Juraeksperter: Nødberedskab i ældreplejen kan være ulovligt

Loven skal holdes - også når det virker urimeligt

Men ifølge Sten Bønsing understreger regeringens beslutning om at indføre nødbekendtgørelser i den tidlige fase af corona-nedlukningen, at det kræver ”særlige regler, hvis man skal lave særlige løsninger.”

Altså at der er en klar hjemmel i lovgivningen til det, hvilket der ikke er nu.

”Og selv om det kan lyde urimeligt, så har offentlige myndigheder en pligt til at løse deres opgaver, også selv om det er svært at skaffe personale. Det er ikke i sig selv en gyldig grund til ikke at gøre det,” siger Sten Bønsig.

Flere kommuner har beskrevet over for DR, hvordan de har set sig nødsaget til at sparer på særligt personlig pleje og praktisk hjælp til de ældre.

De fik allerede i weekenden Ældre Sagen til at slå alarm hos Ankestyrelsen i forhold til Gladsaxe og Vordingborg Kommune. Her mener man også, at der skal laves konkrete og individuelle vurderinger, og at der i det hele taget ikke findes noget, der hedder nødberedskab.

”Det begreb findes ikke i forvaltningsloven, og så er det en ulovlig administration, hvis kommunerne bare går ud og siger, at der er en nødsituation, som de er nødt til at reagere sådan her på,” siger Bjarne Hastrup, der er formand for Ældre Sagen.

Administrativ besluttet og koordineret

I Vordingborg Kommune fortæller formanden for social-, senior- og omsorgsudvalget, Mette Høgh Christiansen (S), at nødberedskabet blandt andet indebærer, at borgere vil få aflyst bad og rengøring.

Det har man meldt ud i et brev til alle borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. Efterfølgende har man så taget personligt kontakt til de borgere, som bliver konkret berørt for at afklare de praktiske forhold omkring ændringerne.

Afsættet er en generel personalemangel kombineret med, at flere ældre siden i sommers er blevet visiteret til indsatser, hvilket formentligt skal ses som en eftervirkning af corona-nedlukningen.

”Men det er ikke en politisk ordning, men noget der er besluttet rent administrativt. Vi har endnu ikke haft en chance for at drøfte det politisk endnu. Og jeg kan derfor heller ikke svare på det rent lovmæssige grundlag for beslutningen,” siger Mette Høgh.

Ifølge Mette Høgh så ser overgangen til nødberedskab ud til at være koordineret med andre kommuner.

”Jeg kan se, at de må have talt sammen i de forskellige kommuner. Jeg kunne se, at brevene, som er sendt ud, er nogenlunde enslydende. Og det er jo de samme problemstillinger, man oplever,” siger hun.

1.400 ældre rammes i Gladsaxe

I forhold til det juridiske grundlag henviser Mette Høgh til kommunens ældrechef Susanne Johansen, som er afsender på brevet til de ældre. Hende var det dog ikke var muligt at få en kommentar fra mandag eftermiddag.

I Gladsaxe Kommune er det lederen af kommunens hjemmepleje, Anne Kristensen, der står som ansvarlig i en nyhed om overgangen til nødberedskab på kommunens hjemmeside fra 8. december.

Hun forklarer baggrunden med at sammenfald af generel personalemangel, ekstraordinært sygefravær, fravær på grund af corona-isolation og udskudt ferie blandt medarbejderne. I Gladsaxe er det omkring 1.400 borgere i ældreplejen, som har fået en mundtlig besked om, at de bliver berørt.

”Vi fjerner ikke indsatser, men vi skærer ned på tiden til indsatserne. Så hvis en borger eksempelvis er visiteret til en indsats til hjælp til indtagelse af mad, så får borgeren stadig den hjælp, men vi kan ændre på, hvordan og hvor længe vi levere den,” siger Anne Kristensen.

Gladsaxe Kommune har i april udarbejdet et såkaldt action card for, hvordan man skal håndtere personalemangel, der strejker sig i længere tid end 14 dage.

Mindre tid, mindre rengøring, færre bad

Her kan man blandt andet læse, at kommunens visitator skal revurdere alle borgere, som får hjælp tildelt efter serviceloven.

Og at opgaver som blandt andet ’terminalpleje’ fortsat skal udføres, men skal overvejes i forhold til ”hvad der ikke kan gøres”. For ’nedre toilette’ gælder, at det skal udføres hver anden dag og når det kommer til ’hjælp til indtagelse af mad og medicin’, så kan det ske med ”fokus på skærmbesøg, hvis muligt”.

