Hæstorp og afdelingschef på Rigshospitalet: Det er absurd, at vi ser børn som en underskudsforretning

Under titlen ”Færre børn end forventet kan sikre Wammen flere milliarder i kassen” dækker Altinget konsekvenserne af de hidtidige befolkningsprognoser, som ikke tager afsæt i virkeligheden.

I 2022 faldt fødselstallet i Danmark med otte procent, og vi har nu en fertilitetsrate på 1,55. Ifølge tal fra Danmarks Statistik for første halvår af 2023 ser det ud til, at faldet fortsætter.

Finansministeriet er blevet overrasket over de lave fertilitetstal trods gentagne advarsler fra fagmiljøet og erkender, at der er en ”overvejende sandsynlighed” for, at de fremtidige fødselstal, som danner grundlag for Finansministeriets økonomiske prognoser, må nedjusteres.

Forældet fertilitetsrate

Dream som står for datagrundlaget bag Finansministeriets prognoser opererer nemlig med en fertilitetsrate på 1,9 barn født per kvinde.

Dette ligger langt fra virkeligheden. Fertilitetsraterne de sidste 50 år viser, at vi kun to år (1973 og 1975) har haft fertilitetsrater på 1,9. De øvrige 48 år har vi ligget under. Dette er baggrunden for, at København ikke har brugt Dreams prognosemodel, når det handler om beregninger af befolkningsudviklingen.

Ifølge Altingets artikel viser beregninger fra Dream, at en nedjustering af fertilitetsraten i deres model til 1,7 vil betyde, at der fødes 5-6000 færre børn fra 2029 og frem. Måske er det ikke nedjusteringen af fertilitetsraten, der medfører færre børn – måske er det omvendt.

Flere års advarsler

I årevis har fagfolk appelleret om øgede indsatser på nationalt niveau, når det kommer til behandlingstilbud og forebyggelse. Med fejlvisende prognoser om urealistiske børnebooms er det måske ikke så underligt, at de ikke er blevet hørt. De forkerte prognoser gør det til ”et problem, man ikke kan se”.

Argumentet er, at vi ikke har råd til at få børn, og at vi skal få færre børn for at ”styrke den finanspolitiske holdbarhed”

Sophie Hæstorp Andersen (S) og Søren Ziebe
Overborgmester, Københavns Kommune og afdelingschef, Rigshospitalet

Flere økonomer udtaler, at faldet i børnefødsler trods en økonomisk gevinst på kort sigt er problematisk på den lange bane. Vi kommer til at mangle arbejdskraft, skatter og finansiering af velfærdssamfundet.

Men Professor i økonomi Mette Ejrnæs, der er en del af formandskabet i De Økonomiske Råd, mener dog, at ”en lavere fertilitetsrate samlet set vil styrke den finanspolitiske holdbarhed – også på lang sigt”.

Her henviser hun til beregninger fra 2016 om, at det samlet set koster samfundet penge, hver gang der bliver født en dansker.

Proaktiv indsats

Vi tillader os lige at dvæle lidt ved denne måde at anskue tingene på. En anden måde at sige det på er, at vi ikke har råd til at få børn, og at vi skal få færre børn for at ”styrke den finanspolitiske holdbarhed”.

Mage til tunnelsyn skal man lede længe efter. At gøre børn til en underskudsforretning er i sig selv absurd. Hvis vi bruger flere penge, end vi har råd til, må vi bruge færre penge. Vi skal da ikke nedprioritere at få børn i Danmark for at få balance i regnskabet. For så kan sidste mand lukke og slukke.

Vi foreslår, at noget af det økonomiske overskud, der kommer som følge af disse ”fejlberegninger” bruges til forebyggelsesindsatser, herunder at styrke viden, uddannelse indenfor fertility awareness og reproduktiv bæredygtighed i Danmark samt at forbedrede behandlingsmulighederne for mennesker med reproduktiv sygdom, der ønsker børn, men som ikke selv kan få dem.