Forening: Sådan kan vi gøre en forskel for unge, der begår skade på sig selv

DEBAT: Der mangler specialiseret hjælp til børn og unge, der lider af spiseforstyrrelser, og som begår skade på sig selv. Der er brug for en tidlig, målrettet og ensartet indsats, skriver Laila Walther, direktør for LMS.

Af Laila Walther
Direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Mistrivslen blandt børn og unge er stigende i Danmark. Det skaber en stor stigning i antallet af mennesker, der har spiseforstyrrelser, og som begår selvskade. Mange bliver desværre ikke tilbudt behandling. De pårørende ser frustreret til. Derfor er der brug for nogle ændringer i den måde, vi forebygger og behandler.

Vi vil gerne bidrage med vores bud på, hvad der vil være afgørende for vores målgruppe de kommende ti år, hvis en handleplan for psykiatrien skal gøre en forskel på spiseforstyrrelses- og selvskadeområdet.

Vi mener, at alle med en spiseforstyrrelse skal tilbydes behandling. Der skal oprettes et nationalt videnscenter om spiseforstyrrelser. Og så skal der indføres tværsektorielle retningslinjer i forhold til opsporing af og tilbud til unge med selvskade.

Forældrene føler sig magtesløse
En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk sygdom, der både har fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. I Danmark lever cirka 75.000 med en spiseforstyrrelse, heraf 5.000 med anoreksi, 30.000 med bulimi og 40.000 med tvangsoverspisning.

Derudover har 25 procent af alle unge kvinder mellem 14 og 21 år risikoadfærd for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det svarer til cirka 80.000 unge kvinder. Selvskade er også et stigende problem, og mere end hver femte ung har skadet sig selv med vilje.

I LMS får vi henvendelser fra børn helt ned til syvårsalderen, der giver udtryk for, at de har det rigtig skidt, og at de skærer i sig selv eller kaster op, fordi det gør så ondt indeni.

De pårørende er ofte forældre, men også partnere, søskende, børn, bedsteforældre og venner til de ramte. Forældrene føler sig magtesløse over for en ung, der skader sig selv eller har en spiseforstyrrelse. Mange er i tvivl om, hvordan de skal håndtere og støtte deres børn. De frygter for fremtiden og har måske mistet troen på, at sygdommen kan behandles.

Det er desuden kendetegnende, at de står i en presset hverdag, hvor de som forældre spiller en central rolle i behandlingen. Som pårørende til en sygdomsramt er man selv i øget risiko for at udvikle stress eller depression.

Kan være svært at få behandling 
Ingen må blive mødt med, at spiseforstyrrelsen ikke er alvorlig nok endnu. Symptomer på spiseforstyrrelser skal behandles af mennesker med solid viden om spiseforstyrrelser.

Vi foreslår, at der oprettes specialiserede tværkommunale centre, som har den nødvendige ekspertise på området. Det skal være nemt at få målrettet hjælp tidligt, men det er svært for kommunerne at stille tilbud og medarbejdere til rådighed, idet der fra en kommunal vinkel er relativt få tilfælde.

Det er derfor nødvendigt at etablere tværkommunale centre, som har ekspertise i spiseforstyrrelser og adgang til den nødvendige lægefaglige viden. Her skal milde til moderate spiseforstyrrelser behandles, mens de mere alvorlige fortsat skal behandles i psykiatrien.

I dag kan det især være svært at få behandling, hvis man lider af tvangsoverspisning, selvom det er en anerkendt diagnose i den kommende ICD-11. Vi skal sikre, at alle regioner behandler svær tvangsoverspisning, og at let til moderat tvangsoverspisning kan behandles uden for psykiatrien, for eksempel i tværkommunale centre

Nyt videnscenter
Der er brug for et videnscenter, der kan samle, udvikle og formidle viden om spiseforstyrrelser til alle relevante aktører i Danmark.

Der mangler generelt viden, også evidensbaseret, om spiseforstyrrelser. Området er i udpræget grad stadig præget af fordomme og stigmatisering.

Tallene, for hvor mange der har en spiseforstyrrelse i Danmark, er ikke opdaterede, og der foretages ikke grundige og gentagne undersøgelser af dette. Vi ved fra andre lande, at tallet er voksende, men tilsvarende undersøgelser er ikke lavet i Danmark.

Vi mener, at der mangler et videnscenter, der kan indsamle viden og erfaringer med målgruppen i en dansk kontekst. Centeret skal også formidle disse resultater - sammen med den internationale viden på området - til de relevante fagpersoner.

Meget at spare
Antallet af unge, der skader sig selv ved at skære, brænde, slå eller bide sig selv er højt. Foreløbige undersøgelser tyder på, at det er stigende. Mindst hver femte ung har direkte og med vilje gjort skade på sig selv uden at have til hensigt at tage sit eget liv. En undersøgelse fra Børnerådet viser at 22 procent i 9. klasse over hele landet har erfaring med at skade sig selv.

Der er brug for tværsektorielle retningslinjer, der sikrer forebyggelse, tidlig opsporing og hjælp til børn og unge med selvskade. Retningslinjerne skal først og fremmes sikre, at fagpersonale (lærere, pædagoger, læger og psykologer) ved, hvordan selvskade opspores og håndteres.

Retningslinjerne skal sikre, at der i alle kommuner er et fagligt kvalificeret tilbud, kendt af alle i den enkelte kommune og uden ventetid.

Alle kommuner har tilbud om støtte til børn og unge, der har det svært. Men den specialiserede viden og hjælp til børn, unge og deres forældre i forbindelse med selvskade er meget forskellig fra kommune til kommune.

Ved at tilbyde de unge en tidlig indsats og dermed undgå, at selvskade udvikler sig, er der potentielt meget at spare. Vi ved at den tidlige indsats ofte er virkningsfuld, og at den kan forebygge skadestuebesøg, akutindlæggelser og indlæggelser i psykiatrien.

Forrige artikel Danske Patienter: Sæt patienterne i fokus i ny life science-strategi Danske Patienter: Sæt patienterne i fokus i ny life science-strategi Næste artikel Psykiatrifonden: Gratis psykologhjælp til unge mindsker ikke behovet for en bedre psykiatri Psykiatrifonden: Gratis psykologhjælp til unge mindsker ikke behovet for en bedre psykiatri