Til gengæld udføres der som udgangspunkt ikke ’dagligt bad’, ’tøjvask’, ’opvask’, ’linnedskift’ eller ’rengøring’.

Anne Kristensen afviser, at der skulle være hold i Ældre Sagens kritik af, at Gladsaxe Kommune bryder loven.

”Man kan altid diskutere om tid, er det, der står i loven, at vi skal levere. Jeg kan ikke læse i serviceloven, at der står noget om tidsudmåling. Og hvis vi ikke kan skrue på den tid, vi bruger, så har vi jo intet at skrue på,” siger Anne Kristensen.

Travlhed er ingen undskyldning

Selv om kommunens visitation ifølge kommunens action card skal ”revurdere” de enkelte borgere, er det dog heller ikke det samme som, at der træffes en egentlig afgørelse, som forvaltningsretseksperterne efterlyser.

”Hvis vi skulle lave det med en visitation som skulle ind over for alle 1.400 borgere, så ville vi jo ikke kunnet gå i nødberedskab før vi var ude af januar-måned,” siger Anne Kristensen.

Spørger man Søren Blæsbjerg fra Aalborg Universitet er det dog heller ikke noget gyldigt argument, at det er tidskrævende at træffe nye afgørelser over for hver enkelt borger.

At der skal træffes en egentlig afgørelse skal sikre, at borgerne får den hjælp, de er berettigede til, og de får mulighed for at udnytte de retssikkerhedsgarantier som eksempelvis at kunne klage over afgørelsen.

”Hvis det skal være anderledes, kræver det en hjemmel. Kommunen kan ikke bare selv beslutte, at de i en periode ikke vil overholde lovgivningen,” siger Søren Blæsbjerg.

Benedikte Kiær: Velkommen til virkeligheden

Også Helsingør Kommune har hen over weekenden været i mediernes fokus for at være lige på nippet til at overgå til nødberedskab. Kommunens borgmester, Bendikte Kiær, ser ingen anden udvej i den aktuelle situation med akut personalemangel.

Hun kalder situationen for ”den perfekte storm”.

”Det er en dybt ulykkelig situation. Det er mennesker, som har fået visiteret nogle ydelser, som man har vurderet at de har behov for at få hjælp til. Men vi er bare i en situation, hvor vi mangler hænder,” siger hun.

De der kritiserer kommunerne for at forbryde sig mod lovgivningen, mangler med hendes ord ”kontakt med virkeligheden”.

”Vi mener godt, at man kan det her. Ellers må man jo komme efter os. Det får vi bare ikke flere medarbejder af. Så det er helt uden hold i virkeligheden, for vi kan ikke løse de her opgaver, når vi ikke har menneskerne til at gøre det,” siger Benedikte Kiær-

KL: Et råb om hjælp

Hos KL kalder direktør for ældreområdet, Christian Harsløf, kommunernes overgang til nødberedskab med, hvad det indebærer for borgerne for et ”råb om hjælp”.

”Det illustrerer, hvor svær en situation, vi er endt i. Der er ingen kommuner, som gør det her, fordi de synes det er sjovt. Det er et råb om hjælp, og et signal om, at vores ældresektor er ved at være spændt så hårdt for, at vi får svært ved at få enderne til at mødes,” siger Christian Harsløf.

I forhold til lovligheden eller ej, så kan han ikke vurdere praksis i de enkelte kommuner.

”Der er jo mulighed for kommunerne for at ændre på deres serviceniveau, men inden for nogle grænser,” siger Christian Harsløf.

Astrid Krag: Alle mand skal på dæk

Fra regeringens side understreger social- og ældreminister, at ændringer i indsatserne for borgernes hjælp skal være konkret og individuelt funderet.

”Der skal være en konkret vurdering i den enkelt ældres tilfælde, så man kan være sikker på, at den helt nødvendige hjælp bliver leveret,” siger Astrid Krag.

Når det er sagt, så er hun også helt på det rene med, at den aktuelle situation med stigende covid-19-smitte kan gøre det nødvendigt med ”justeringer”. Det kan blandt andet være i forhold til at understøtte kommunernes mulighed for i højere grad at trække på personale på tværs af sektorer, og om der er arbejdsopgaver, som kan udskydes eller neddrosles for en periode.

”Vi har brug for alle mand på dæk i den her ekstreme situation, hvor vi er ramt af en pandemi. Og vi er i gang med at afdække, om der er dels juridiske problemstillinger i forhold til at tænke på tværs og frigøre medarbejdere, og om der er greb, vi har brugt tidligere i pandemien, som skal i spil igen,” siger Astrid Krag.