Her bor handicappede og almindelige sammen

SOCIALSTAFET: I Hertha Levefællesskab har udviklingshæmmede og såkaldt almindelige mennesker i fællesskab skabt en landsby i udvikling. Læs her, hvordan og hvem der skal føre 'socialstafetten' videre.

Vi troede dengang på, at et fællesskab mellem mennesker, der fungerer på samfundets almindelige betingelser, og mennesker, der har brug for omsorg og særlig opmærksomhed, forøger begge parters livskvalitet. Det har vist sig at holde stik

Søren Hansen og Ole Uggerby
Formand for Landsbyfonden og administrerende leder af Hertha Værksteder & Bofællesskaber
Fakta

Af Søren Hansen og Ole Uggerby
Formand for Landsbyfonden og administrerende leder af Hertha Værksteder & Bofællesskaber.

Over en periode på 16 år er der etableret et levefællesskab mellem cirka 30 udviklingshæmmede og godt 100 ’almindelige’ borgere. Initiativet kommer fra forældre og pædagoger med opbakning fra lokale embedsmænd, politikere og et venligtsindet lokalsamfund.

Den samfundsmæssige nytteværdi af initiativet er til at få øje på: Cirka 70 arbejdspladser er oprettet – heraf omkring 30 for udviklingshæmmede; der er opført bygninger til en værdi af små 100 mio. kroner; der er aktuelt tre udstykninger i gang i landsbyen, og der bliver bygget og flyttet ind; den lokale skole er i vækst; dagligbrugsen har åbent – alle dage; der er et rigt kultur- og foreningsliv.

0:000:00