Forsker Malene Friis Andersen skal stå i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan coronakrisen påvirker opgaveløsning, arbejdsfællesskab og mental sundhed hos ledere og medarbejdere i private virksomheder.
Det skriver Velliv Foreningen i en pressemeddelelse.
Det nye forskningsprojekt vil til efteråret være klar med konkrete værktøjer til virksomhederne. I denne sammenhæng udtaler Malene Friis Andersen:
"Jeg forventer, at vi med projektet kan skabe viden og redskaber, som danske arbejdspladser kan bruge i kritiske situationer som denne, men også viden og redskaber, der kan bruges i fredstid."
Malene Friis Andersen er forsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som skal stå for undersøgelsen. Hun er uddannet cand.psych.aut. fra Københavns Universitet.
Velliv Foreningen har doneret de 2,5 millioner kroner til projektet som led i foreningens almennyttige indsats.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til overveje omstridt vetoret mod kommuner
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark




















