Bliv abonnent
Annonce
Om  
Luis Montenegro

Han tabte parlamentets tillid, men blev alligevel sejrsherre i Portugal

Luis Montenegros regering blev væltet i marts 2025 efter han tabte en tillidsafstemning i det portugisiske parlament. Ved søndagens valg blev hans koalition valgets største.
Luis Montenegros regering blev væltet i marts 2025 efter han tabte en tillidsafstemning i det portugisiske parlament. Ved søndagens valg blev hans koalition valgets største.Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix

I Danmark har vi typisk et folketingsvalg hver fjerde år. I Portugal har de med weekendens parlamentsvalg haft tre valg på tre år. 

Her blev det den siddende premierminister og leder af centrum-højre-koalitionen Demokratisk Alliance, Louis Montenegro, der løb med 32,7 procent af stemmerne og dermed sikrede sig valgsejren. Resultatet er dog ikke nok til at danne et flertal i parlamentet, her skal man kunne mønstre 42 procent af stemmerne. 

Det skriver Reuters ifølge DR.

Læs også

Centrum-venstre partiet Socialistpartiet (PS) blev næststørst med 23,4 procent af stemmerne, mens nationalkonservative Chega følger lige i hælene med 22,6 procent af stemmerne.

Chega kan derfor ende med at få en nøglerolle i dannelsen af en ny regering. Montenegro har dog – ligesom sidste år – gentagne gange afvist, at valgalliancen AD vil samarbejde med Chega.

Partiet, ledet af den tidligere sportskommentator André Ventura, går til valg på blandt andet strengere straffe og strammere udlændingepolitik. Trods en række skandaler og kriminalitetssigtelser mod tre partimedlemmer er Chega gået markant frem sammenlignet med valget i 2024, hvor de fik omkring 18 procent af stemmerne.

Valgdeltagelsen var også rekordlav, da TV 2 kunne konstatere at kun 48 procent havde stemt i Portugal da klokken ramte 16. Det er et fald fra 60 procent ved sidste valg sidste år. 

Interessekonflikter væltede regeringen

Luis Montenegro blev valgt til premierminister for omtrent et år siden, men tabte 11. marts en mistillidsafstemning i parlamentet, hvorefter han udskrev lynvalg. Mistilliden fra parlamentet kom i kølvandet på en række anklager om interessekonflikter i premierministerens familieforetagende.

Læs også

15. februar 2025 afslørede avisen Correio da Manhã, at premierminister Luís Montenegros familie ejer virksomheden Spinumviva, som har interesser i ejendomsbranchen – og at Montenegro ulovligt havde forsøgt at overføre sine ejerandele til sin kone.

Efterfølgende rapporter viste, at firmaet havde modtaget betaling fra et kasinoselskab, også mens Montenegro var premierminister, hvilket rejste yderligere spørgsmål om interessekonflikter.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026