Her hjælper de udokumenterede migranter

SOCIALSTAFET: Røde Kors’ sundhedsklinik har på et år behandlet 1343 mennesker uden dansk sygesikringsbevis. Regler for at modtage hjælp fra sundhedssystemet bør udvides, skriver Susanne Larsen, præsident i Røde Kors.
Foto: Julie Lorenzen/Røde Kors

Men det har vist sig, at sundhedsklinikken på alle måder har ramt et stort og tidligere udækket behov. Allerede på anden åbningsaften dukkede otte patienter op. Det første halve år henvendte 504 mennesker sig i klinikken for at få behandling, mens det tal efter et år var steget til 1343.

Susanne Larsen
Præsident, Røde Kors
Fakta

Altinget | Social og Forebyggelse har sat gang i en såkaldt socialstafet med fokus på alle de gode eksempler på social- og forebyggelsesområdet, der virker og finder sted i kommuner, stat, frivillige organisationer osv.

Det gode eksempel kan spænde mellem alt fra bedre udnyttelse af plejehjælperes tid til kommuner, der hjælper folk tilbage på arbejdsmarkedet efter svære sociale problemer.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) satte stafetten i gang med et indlæg 16. marts 2012. 

Foreløbige modtager af stafetten: 

Herning Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Aarhus Kommune
Københavns Kommune
Familiecentret Spiren
Youth Explore - Et eksperiment
TV-Glad
Udsatsen
Place de Bleu
Kulturgyngen
Daghøjskolen FOKUS
Råd og Dåd
Hertha
Sidegadeprojektet
Områdefornyelse Centrale Vesterbro
Sundhedsplejen Nørrebro
Sundhedsplejen i Furesø
Sundhedsplejen i Sorø

Af Susanne Larsen   
Præsident, Røde Kors

Herning Kommune
I august 2011 oprettede Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp en sundhedsklinik for de mennesker, der ikke kan få hjælp af det etablerede danske sundhedsvæsen.

Vi gjorde det, fordi vi i Røde Kors mener, at alle mennesker bør kunne få basal lægehjælp, hvis de har et behov. Og vi gjorde det, fordi vi fik indberetninger om, at behovet for lægehjælp var til stede hos de mennesker, der opholder sig i Danmark uden en tilladelse og et sygesikringskort.

Efterspurgt behandling
Med sundhedsklinikken tager vi ikke stilling til, hvorvidt udokumenterede personer bør kunne opholde sig i Danmark. Det er en opgave for myndighederne. Vi tager alene stilling til behovet for nødvendig sundhedsbehandling.

Men det har vist sig, at sundhedsklinikken på alle måder har ramt et stort og tidligere udækket behov. Allerede på anden åbningsaften dukkede otte patienter op. Det første halve år henvendte 504 mennesker sig i klinikken for at få behandling, mens det tal efter et år var steget til 1343.

Den største gruppe af patienter har sygdomme i bevægeapparatet, mens den næststørste gruppe kommer for at blive undersøgt i forbindelse med deres graviditet. Derudover ser vi mange med hudsygdomme, tandproblemer og psykiske problemer, men også flere med hjerte-karsygdomme og diabetes. Og behovet for jordemødre, tandlæger og fysioterapeuter har overrasket os. 

I begyndelsen havde klinikken åbent to aftener om ugen med en læge og to sygeplejersker samt en leder. Hurtigt viste behovet sig for også at have jordemødre, da klinikken fik besøg af mange gravide kvinder, og lige siden har klinikken udvidet ydelser og åbningstid i takt med øget behov.

Efter næsten halvandet år er klinikken nu åben tre gange om ugen og har frivillige læger, sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere, fysioterapeuter, tandbehandlere og tolke tilknyttet. Desuden råder klinikken over en række speciallæger og læger i det øvrige Danmark, som kan hjælpe efter behov.

En social udfordring
Det er første gang, vi har et nuanceret billede af, hvem det er, der ikke har en dansk sygesikring. Og det er ikke kun kriminelle. Det er familiesammenførte, den danske mands gravide kone, au-pair-pigen og mange andre, der ikke har mulighed for hjælp andre steder.

Med klinikken bidrager vi til at synliggøre en social og menneskelig udfordring, som vi som samfund ikke kan lukke øjnene for. Vores dokumentation fra klinikkens drift formidler vi derfor videre til Folketinget og til Sundhedsministeriet. 

Vi peger på, at reglerne for at modtage hjælp fra det offentlige sundhedssystem bør udvides. I dag kan man som voksen kun få hjælp, hvis man har et akut behov. Men ud over at selve definitionen af akut er uklar, så kan en lidelse som diabetes også vokse sig stor, hvis man ikke i tide får forebyggende hjælp. Hvis en gravid kvinde ikke kan få forebyggende svangerskabs-undersøgelser, er det i sig selv alvorligt.

Den største udfordring er, at klinikken er 100 procent privatfinansieret og derfor ikke er sikret en fremtid. Vi mener, at Danmark er forpligtet af FN-konventioner til at gøre mere for denne gruppe af mennesker. Indtil da har vi kun råd til at drive denne ene klinik. Men lidt er bedre end ingenting.

Få mere viden om sundhedsklinikken og fakta om behovet på www.rodekors.dk/sundhedsklinik.

Og stafetten går til...
Vi vil gerne sende stafetten videre til Forældrelærerinitiativet ”Far bag tremmer” i Københavns Fængsler. Siden 2011 har Københavns Fængsler hjulpet omkring 50 indsatte til at blive bedre fædre og det med så stor succes, at Kriminalforsorgen håber at kunne udbrede tilbuddet til hele landet.

Indsatte fædre skjuler ofte, hvad de har gjort for deres børn. Men via et tre uger langt kursus bliver de i stand til at fortælle deres børn om, hvad de har gjort og om, hvordan de bor og arbejder i fængslet. Erfaringer fra britiske og amerikanske fængsler viser, at tæt kontakt mellem fædre og børn kan medvirke til, at fædrene afstår fra at begå ny kriminalitet, når de løslades.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00