Bliv abonnent
Annonce
Om  
Klaus Legau

Hjernesagens direktør skifter til medicinalbranchen

17. august 2018 kl. 09.21

Hjernesagen skal på jagt efter en ny direktør.

Det sker, efter at nuværende direktør, Klaus Legau, har fået job som global public affairs manager i medicinalvirksomheden Leo Pharma, oplyser Hjernesagen i en pressemeddelelse.

Klaus Legau overtog i februar 2017 direktørstolen i Hjernesagen efter Lisa Beha Erichsen, da hun blev ny landsformand for foreningen.

Inden Klaus Legau blev direktør i Hjernesagen, var han direktør i Aids-Fondet, som han også har været vicedirektør for. Derudover har Klaus Legau tidligere været sekretariatschef i Stop Aids, der nu er en del af Aids-Fondet, og kommunikationsansvarlig for hospitalerne i det daværende Storstrøms Amt.

Klaus Legau er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Han fik i 1996 en tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Journalisthøjskole, ligesom han har en master i computermedieret kommunikation fra Roskilde Universitet i 2002.

Indtil Hjernesagen finder en ny direktør, vil landsformand Lisa Beha Erichsen stå for den daglige drift og de igangværende aktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026