27. marts 2014 kl. 10.43
Folketingets Tværpolitiske Netværk har valgt Mette Gjerskov, 47, som ny formand.
Gjerskov afløser sin partikollega Sophie Hæstorp Andersen som formand, mens Venstres Karsten Lauritzen bliver siddende som næstformand for netværket.
Det Tværpolitiske Netværk består af politikere fra alle Folketingets partier. Samarbejdet er et forsøg på at fremme kendskaben til seksuel og reproduktiv sundhed og rettighed, både på det nationale og internationale område. Det gælder både seksualundervisning herhjemme, rettigheder for homoseksuelle og omskæring af piger.
Netværkets styregruppe er også blevet konstitueret på ny og består ud over de to formænd af:
Sophie Løhde (V), Camilla Hersom (R), Özlem Cekic (SF), Liselott Blixt (DF) og Stine Brix (Ø).
Mette Gjerskov er født i Jyllinge og har boet det meste af sit liv i Gundsø ved Roskilde. Hun blev valgt ind i Folketinget i februar 2005, og har fra 2011-13 været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Gjerskov er student fra Amtsgymnasiet i Roskilde og blev i 1993 agronom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København. Efter endt uddannelse blev hun i 1995 ansat i Fødevareministeriet.
Fra 2001 arbejdede hun i Forbrugerstyrelsen, og fra 2004 var hun leder af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Derudover har hun været vicepræsident for Dansk Røde Kors 1999-2004, og medlem af Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde 2001-2004.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Kommende praktiserende læge: Her er mine tre ønsker til ny honorarstruktur
- Patientforeninger og LVS til ny regering: Vi skal have en forebyggelsesreform



















