Jordemødre: To døgn i barselsseng er ikke en luksus

REPLIK: I sundhedsreformen foreslår regeringen en ret til to døgns indlæggelse efter fødsel. Forslaget har været udsat for kritik, men den er helt uberettiget. De to dage er en start, men garantien er langtfra nok til at sikre en god fødsel, mener Lillian Bondo.

Af Lillian Bondo
Formand for Jordemoderforeningen

Én faglig detalje gik igen og igen i løbet af regeringens fremlæggelse af planen for en sundhedsreform: Førstegangsfødende får ret til 48 timers indlæggelse efter fødsel.

Jordemoderforeningen har i dagene op til reformlanceringen været i dialog med politikere og medier om netop den detalje - og debatten fortsætter, senest her i Altinget, hvor en forsker fra Vive undrer sig over det forhold, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på den ene side foreslår mange indsatser flyttet ud af hospitalerne, og på den anden side garanterer cirka 60.000 sengedage fordelt på 30.000 patienter ekstra.

Vigtigt med tryghed
Inden vi falder i svime: Ikke alle førstegangsfødende kan gå ambulant hjem efter fødslen i dag. Det er nok cirka halvdelen. Men stadig, dersom vi så kommer ned på 15.000 patienter med 30.000 sengedage, så er det jo stadig en slat.

Ja, det er det, hvis det er en overflødig, fordyrende, luksuriøs, fejlplaceret anvendelse af pengene. Det er det imidlertid ikke.

Der er nyere forskning, der påviser, at dersom kvinder føler sig utrygge ved at gå hjem ambulant - uanset at de og børnene er skønnet raske nok til ikke at være indlagt - så vil det gå ringere med amme-etablering og mestring af forældreskab, end hvis de får noget støtte under en indlæggelse.

En graviditet er ikke kun grum kvalme og strækmærker. En fødsel er også følelser. En barsel er mere end bryster, babylort og ømme bagdele.

Kræver stærkere indsats ved graviditet
Nej, det samlede forløb, som vi i Danmark stiller til rådighed for rig som fattig, når de skal blive til en familie, det baseres på et helhedsbillede af den medicinske, sociale, psykologiske og pædagogiske proces, som det er at starte som to og ende som tre eller flere.

Mange af de patienter, som jordemødre, læger, sosu’er og sygeplejersker samt sundhedsplejersker har med at gøre, trænger til meget mere end en debat om sølle 48 timer.

De trænger til en stærkere indsats i graviditet til at forebygge, sundhedsfremme, helbrede, opfange og styrke forhold, der uden vores indsats vil ende i forløb, der enten går skidt for mor eller barn eller far – eller alle. De trænger til reelle valg mellem forskellige modeller, der er af rette kvalitet til netop den konkrete familie.

Det skal gøres godt første gang
Hvis vi gør det rigtig godt første gang, vi møder en hvilken som helst patient i sundhedsvæsenet, så går det bedre næste gang, vi mødes. Sådan er det også med vordende forældre, spæde og nye familier.

Får vi støttet til en sund, vaginalt forløbende fødsel og en veletableret amning og tilknytning, så er der banet en rute til kommende ukomplicerede forløb.

Et ukompliceret (eller kompliceret) førstegangsforløb, der ender godt, kan stadig have brug for at få understøttelse, så også amningen kommer godt i gang, også selv om kvinden efter den vaginale fødsel - teknisk set - er sund og rask.

Og amning er ikke det hele - det kan også være at lande efter et forløb, der har væltet parret over ende - hvor samtalen og den konkrete viden om fødselsforløbet er med til at hele og gøre parret i stand til at imødese næste fødsel med fortrøstning.

Beredskab af jordemødre er en investering
Disse samtaler, samt overvågningen af kvindens syning og samlede helbred efter fødsel, kræver specialkompetence. Så den del af efterfødselsforløbet kan ikke blot lægges “ud i kommunen”. Det kræver også et (døgn)beredskab af jordemødre.

Vi stiller gerne op til et godt og tidligt overlap, når relevant. Men vi vil vende os mod en nedvurdering af betydningen af faglig opbakning til helt nye familier, enten i familierum tæt på personale, eller med særdeles smidige, lettilgængelige “ammebulancer” med fagpersoner fra fødeafdelingen.

Det er ikke dyrt. Det er en knaldgod investering på lang sigt. Og det er godt set af alle de politikere, der har foreslået det, både fra oppositionen og fra regeringen.

Fagligt skøn eller rettighedspakke
På fødeafdelingerne taler vi meget om, hvorvidt der ikke blot skal være et fornuftigt fagligt skøn. Det vil vi jo helst. Men faktum er, at sparekrav hele tiden skubber til selvcensuren på dette felt. Jo - ja - hun kan måske lige så godt gå hjem. Jo - ja - vi kommer i morgen - eller vi ringer ...

Så denne første rettighed er god. Og efter Jordemoderforeningens mening skal den kompletteres af enten fagligt skøn på basis af tilstrækkelig økonomi til at sikre den gode start – eller en fuld rettighedspakke: ret til fødselsforberedelse, ret til et antal rolige samtaler efter behov, ret til god fødselshjælp med ro efter fødslen, ret til starthjælp i form af nogle døgns indlæggelse eller tilstrækkeligt tilbud om ambulant pakke.

Vi ønsker, at alle familier får den bedste start - helt uden at skulle skele til struktur.

Forrige artikel Hjerneskadeforening: Sundhedsreform er starten på en ny kommunalreform Hjerneskadeforening: Sundhedsreform er starten på en ny kommunalreform Næste artikel Regionsrådsmedlem: Man skal ikke være fagmand for at være politiker Regionsrådsmedlem: Man skal ikke være fagmand for at være politiker
  • Anmeld

    Anders Larsen

    Min første fødsel set med mandeøjne

    jow! Da jeg skulle føde 1. gang på Silkeborg Sygehus boede vi i et 'gæsteværelse'. Moderen var perfekt til at føde og jeg talte fliser og turde ikke se downstairs og da jeg var ved at besvime gav jordmoderen mig et klap på kinden og et glas juice. Vi kunne bo der alle 3 i en hel uge og betalte 100,- kr pr døgn. Min kone og datter fik et gratis ophold, mens jeg som gæst betalte for kost og logi. Senere blev fødselsafdelingen lukket ! Vi har ikke brug for polemikere, politikere, ministre eller embedsmænd. Til gengæld vil vi føde under trygge forhold - alternativt føder vi fremover i fællesalen, gruppeværelse efter politisk ståsted! Er der fliser på væggene og er der gruppeværelser der er blå og kan vi få forskellige farver? jeg er socialkrabatisk farvet og mine børn er lysegule med skæve øjne og er lavet om til et aktieselskab med 51 % danske og 49% kinesiske øh, men begge er født i Danmark - dog er min søn født på Bornholm, har krøller, runde bløde kinder og er et geni som Danmark har brug for. Min datter er højere end Rundetårn, vil bestemme over os 2 drenge og er fra fødslen en prinsesse på 177 cm på den ene led. 14 år