Heunicke vil give svækkede ældre lov at dø i fred 

Det skal være slut med benspænd for en værdig død, mener sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Efter kritik af uklare regler omkring ældres selvbestemmelse er han derfor klar med et forslag, der skal sikre muligheden for at sige nej tak til genoplivning ved akut hjertestop.

”Det handler grundlæggende om retten til vores eget liv og også retten til at få en værdig død. At hjertet holder op med at slå er jo for mange af os den naturlige afslutning på livet,” siger Heunicke og tilføjer, at genoplivningsforsøg kan være voldsomme og medføre skader.

Han vil derfor søge opbakning til et forslag, der skal gøre det muligt at registrere sig i en database, hvis man ikke ønsker genoplivningsforsøg ved hjertestop. Valget vil gælde for – primært ældre – borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedspersonalet, for eksempel som modtagere af hjemmesygepleje.

Pres fra aktører og politikere
Forslaget kommer i kølvandet på, at en ny vejledning om genoplivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed har slået fast, at loven ikke giver mulighed for at lade ældre, alderdomssvækkede personer fravælge genoplivningsforsøg.

Vi mener, det er et personligt valg, som man selv skal have mulighed for at træffe.

Magnus Heunicke (S)
Sundheds- og ældreminister

Den nye vejledning præciserer, at der skal være tale om en "aktuel sygdomssituation", før ældre kan frasige sig genoplivning. Samtidig understreges det, at "almen alderdomssvækkelse alene giver derfor ikke mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning".

Det har vakt kritik fra en række aktører, der satte spørgsmålstegn ved etikken i, at svækkede ældre plejehjemsbeboere ikke har mulighed for at sove ind uden at risikere en dramatisk genoplivning. Også sundhedsordførere fra flere partier har presset på for en hurtig afklaring, idet der længe har hersket bred politisk enighed om ønsket om at give ældre retten til at vælge selv.

Et personligt valg
Det nye forslag er imidlertid ikke kun en udvidelse af den eksisterende mulighed for at fravælge genoplivning. Regeringen vil øge selvbestemmelsen, så danskerne selv kan træffe valget uden at involvere en læge – og på et tidspunkt, hvor de er fuldstændig raske.

”Vi foreslår, at man, fra man er 18 år gammel, kan registrere sig i en database, hvis man ikke ønsker genoplivning. Men fravalget træder så først i kraft, hvis man senere kommer på plejehjem eller på anden måde er i daglig kontakt med sundheds- eller plejesektoren,” siger Magnus Heunicke.

Han vil indkalde de øvrige sundhedsordførere til en drøftelse af den praktiske udformning af reglerne.

Hvorfor skal der ikke en læge med indover?

”Vi mener, det er et personligt valg, som man selv skal have mulighed for at træffe. Man kan altid tage en samtale med en læge, hvis man er mere tryg ved det, eller man kan helt lade være med at tage stilling.”

En alvorlig beslutning
I Ældre Sagen har man forsøgt at råbe ministeren op, efter det stod klart, at præciseringen i den nye vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed kunne medføre en indskrænkelse af den enkelte borgers ret til selvbestemmelse. 

Det nye forslag vækker derfor glæde:

"Vi er glade for, at ministeren har lyttet og vil respektere, at de her borgere har ret til at bestemme over deres eget liv," siger seniorkonsulent Anna Wilroth.

Hun er dog bekymret over, at man ikke skal i dialog med en læge om fravalget.

"Det er trods alt en alvorlig beslutning, og der er en tryghed i, at en læge eller en anden sundhedsprofessionel har været med til at vurdere, at borgeren faktisk forstår, hvad beslutningen går ud på," siger hun.

Også Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, så gerne, at borgerne skulle tale med en læge om fravalget af genoplivning:

"For os er det helt afgørende, at man træffer et informeret valg, og det medfører, at man har rådført sig med sin læge for at forstå sin helbredssituation, herunder hvad genoplivning indebærer," siger han.

Skal fungere i virkeligheden
Forslaget fra Magnus Heunicke er det seneste ud af flere skridt, der skal sikre selvbestemmelsesretten i forhold til livets afslutning i en ny virkelighed med hjertestartere på plejehjemmene og et stadig mere effektivt sundhedsvæsen.

For et år siden kom eksempelvis loven om et juridisk bindende behandlingstestamente. Det kræver imidlertid, at man er varigt inhabil og dækker derfor ikke åndsfriske ældre.

Magnus Heunicke, risikerer man ikke, med de her forskellige ordninger, at gøre det endnu sværere for sundhedspersonalet at få overblik?

”Vi vil netop lave en digital løsning, så de forskellige systemer kan spille sammen, for i de her situationer drejer sig jo ofte om minutter eller sekunder. Så det skal ikke være for svært at se det på skærmen, hverken for en nattevagt på et plejehjem eller et tilkaldt beredskab."

Også Andreas Rudkjøbing peger på vigtigheden af, at oplysninger om de ældres fravalg af genoplivning er tilgængelige i den akutte situation:

"Hvis man ikke får det taget fra en digital løsning og ud i virkeligheden, så bliver det bare en bureaukratisk manøvre. Det er også derfor, vi gerne så, at man talte med en læge, som fik mulighed for at journalføre det."