Socialt udsatte bidrager til byfornyelse

Resultaterne af Områdefornyelsens sociale indsats er ikke umiddelbart målbar, men kommer til udtryk ved, at vi ikke bare får andre perspektiver på byplanlægningen, men også løbende udvikler metoder og strategier til, hvordan udsatte grupper kan inddrages. Den kontakt og de relationer, vi skaber, kan Områdefornyelsen bruge til løbende at høre og inddrage disse borgere i fornyelsen af byrummene på Vesterbro.

Tine Malm
Kommunikationsmedarbejder ved Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Øst og Vest

Af Tine Malm
Kommunikationsmedarbejder ved Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Øst og Vest

På Vesterbro er mangfoldigheden til at få øje på. Børnefamilier, unge, ældre, prostituerede, stofbrugere, alkoholikere og hjemløse. Den brogede skare bevæger sig og lever mellem hinanden.

Områdefornyelsen Centrale Vesterbro har til opgave at sikre, at Vesterbro bliver ved med at udvikle sig til en bydel, hvor der er plads til forskel, og hvor byrummet er med til at skabe plads til den forskellighed. Derfor er det en væsentlig opgave at inddrage de borgere, der normalt ikke bliver hørt, i dette tilfælde udsatte.
 
Stofbrugere, alkoholikere, hjemløse og varige kontanthjælpsmodtager er nogle af dem, der tilhører gruppen af socialt udsatte på Vesterbro, der sjældent eller aldrig deltager i borgermøder og arbejdsgruppemøder om planlægning af byrummene.

Samtidig er de den borgergruppe, der bruger det offentlige rum mest. Områdefornyelsen inddrager disse borgere ved at bruge mange kræfter på at opsøge dem, hvor de er. Det giver perspektiver på byrummet, vi ellers ikke ville kende til.

De socialt udsattes bidrag
I planlægningen af Enghaveparken, et fysisk indsatsområde, har Områdefornyelsen arbejdet med en social tilgang til brugen af og udviklingen af parken. Vi har blandt andet opsøgt de væresteder, hvor socialt udsatte kommer, blandt andet Café Klare - natcaféen for kvinder - for at høre om deres ønsker til parken.

Deres ønsker til parken adskiller sig ikke markant fra andres, men der er dog forskelle. De fortæller, at der ofte ligger brugte kanyler i buskadset. Der er ingen opstillede kanylebokse i parken, som stofbrugerne kan bruge til at komme af med deres affald. Kvinderne fortæller, at stofbrugerne ikke ønsker, at andre skal komme til skade på grund af deres misbrug, men at de samtidig ikke har andre steder at komme af med kanylerne på. Og deres bud er, at stofbrugerne ikke forsvinder.

Det er ikke afgjort, om der skal opstilles kanylebokse, men inddragelsen af kvinderne på Café Klare var med til at belyse et problem og bidrage med en eventuel løsning.
 
Vi har ligeledes arbejdet med at få brugerne af Værestedet Gang i Gaden aktivt inddraget i planlægningen af en stor juletræsfest i parken. De har været med til at lave genbrugsjuletræer og havde en bod til arrangementet med egne produktioner.

Dette har skabt en opblomstring af værestedet, der kan se, at de bidrager til bydelen, men har også involveret disse brugere i et succesfuldt arrangement, der skaber kontakt på tværs af grupperinger i dette tilfælde børnefamilier og socialt udsatte.
 
Resultaterne af Områdefornyelsens sociale indsats er ikke umiddelbart målbar, men kommer til udtryk ved, at vi ikke bare får andre perspektiver på byplanlægningen, men også løbende udvikler metoder og strategier til, hvordan udsatte grupper kan inddrages. Den kontakt og de relationer, vi skaber, kan Områdefornyelsen bruge til løbende at høre og inddrage disse borgere i fornyelsen af byrummene på Vesterbro.

Og stafetten går til…
Vi sender den videre til "En god start på livet" på Nørrebro, der er støttet af Områdefornyelsen Haraldsgadekvarteret og det daværende Integrationsministerium.