Gigtforeningen: Rehabilitering er vejen til større livskvalitet for kronisk syge

Med den rette rehabilitering kan flere med alvorlig kronisk sygdom få et aktivt og deltagende liv med højere livskvalitet og mindre afhængighed af andre.

Uden risikerer vi at tabe fysiske, psykiske, kognitive eller sociale funktioner. Så enkelt er det.

Rehabiliteringen halter

Rehabilitering handler om at skabe et godt hverdagsliv trods sygdom. Rehabilitering er fysioterapi til dig med leddegigt, Parkinsons eller sclerose, så du kan bevare din førlighed, balance og holde kroppen i gang.

Sundhedsstyrelsen anslår ellers, at op mod 1,2 millioner danskere over 16 år har kroniske smerter som følge af blandt andet gigtsygdom

Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen

Rehabilitering er et tværfagligt tilbud i kommunen med træning, patientuddannelse, kognitiv terapi og arbejdsfastholdelse til dig med kroniske smerter.

Og specialiseret rehabilitering kan være til dig med behov for indlæggelse og et forløb med læge, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, ernæringsrådgiver og psykolog for at komme på fode igen.

Problemet er, at rehabiliteringen halter.

Det gælder den vederlagsfri fysioterapi til de omkring 75.000 danskere med bestemte kroniske sygdomme.

For behandlingen er underlagt et stramt økonomisk loft, der betyder, at patienter, der er visiteret til ordningen af deres læge, har fået deres behandlinger sat i bero eller er strandet på lange ventelister.

Folk bliver dårligere i ventetiden

Det halter også, når vi ser på kommunernes tværfaglige smertetilbud.

En ny undersøgelse fra Kantar viser, at kun 27 kommuner har svaret ja til, at de har sådan et tilbud til borgere med kroniske smerter.

Sundhedsstyrelsen anslår ellers, at op mod 1,2 millioner danskere over 16 år har kroniske smerter som følge af blandt andet gigtsygdom.

Det er mange, og det er voksende. Ikke alle, men mange af dem kunne have gavn af et kommunalt tilbud.

Og på den specialiserede rehabilitering har vi lange ventelister. Patienter med stærke smerter og vitale funktionstab kan vente op til elleve måneder, fra de er indstillet, til de kan få et forløb på et af de tre rehabiliteringscentre for gigt- og parkinsonpatienter. 

En ventetid, hvor mange bare får det dårligere og dårligere. 

Må ikke glemmes i en blindgyde

Lange ventetider er også tilfældet på landets smerteklinikker og –centre, fordi der er utilstrækkelig kapacitet, konkluderer Sundhedsstyrelsen i deres afdækning af smerteområdet. 

I stedet er patienterne henvist til smertestillende medicin uden nogle alternativer. Det er et særligt problem med de stærkt vanedannende opioider, som mange bliver afhængige af

Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen

Derfor havde vi store forhåbninger til den smertehandlingsplan, der landede sidste år. Men planen endte som en strategi uden konkrete indsatser. Alt det patientnære var pludselig meget fjernt og erstattet af arbejdsgrupper, spørgeskemaer, kampagne og temadage.

Det er også vigtigt. Men det er ikke noget, de mange med smerter kommer til at mærke noget til – hverken i dag eller i morgen.

I stedet er patienterne henvist til smertestillende medicin uden nogle alternativer. Det er et særligt problem med de stærkt vanedannende opioider, som mange bliver afhængige af.

Derfor har vi brug for flere tilbud og bedre rehabilitering til smertepatienter. Vi har brug for, at strategien bliver omsat til et reelt løft for smertepatienterne. For det må vel være målet?

Rehabiliteringen må Sundhedsstrukturkommissionen derfor ikke glemme i en blindgyde. Den skal helt frem i lyset. Hvor man ikke risikerer at miste sin lægeordinerede fysioterapi. Hvor der er tværfaglige smertetilbud i alle kommuner. Hvor der er mere kapacitet på de specialiserede rehabiliteringstilbud. Og hvor vi får sat strøm til de patientnære tiltag i den oprindelige smertehandlingsplan.

Det vil løfte rehabiliteringen og sikre øget livskvalitet og muligheder til os, der skal leve med en alvorlig kronisk sygdom resten af livet.