Hospitalsdirektør: Lad 30 dages-retten være patientens eget valg

DEBAT: Læger bliver tvunget af rigide regler til at udrede og behandle nogle patienter på bekostning af andre – og ikke nødvendigvis ud fra deres eget ønske. Det kan løses ved at inddrage patienter mere, mener Jonas Egebart, vicedirektør ved Nordsjællands Hospital.

Af Jonas Egebart
Vicedirektør, Nordsjællands Hospital

I dag er produktivitet ikke længere centralt i styringen af sundhedsvæsenet. Med aftalen om regionernes økonomi for 2019 er to procents produktivitetskravet ophørt, og der er nu fokus på nærhed og værdi for patienterne.

Det betyder, at de to patientrettigheder, 30 dages behandlingsret og 30 dages udredningsgaranti, i højere grad kommer til at have betydning for planlægningen af kapaciteten.

Jeg kan godt forstå, hvorfor rettighederne blev indført: Vi havde brug for en tydelig markering af, at sundhedsvæsenet er til for patienterne. Men den rigiditet, som markeringen endte i – 30 dage for alle – gør det faktisk sværere at skabe det menneskelige sundhedsvæsen, som vi ønsker.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) mener, at der bør indføres en differentieret behandlingsgaranti.

Jeg mener dog, at man med fordel kan begynde et andet sted, nemlig med at indføre en såkaldt patientvalgt udredningsret: Udredningsretten sikrer henviste patienter en lægefaglig vurdering, og en eventuel behandling skal igangsættes inden for 30 dage, efter at hospitalet har modtaget patientens henvisning.

Men det giver altså langtfra altid god mening – hverken for sygehusvæsenet, lægerne eller for patienterne.

Patientens ønsker, hensyn og prioriteter
Erfaring viser, at vi i sundhedsvæsenet kan have en misforstået forestilling om, patienternes præferencer: I en analyse trykt i det ansete tidsskrift British Medical Journal rapporteres det, hvordan læger tror, at det at beholde sit bryst er det vigtigste for 71 procent af brystkræftpatienter.

Men spørger man patienterne selv, er tallet faktisk blot syv procent. Der er flere eksempler på, hvordan vi som læger tror ét – men at det, patienterne ønsker, i virkeligheden er noget andet.

At patienten altid og uden undtagelse ønsker at blive behandlet hurtigst muligt, uanset sygdommens art, kan derfor være en forældet forestilling.

I den antagelse medtager vi nemlig ikke, at patienten lever et liv, hvor der som oftest er andre ønsker, hensyn og prioriteter end det at komme hurtigst muligt på hospitalet. Udredningsretten bliver derfor et eksempel på misforstået autoritet: Vi træffer et valg for patienten i stedet for at træffe det sammen med patienten. 

Udredningsrettens tyranni
Det er min klare opfattelse, at hospitalslæger i stigende grad oplever at blive umyndiggjort og tvunget til at vælge og prioritere på baggrund af rigide regler, som er kommet til verden bag skriveborde langt fra ambulatorierne.

Dette eksemplificeret ved, at uanset om man i fire år har haft ondt i ryggen og endelig en tilfældig dag beslutter sig for at gå til lægen, eller om man pludseligt får en lidelse, som bevirker, at man ikke kan gå på arbejde eller sove – så er det sådan, at alle patienter ifølge lovgivningen har ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter at hospitalet har modtaget henvisningen.

Det kan med andre ord virke meningsløst som læge at være vidne til, at patienter med mangeårige, ikkealvorlige lidelser har krav på at blive udredt og måske på bekostning af de patienter, som vi ved er syge, og som allerede er i eksisterende forløb.

Heller ikke for patienterne giver det altid mening, hvorfor de skal indlægges og behandles med så stor hast. Vi har med andre ord skabt en rettighed, som gør det umuligt at tilpasse vores ydelser, så det fagligt giver bedst mening – og som heller ikke altid er på linje med patienternes ønsker.

Patienternes valg – ikke lægernes
Hvis vi skal finde ’en anden vej’, mener jeg, at vi skal gå tilbage til patienterne.

Jeg mener ikke, at de skal fratages retten til at blive udredt og sat i behandling inden for de 30 dage. Men kunne man i højere grad give patienten valget?

Det kunne ske allerede hos den praktiserende læge, når henvisningen udfyldes – og hvor det er patientens situation og ikke hospitalets, der er i fokus. Ønsker patienten at gøre brug af sin 30-dages udredningsret, eller vil en udredning inden for eksempelvis tre måneder passe patienten bedre?

Ved at indføre en patientvalgt udredningsret er jeg overbevist om, at vi vil få et langt mere smidigt sundhedsvæsen og patientforløb på patienternes egne præmisser. Jeg tror, at vi vil opleve at se læger, som genfinder arbejdsglæden, fordi de får mere fleksibilitet, og deres særlige kompetencer bliver bragt i spil – og det vil i sidste ende gavne både patienterne og samfundsøkonomien.

Forrige artikel Overlæger: Styrk de offentlige høreklinikker Overlæger: Styrk de offentlige høreklinikker Næste artikel KL: Omdan de 150 særlige pladser i psykiatrien – vi har ikke råd til at lade være KL: Omdan de 150 særlige pladser i psykiatrien – vi har ikke råd til at lade være