Gigtforeningen støtter 13 nye forskningsprojekter

Her er de 13 forskere og forskningsprojekter, der har modtaget støtte: Læge Bjarke Brandt Hansen, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har modtaget Gigtforeningens introduktionsstipendium til at udvikle en metode, der kan forbedre den fremtidige diagnostik af patienter med rygsmerter. For ganske nylig fik Danmark sin første vippeskanner, som muliggør MR-undersøgelser af en stående patient. Ved at skanne i oprejst stilling kan man formentlig vise forandringer, man ikke kan vise ved den liggende skanningstype. Patienter, der hidtil ikke har kunnet få en forklaring på deres rygsmerter, vil blive tilbudt en stående MR-skanning for at vise om vippeskanneren kan give en diagnose. Specialestuderende Natasja Leth Jørgensen, Ortopædisk Forsknings Laboratorium, Aarhus Universitetshospital, har modtaget Gigtforeningens introduktionsstipendium til at undersøge, om man ved hjælp af menneskelige stamceller kan rekonstruere beskadiget brusk, som ellers vil kunne udvikle sig til slidgigt. Reservelæge Misbah Khurram, Radiologisk afdeling, Gentofte Hospital, har modtaget Gigtforeningens introduktionsstipendium til at afprøve nye skanningsmetoder på patienter med hvirvelsøjlegigt. En række nye skanningsteknikker er for nyligt blevet tilgængelige og forventes at kunne forbedre evnen til tidlig og præcis diagnose og behandling af sygdommen. I dag stilles diagosen ofte først 5-7 år efter de første symptomer. Sygdommen, der forekommer hos 1-2 % af befolkningen, især yngre mænd, rammer primært ryggens og bækkenets led. Den medfører smerter og stivhed i ryggen og i de involverede led og kan desuden medføre invaliderende deformiteter. Reservelæge Line Kjær, Klinik for infektionsmedicin og reumatologi, Rigshospitalet, har modtaget Gigtforeningens introduktionsstipendium til at undersøge, om sygdommen lupus (SLE) skyldes en ophobning af cellerester. Årsagen til lupus er endnu ukendt. Sygdommen rammer oftest kvinder i den fødedygtige alder. Ph.d. studerende, reservelæge Mikel Alberdi-Saugstrup, Børnereumatologisk enhed, BørneUnge klinikken, Rigshospitalet, har modtaget støtte på 80.000 kroner til udvikling af metoder, der kan forudsige, hvilke børn med børneleddegigt der vil have gavn af behandling med biologisk medicin. Målet er at kunne målrette behandlingen bedre og derved undgå virkningsløse behandlingsforsøg samt mindske risikoen for ubehagelige og potentielt farlige bivirkninger. Børneleddegigt er den hyppigste gigtlidelse hos børn. Sygdommen medfører smertende og hævede led samt risiko for varig skade og følgesygdomme. Ph.d.-studerende Emil Jesper Hansen, Rygcenter Syddanmark, Middelfart Sygehus, har modtaget støtte på 52.560 kroner til at undersøge den smertelindrende effekt ved behandling med knoglecement i en ryghvirvel, der har været udsat for sammenfald. Knogleskørhed er en hyppig sygdom, der rammer cirka hver 3. kvinde og hver 8. mand. Sygdommen øger risikoen for knoglebrud i ryggen, og det kan forårsage stærke smerter, højdereduktion og fejlstilling i ryggen. Overlæge, lektor Merete Lund Hetland, Reumatologisk afdeling RM, Glostrup Hospital, har modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge, hvilke mikroRNA i blodet der har betydning ved leddegigt. Årsagen til leddegigt er ukendt, men både arv og miljø menes at have betydning. MikroRNA er en gruppe af nyopdagede molekyler, som spiller en central rolle i reguleringen af menneskets arvemateriale. Ændringer i mikroRNA-niveauet i blod og væv har blandt andet betydning for gigtsygdomme, kræftsygdomme og hjerte,- kar-sygdomme. Ph.d.-studerende, klinisk assistent Line Vinderslev Iversen, Dermato-venerologisk afd. D92, Bispebjerg Hospital, har modtaget støtte på 61.536 kroner til at undersøge årsagssammenhænge til udviklingen af fibrose (for meget bindevæv) ved sklerodermi og derigennem bidrage til udvikling af anti-fibrotiske lægemidler. Årsagen til udviklingen af sklerodermi er ukendt, og der findes i dag kun symptomatisk behandling, som generelt har dårlig effekt. I Danmark er der ca. 1000 patienter med sklerodermi. Udviklingsterapeut Julie Sandell Jacobsen, Fysioterapi og Ergoterapiafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, har modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om operation har en positiv effekt på bevægelse og muskelstyrke hos patienter med hoftedysplasi. Medfødt hoftedysplasi er en invaliderende sygdom, som specielt rammer yngre kvinder. Den er karakteriseret ved forandringer i hofteleddet og giver anledning til smerter, reduceret gangdistance og livskvalitet. Ph.d. studerende Kresten Krarup Keller, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge effekten af en ny type fingerskanning hos patienter med tidlig leddegigt. Undersøgelsen kan bidrage til, at man bedre kan forudsige sygdomsforløbet af gigten og derved identificere de patienter, som fra begyndelsen har behov for en særlig aggressiv behandling. Lektor Abigail Mackey-Sennels, Idrætsmedicinsk klinik ved Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, har modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge, om indtagelse af blodtrykssænkende medicin hos ældre øger effekten af træning. Undersøgelsen skal ses i lyset af, at tab af muskelstyrke er en afgørende årsag til funktionstab og deraf manglende evne til at klare sig selv blandt en stadig ældre befolkning. Lektor og seniorforsker Inger Mechlenburg, Ortopædkirurgisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, har modtaget støtte på 20.000 kroner til at undersøge effekten af computerstyret navigationsudstyr ved ledbevarende hofteoperationer. Undersøgelsen skal bidrage til at afklare, om fremtidige patienter med hoftedysplasi skal opereres med anvendelse af navigationsudstyr. 1. reservelæge og ph.d.-studerende Claus Varnum, Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, har modtaget støtte på 75.730 kroner til at undersøge, hvilken type kunstig hofte der har størst effekt og som samtidig giver den største patienttilfredshed. De tre typer slidflader i kunstige hofter, der vil indgå i undersøgelsen, er af henholdsvis keramik, metal og plast. Det er forventet, at projektet kan være med til at belyse, om de dyre keramiske hofteproteser resulterer i bedre patienttilfredshed og holdbarhed sammenlignet med de billigere hofteproteser. Gigtforeningens forskningsråd er et fagligt råd, der fire gange årligt bevilger økonomisk støtte til dansk gigtforskning. Forskningsrådet uddeler cirka 10 millioner kroner årligt.