Videoanalyse fremmer sundhedsplejerskers faglighed

Vores formodning var derfor, at marte meo-metoden kunne anvendes forbyggende og sundhedsfremmende. Marte meo-metoden er for os unik i forhold til at observere, analysere, vurdere og evaluere på samspilskvaliteten, hvorfor vi blev vi blev inspireret til at filme i alle familier - også der, hvor der ikke var en kendt problematik.

Marthine Düring Muldbjerg
Leder af Sundhedstjenesten i Solrød Kommune

Af Marthine Düring Muldbjerg    
Leder af Sundhedstjenesten i Solrød Kommune

Sundhedstjenesten i Solrød Kommune har gennem årene haft stor fokus på, hvilke kompetencer barnet har fra fødslen, og hvordan de udvikles i samspilet med forældrene. Oplevelsen er, at familier, uanset social status, ofte har brug for vejledning og støtte til at styrke kommunikationen og det positive samspil med deres børn.

Der er mange risikofaktorer på spil i spædbørnsårene - også hos de ressourcestærke familier. Disse risikofaktorer kan for eksempel være en belastet graviditet, for tidlig fødsel, adskillelse af mor og barn, et sygt barn, voldsomme fødselsoplevelser, depression hos en af forældrene, adopteret barn, flerfødsler, tidligere mistet barn samt sociale årsager. Risikofaktorerne ser vi ofte stå i vejen for, at tilknytningen til det lille barn lykkes optimalt. Vi ønskede at styrke samspillet i familierne og dermed forebygge negative relationserfaringer.

Marte meo-metode vagte interesse
Vores nysgerrighed opstod, da alle daværende ansatte sundhedsplejersker var under uddannelse til den 2-årige marte meo-terapeutuddannelse i 2006. Vi havde en oplevelse af, at flertallet af familier, uanset den aktuelle problemstilling, profiterede af metoden. Vi erfarede også, at metoden kunne understøtte forældrene i samværet med deres børn.

Vores formodning var derfor, at marte meo-metoden kunne anvendes forbyggende og sundhedsfremmende. Marte meo-metoden er for os unik i forhold til at observere, analysere, vurdere og evaluere på samspilskvaliteten, hvorfor vi blev inspireret til at filme i alle familier - også der, hvor der ikke var en kendt problematik.

Samspillet mellem voksen og barn
Generelt mener vi, at det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvis kan erkende, hvem det selv er. Derfor bliver det kvaliteten og sammensætningen af relationen mellem barn og voksen, der bestemmer måden, barnet får mulighed for at udfolde sit potentiale på.
Marte meo-metoden kan anvendes til at lære mor (og far) at blive opmærksom på noget nyt, så samspillet udvikles mellem voksen og barn med henblik på at fremme sunde og normale samspil.

Vi oplever, at metoden kan være med til at styrke vores fag- og handle-kompetencer i arbejdet som sundhedsplejersker generelt. Metoden lægger sig tæt op af Sundhedsstyrelsens vejledninger for sundhedsplejersker, der specifikt har fokus på tilknytning og samspil i to- og otte-månedersalderen, samt er i tråd med den nye forskning inden for udviklingspsykologien.

Vi har gennemført en to-årig projektperiode og nu implementeret metoden som en fast del af vores generelle besøgstilbud til alle familier med nyfødte børn.

Styrket faglighed
Op til 95 procent af alle forældre har tilkendegivet, at de oplever noget nyt i samspillet med deres barn, og at de ser metoden som anvendelig og brugbar.

I sundhedsplejen oplever vi, at metoden understøtter den generelle verbale vejledning i besøgsarbejdet. Ud fra vores viden og erfaring med marte meo-metoden er vi blevet inspireret til at implementere metoden i foreløbigt tomåneders-besøget i forhold til den sundhedsfremmende vinkel.

Vi har fået nye vinkler på dels metodens anvendelse, men også på hvordan familierne profiterer af metoden. For eksempel er vi blevet skarpere på, hvor vi selv har fokus, samt de forventninger vi møder familierne med. Når vi anerkender forældrene, øges deres selvværd, og derved bliver de mere tydelige i deres samspil med barnet. Dermed bliver barnets robusthed og selvværd styrket. Vores hypotese er, at vi ved at lave dette sundhedsfremmende projekt har et håb om at minimere antallet af børn med adfærdsforstyrrelser.
 
Set fra barnets synspunkt oplever vi den forebyggende effekt ved at vejlede forældrene i de ustrukturerede situationer. De bliver vejledt i at tage positiv ledelse, således at barnet oplever sig guidet. Vi ved, at hvis barnet ikke ledes positivt eller hyppigt oplever ustrukturerede situationer, kan det udvikle adfærdsproblemer, for eksempel hyperaktivitet.

For mange forældre var det også en læring at sætte ord på egne initiativer, så de blev forudsigelige for barnet, og så barnet kunne holde fokus på den aktuelle handling. Forældrene blev vejledt i at tilpasse deres initiativer i forhold til barnet. Samlet set har projektet fremmet fagligheden i sundhedsplejen.

Og stafetten går videre til…
Vi vil gerne sende stafetten videre til Sundhedsklinikken i København, hvor Dansk Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp har åbnet en privat læge- og sundhedsklinik. Her kan illegale indvandrere få hjælp gratis uden om myndighederne. De behandler mange forskellige lidelser, alt fra infektioner, hjerte-kar-sygdomme, tandproblemer og hudsygdomme. En af de største patientgrupper er gravide kvinder. Vi har fra Solrød Sundhedspleje glæde af at kunne hjælpe illegale familier med henvisning til Sundhedsklinikken.