Hegelund & Mose: Hallo, folkemøde – den store leder taler!

Bag kulisserne har der været ophidsede møder, mens de mange organisationslobbyister og NGO-ildsjæle i god tro og intetanende begyndte at booke teltplads.
For Venstre var det prikken over i’et, da folkemødearrangørerne – følte man – forsøgte at hive partiets stærkeste underholdningskort, troubadour-parret Bertel Haarder og Søren Pind, over på hovedscenen.
”Hallo, hallo – vi bringer en vigtig meddelelse,” vil det fra på torsdag skratte fra Folkemødets højttalere, der hidtil blot har skullet bruges i nødsituationer: Om ti minutter taler Morten Østergaard (Rad.) på hovedscenen.
Årets Folkemøde-nyskabelse til ære for toppolitikerne betyder, at der i år bliver kaldt til samling som fra en anden minaret eller østeuropæisk kommissærstyret landsby før murens fald, når de ni partiledere efter tur skal holde tale på Cirkuspladsen.
Højttaler-initiativet kommer, efter at de toneangivende partisekretariater fra Venstre og Socialdemokratiet har talt med endog meget store bogstaver over for Folkemødets ledelse og ligefrem truet med at boykotte begivenheden; en trussel, der – erfarer Mandagstræneren – endnu ikke er taget af bordet for Venstres vedkommende, hvad angår kommende folkemøder. Man kræver handling og imødekommelser fra Folkemøde-arrangørernes side, hvis samarbejdet skal fortsætte.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor





















