Hegelund og Mose: Sig SIRI til din fremtid

KLUMME: Mens regeringens disruptionsråd har ladet vente på sig, har Ingeniørforeningen vist, hvordan en interesseorganisation kan udnytte ventetiden til selv at sætte sig for bordenden af en vigtig samfundssamtale – sammen med en MF.

IDA og Ida Auken har valgt selv at kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens og den digitale disruption til vækst og flere jobs.
IDA og Ida Auken har valgt selv at kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens og den digitale disruption til vækst og flere jobs.Foto: Simon Læssøe/Scanpix
Susanne HegelundPeter Mose

Kommissionen illustrerer, hvordan en organisation i stedet for at sidde og vente på en fin invitation selv sætter sig for bordenden.

Peter Mose og Susanne Hegelund

”Hej, det er Troels. Du inviteres med i disruptionsrådet”. En stribe organisationstopfolk og mere skæve innovationstyper fik i sidste uge en opmuntrende opringning fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da regeringens nye råd skulle besættes. Det er gerne en ministers privilegium at være en slags julemand, der i egen høje person uddeler den glade besked, når nye navne til udvalg og kommissioner, der skal sætte aftryk på Danmarks fremtid, udnævnes.

Efter at overenskomstresultatet blev godkendt ved en urafstemning forleden – regeringens afgørende hurdle for endelig at kunne komme i arbejdstøjet – har mange spændt ventet på en opringning fra regeringen, der i denne uge ventes at offentliggøre navnelisten og kommissoriet. Nogle er blevet glædeligt overraskede, andre har måttet vente forgæves på at komme til højbords.

Eget disruptive party
Men når man ikke er blandt dem, der nærmest pr. automatik kan regne med at få invitationen til den officielle Oscar-fest, kan man jo holde sit eget disruptive party, og det har Ingeniørforeningen, IDA, gjort lige siden august sidste år, længe inden regeringen var begyndt at tænke i emner og navne til det over 30 personer store disruptionsråd, der i midten af maj indleder sit arbejde med det første af otte møder rundt i landet.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00