Illegale indvandrere strømmer til sundhedsklinik

Sagen er ekstrem vanskelig og er en af bagsiderne ved en globaliseret verden. Jeg tror, det er de færreste danskere, der vil efterlade folk til deres egen skæbne. Omvendt kan vi i et skattefinansieret system som vores ikke behandle alle.

Camilla Hersom (R)
Sundhedsordfører

I august 2011 slog den første sundhedsklinik af sin slags dørene op i København for illegale indvandrere, der ikke kan få hjælp af det danske sundhedssystem.

Siden da er antallet af henvendelser til sundhedsklinikken vokset næsten hver eneste måned, viser nye tal fra klinikken.

I de første lidt over fire måneder henvendte 292 mennesker sig til klinikken, der drives af Røde Kors i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Lægeforeningen. Herefter steg antallet af henvendelser i perioden januar-juni 2012 til 761 og forsatte med at stige til 974 over de efterfølgende seks måneder frem til årsskiftet 2012-2013.

Læs mere i dagens indlæg til socialstafetten om sundhedsklinikken.

Sundhedsklinikken udfylder ifølge Røde Kors et stort behov, fordi mange illegale indvandrere ikke tør komme til normale læger eller hospitaler af frygt for at blive sendt tilbage til deres hjemland.

"Vi var overraskede over, hvor hurtigt folk fandt frem til til klinikken, som på alle måder har ramt et stort og udækket behov i Danmark. Og det er bestemt ikke udelukkende røvere og afviste flygtninge, der søger hjælp hos os," siger Susanne Larsen, præsident i Røde Kors.

Derfor vil hun ikke karakterisere klinikkens patienter som illegale indvandrere. I stedet betegner hun dem som "udokumenterede migranter", fordi der blandt andet også er familiesammenførte og au-pair-piger iblandt - klinikken stiller ikke krav om at kende patienternes juridiske status i Danmark.

Social udfordring
Først havde klinikken åbent to aftener om ugen, men behovet viste sig så stort, at klinikken nu har åbent tre gange om ugen. Klinikken bidrager ifølge Susanne Larsen til "at synliggøre en social og menneskelig udfordring, som samfundet ikke kan lukke øjnene for".

"Reglerne for at modtage hjælp fra det offentlige sundhedssystem bør udvides. I dag kan man kun få hjælp, hvis man har et akut behov. Definitionen af akut er uklar. Og det er alvorligt, hvis en gravid kvinde ikke kan få forebyggende svangerskabs-undersøgelser, eller folks diabetes udvikler sig," siger hun.

Helle Stenum er migrationsforsker fra Roskilde Universitet. Hun mener også, at klinikken dækker et stort behov.

"Migranterne er trygge ved at komme på klinikken. Men det ville være bedre, hvis man udvidede adgangen til sundhedsydelser i det offentlige. Mange har argumenteret for, at hvis folk får det slemt nok, tager de hjem. Men det har vist sig ikke at holde stik. Derfor er det vigtigt at hjælpe dem - det handler jo også om at forebygge smitsomme sygdomme," siger hun.

Da klinikken åbnede for halvandet år siden, affødte det store politiske diskussioner. Blandt andet mente både Dansk Folkeparti og SF, at politiet skulle anholde illegale indvandrere, efter at de var blevet behandlet på klinikken.

R: Behov for ændringer
I dag danner SF regering med De Radikale, der mener, at tilstrømningen til klinikken viser "en reel problemstilling".

"Vi må tage hånd om problemet. Folk med akutte behov skal selvfølgelig hjælpes, men der er også en række gråzoner med f.eks. gravide kvinder eller kroniske sygdomme, som kan udvikle sig. Omvendt har vi ikke interesse i sundhedsturisme i et skattefinansieret system som vores," siger Camilla Hersom, sundhedsordfører hos De Radikale. 

Sundhedsministeriet undersøger på nuværende tidspunkt efterspørgslen på sundhedsydelser fra mennesker, der opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse.

"Sagen er ekstrem vanskelig og er en af bagsiderne ved en globaliseret verden. Jeg tror, det er de færreste danskere, der vil efterlade folk til deres egen skæbne. Omvendt kan vi i et skattefinansieret system som vores ikke behandle alle. Derfor bør den type af sager også behandles på EU-niveau," siger Camilla Hersom. 

Hun vil først tage endelig stilling til, hvordan man løser udfordringen med illegale indvandrere i sundhedssystemet, efter ministeriets undersøgelse er klar.

DF: Flere politirazziaer
Dansk Folkeparti afviser fortsat, at klinikken overhovedet bør hjælpe folk uden opholdstilladelse.

"Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sende mennesker hjem igen, når de er her uden grund og uden tilladelse. Vi kan åbne grænserne og invitere alle til at få gratis sundhedsydelser i Danmark, men så har vi ikke råd til vores ældre og hjemløse. Det er ikke rimeligt," siger Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti.

Desuden mener hun, at politiet bør være meget mere til stede ved klinikken.

"Politiet bør indimellem lave razziaer for at sikre sig, at vi ikke har en masse kriminelle mennesker og et parallelsamfund, som klinikken holder hånden under. Selvfølgelig skal folk have hjælp, hvis de har et akut behov, men vi skal i stedet blive bedre til at hjælpe dem til at starte et nyt liv i deres hjemland," siger hun.

Ifølge Susanne Larsen har klinikken et "fint samarbejde" med politiet, som godt ved, at klinikken eksisterer. Politiet har aldrig foretaget nogen razziaer på eller uden for klinikken, men klinikkens personale har i enkelte tilfælde haft behov for at tilkalde politiet.

Sundhedsministeriets analyse forventes ifølge ministeriet at være klar inden sommeren 2013.