Hjerteforeningen: Der er behov for en helhjertet indsats mod hjerte-kar-sygdomme

DEBAT: Mange danskere bliver ramt af en hjerte-kar-sygdom hvert år. Det skal vi lave om på med strukturel forebyggelse som blandt andet Røgfri Generation 2030, skriver Kim Høgh, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Af Kim Høgh
Administrerende direktør i Hjerteforeningen

Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom, og åreforkalkning i hjertet er den enkeltsygdom, som koster flest danskere livet.

Hvert år får cirka 55.000 danskere en hjerte-kar-sygdom. Det svarer til, hvis alle indbyggere i Fredericia har en hjerte-kar-sygdom.

Virkeligheden på hjerte-kar-området i Danmark er barsk og til at tage og føle på. For Hjerteforeningen er det helt afgørende, at 1) færre danskere får en hjerte-kar-sygdom, at 2) mennesker med hjerte-kar-sygdom får den bedst mulige behandling, og at 3) vi skaber mere lighed i sundhed for alle.

Det hele menneske skal i fokus
For de fleste hjertepatienter er hjertesygdom en sygdom for resten af livet. I dag lever mere end 469.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom, og dertil kommer alle de pårørende, som også er berørte.

Hjerteforeningen er optaget af det hele menneske. Lige fra mennesket, der oplever symptomer på hjerte-kar-sygdom, til de kommer i behandling, til de skal tilbage til hverdagen med familien, arbejde og fritid.

Og så er der også den pårørende. Derfor må udviklingen på hjerte-kar-området ikke ligge i dvale: Ja, flere overlever heldigvis, men det betyder også, at flere skal leve med en hjerte-kar-sygdom, eller de psykiske og fysiske efterveer af samme

For at starte med det positive har vi på behandlingsområdet rykket os mange mil i løbet af de seneste årtier.

Hjerteforeningen bakker op om de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen fremlagde 6. februar som erstatning for hjertepakkerne fra 2010, selv om der også er mangler i forhold til eksempelvis rehabilitering.

Og så mangler vi generelt i Danmark at tage højde for det hele menneske og pårørende med hjerte-kar-sygdom inde på livet.

Der er behov for en dedikeret indsats
Anbefalinger og intentioner er gode, men hvem samler bolden op og sikrer en koordineret implementering, så patienten ikke bliver tabt mellem to eller flere stole?

Lad os ikke tale om sektorovergange, men patientovergange, og hvem sikrer, at der gøres en særlig indsats for, at hjerte-kar-sygdom forebygges med strukturelle tiltag?

Vi skal fra ord på papir til konkrete forandringer for patienten og den pårørende.

Tiden er kommet til en helhjertet indsats, der sætter fokus på mere kvalitet for patienterne. Fakta er, at kun 13 procent overlever hjertestop udenfor hospitalet, at 13.600 danskere hvert år mister livet på grund af rygning, og godt 54 procent får begrænset eller ingen tilbud om rehabilitering.

Derfor er der i allerhøjeste grad behov for en helhjertet indsats, der som minimum 1) styrker det akutte beredskab, 2) prioriterer forebyggelsen af hjerte-kar-sygdom – ingen børn og unge skal ryge i 2030 og 3) sikrer bedre rehabilitering for alle hjerte-kar-patienter.

Hjerteforeningen og DCS lancerede onsdag 7. februar den samlede analyse ’En helhjertet indsats’ på Christiansborg.

Analysen giver klare og konkrete bud på, hvor udfordringerne er for hjerte-kar-patienter og pårørende i Danmark. Hjerteforeningen stiller sig forrest og peger på konkrete indsatsområder.

Nu er der behov for, at alle de aktører, der kan skabe positive forandringer for patienterne, løfter med: Der er behov for en helhjertet indsats nu!

Forrige artikel Dansk Sygeplejeråd: Inddrag de fagprofessionelle i sundhedsaftalerne Dansk Sygeplejeråd: Inddrag de fagprofessionelle i sundhedsaftalerne Næste artikel Sundhedsdekaner: Genomcenter er vigtigt for fremtidens forskning og patientbehandling  Sundhedsdekaner: Genomcenter er vigtigt for fremtidens forskning og patientbehandling