Forskerklummen: Når færre dør, får vi flere genindlæggelser

FORSKERKLUMMEN: Sammenhængen mellem hospitalsdødelighed og genindlæggelse kan have stor betydning for sundhedsvæsenet, skriver professor Mauro Laudicella.

Af Mauro Laudicella
Professor, Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache), Syddansk Universitet

Aftalen om nationale mål for sundhedsvæsenet, som Sundhedsministeriet indgik med KL og Danske Regioner i 2016, er en ambitiøs plan for omstilling i det danske sundhedsvæsen.

Programmet baserer sig på otte nationale kvalitetsmål, som skal udvikle sundhedsvæsenet i retning af at være mere relevant for patienterne. Således markerer de otte kvalitetsmål et skift i fokus fra kvalitetskontrol til kvalitetsudvikling, fra registrering til monitorering.

Dette burde i lighed med, hvad erfaringer fra andre lande viser, give patienterne en højere værdi af behandlingen. I denne forskerklumme ser jeg nærmere på kvalitetsmålene i lyset af sundhedsøkonomiske studier fra England, som implementerede et lignende system for nogle år siden.

En af de ting, som vi har lært fra indførelsen af kvalitetsmål i andre lande, er, at sådanne mål sjældent kan ses isoleret fra hinanden, men hænger sammen og påvirker hinanden – nogle positivt, således at de ressourcer, som man bruger på at forbedre ét kvalitetsmål, også kommer andre kvalitetsmål til gavn.

For eksempel hvis forekomsten af hospitalserhvervede infektioner falder, er det sandsynligt, at hospitalsdødeligheden også falder. I økonomisk teori kalder vi dette for positive spillover-effekter.

Reduceret dødelighed er centralt
På den anden side kan der også forekomme negative spillover-effekter. For eksempel har man i nogle studier fundet en negativ sammenhæng mellem hospitalsdødelighed og antallet af genindlæggelser1, 2, 3.

I et af disse studier undersøgte man sygehuse, der havde reduceret hospitalsdødeligheden blandt patienter med hoftefraktur, og fandt, at antallet af genindlæggelser inden for 30 dage var steget.

Dette skyldtes, at en stor gruppe skrøbelige patienter havde overlevet første indlæggelse og dermed var i risiko for at blive genindlagt. I modsætning hertil var skrøbelige patienter på andre sygehuse døde under den første indlæggelse og kunne derfor ikke genindlægges.

Reduceret hospitalsdødelighed er et centralt kvalitetsmål, idet det betragtes som en god kvalitetsindikator. Det samme er tilfældet for genindlæggelser inden for 30 dage. Begge mål indgår i de nationale kvalitetsmål for sundhedsvæsenet i Danmark.

Sammenhængen mellem hospitalsdødelighed og genindlæggelse har potentielt stor betydning for sundhedsvæsenet blandt andet på omfanget af akutte behandlinger.

Kraftig vækst i akutte behandlinger
Mange vestlige lande oplever en kraftig vækst i omfanget af akutte behandlinger i sygehusvæsenet, som vil sige akutte indlæggelser og besøg på en akut modtageafdeling. Væksten kan ikke alene forklares ved befolkningstilvækst og flere ældre.

For eksempel er antallet af akutte indlæggelser steget med næsten 50 procent over de seneste 15 år i England, mens antallet af ældre over 65 år er steget med 15 procent.

Nogle studier peger på, at faldet i hospitalsdødelighed kan være medvirkende til denne udvikling. Således fandt et studie, at cirka en tredjedel af væksten i akutte indlæggelser i England kunne tilskrives en stigning i antallet af patienter, der overlever deres første indlæggelse4.

Disse højrisikopatienter ville have haft få chancer for at overleve under de vilkår, der var for bare 20 år siden i England. Kvalitetsforbedringerne i det engelske sundhedsvæsen bidrager sammen med den teknologiske udvikling til, at disse patienter nu overlever.

Desværre er patienterne sjældent helt helbredt og har derfor en høj risiko for genindlæggelse – også for mindre problemer eller sygdomme, der ikke er relateret til den første indlæggelse.

Det kan for eksempel være patienter indlagt med en blodprop i hjertet eller hjernen, som udskrives med en dårligere helbredstilstand end før blodproppen, og dermed er de dårligere til at håndtere eventuelle kroniske sygdomme og nye helbredsproblemer.

Engelske studier er relevante for Danmark
De engelske studier er relevante for den danske kontekst, fordi det i Danmark er et centralt politisk mål at reducere behovet for akut behandling og omkostningerne hertil.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at en negativ sammenhæng mellem to kvalitetsmål ikke nødvendigvis betyder, at de to mål ikke kan opnås samtidig. En lavere hospitalsdødelighed, færre genindlæggelser og færre akutte indlæggelser kan godt opnås samtidig, hvis ressourcerne er til stede, og der i strategien for implementering er taget højde for sammenhængene.

Hvis man har mulighed for at identificere en gruppe patienter, der er mere skrøbelige efter deres første akutte indlæggelse, og efterfølgende iværksætter opfølgning og monitorering, for eksempel via praktiserende læge, kan man i et vist omfang forebygge efterfølgende akutte indlæggelser.

En tilsvarende tilgang anvendes allerede nu til kronikere, som har mange unødvendige og undgåelige indlæggelser. Vi ved dog endnu ikke nok om behovet for behandling efter den første akutte indlæggelse og om effekten af at reducere hospitalsdødelighed.

Vi er i Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet netop gået i gang med et nyt forskningsprojekt, som er finansieret af EU's Horizon 2020-program. Vi vil undersøge akutte indlæggelser blandt danske patienter de seneste 20 år og gå i dybden med forholdet mellem en faldende hospitalsdødelighed og stigende behov for akut behandling på danske hospitaler.

Resultaterne af det nye forskningsprojekt vil kunne bidrage til at udvikle nye og effektive strategier til at reducere hospitalsdødelighed, genindlæggelser og akutte indlæggelser og således medvirke til at opfylde de danske kvalitetsmål.

Forrige artikel Psykiatriselskab: Vi ser ikke for mange børn og unge i psykiatrien Psykiatriselskab: Vi ser ikke for mange børn og unge i psykiatrien Næste artikel Sundhedsøkonom: Medicinrådets regneregler skal opdateres Sundhedsøkonom: Medicinrådets regneregler skal opdateres
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.