KD: Velfærd handler om livskvalitet

Dokumentation
Velfærd handler om livskvalitet Forbedring af arbejdsmiljøet for de offentligt ansatte tilgodeses ikke i regeringens forslag til finanslov for 2008. Sygeplejersken, læreren og pædagogen må sammen med andre offentligt ansatte betale prisen for regeringens finanslovsforslag, der ikke levner arbejdsmiljøet i de offentlige velfærdsinstitutioner nogen videre opmærksomhed. De foreslåede investeringer i den offentlige sektor kobles ikke sammen med tidssvarende normeringer, der skal sikre kvalitet i velfærden. Regeringen har kun skattelettelser at byde på i forhold til at få flere hænder til at varetage opgaverne inden for omsorg, uddannelse og sundhed. Men skattelettelser i toppen vil blot presse familierne til at arbejde mere, og det er ikke vejen frem. I stedet skal der satses langt mere på at hjælpe nogle af de 400.000 danskere, der i dag er parkeret udenfor arbejdsmarkedet, i arbejde. Kristendemokraterne har foreslået en reform af arbejdsmarkedet, der inden for de næste 10 år vil hjælpe godt 100.000 flere i arbejde. Heriblandt vil mange pædagoger, lærere og sygeplejersker, som på grund af stressede arbejdsforhold er blevet tvunget ud i sygedagpenge, kunne genindtræde i deres gamle jobs i børnehaver, på skoler og hospitaler. Det er vejen frem, for at vi kan løfte kvaliteten i velfærden, så den kommer børnene, vore ældre og syge til gode. Af Bodil Kornbek -- Afmelding/tilmelding fra listen: http://www.kd.dk/ Tekniske problemer kan rettes til [email protected]

0:000:00