kan man få ”psykiatri i verdensklasse” uden at ville betale?
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.