Debat

Chefrådgiver: Her kan DF få betydning

DEBAT: Chefrådgiver i Operate på social- og sundhedsområdet Kirstine Rask Lauridsen giver sit bud på, hvilken betydning Dansk Folkeparti (DF) som kommende regerings- eller støtteparti vil få for den danske sundhedspolitik. 

Det vil i en borgerlig regering være relativt enkelt at samle flertal til nedlæggelse af regionerne, mener chefrådgiver Kirstine Rask Lauridsen.
Det vil i en borgerlig regering være relativt enkelt at samle flertal til nedlæggelse af regionerne, mener chefrådgiver Kirstine Rask Lauridsen.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirstine Rask Lauridsen
Chefrådgiver i Operate på social- og sundhedsområdet

Det er dagene derpå, og vi venter stadig på en regeringskoalition.

Men uanset hvorvidt det bliver som en del af regeringen eller som støtteparti, så kan vi forvente, at DF får indflydelse, og derfor er det interessant at se nærmere på, hvordan de forholder sig til sundhedsområdet

Skal DF have et Ældreministerium?
Sundhedsområdet er high politics - også for DF.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Det ligger højt på listen over prioriterede områder hos vælgerne, og både Socialdemokratiet og Venstre lancerede ambitiøse sundhedsudspil op til valget.

Venstres udspil lægger klart op til at sikre opbakning fra DF ved blandt andet at prioritere midler til demensområdet og til at modvirke overbelægning på sygehusene.

Hvis Dansk Folkeparti kommer med i regeringen, er det ikke utænkeligt, at vi må forberede os på et nyt Ældreministerium, der kommer til at dække dele af både det nuværende Sundheds- og Socialministerium.

Kirstine Rask Lauridsen
Chefrådgiver i Operate

Det er midler, der vil komme særligt de ældre patienter til gavn, og det er en af DF’s absolutte mærkesager.

Hvis Dansk Folkeparti kommer med i regeringen, er det ikke utænkeligt, at vi må forberede os på et nyt Ældreministerium, der kommer til at dække dele af både det nuværende Sundheds- og Socialministerium.

Nulvækst kontra flere ressourcer til sundhedsområdet
Den helt grundlæggende udfordring i en borgerlig regering efter valget kommer også til at påvirke sundhedsområdet.

Det er spørgsmålet om, hvorvidt der i de kommende år skal tilføres flere ressourcer, være nulvækst eller nedskæringer i det offentlige.

DF har spillet ud med et krav om en vækst i det offentlige på 0,8 % ikke mindst for at sikre, at sundhedsvæsenet kan følge med behovet og de stigende medicinudgifter.

Det er bare rigtig langt fra Venstres oprindelige målsætning om nulvækst, og selvom Venstre har vist forhandlingsvilje, så bliver det en stor udfordring, når der skal sikres opbakning til de kommende finanslove.

En sandsynlig løsning er, sundhedsområdet fortsat sikres midler ved, at Lars Løkke sammen med DF henter stemmer til dele af Finansloven over midten hos Socialdemokraterne og derudover finansierer væksten på sundhedsområdet gennem nedskæringer i ulandsbistanden og stramninger på asylområdet.

Offentlig eller privat sundhedsvæsen?
Dansk Folkeparti er fortaler for, at sundhedsvæsenet som udgangspunkt bør være offentligt finansieret for at sikre lige og gratis adgang til sundhedsydelserne.

Men samtidig er de ikke afvisende over for flere private aktører på sundhedsområdet.

I ældreplejen har DF plæderet for, at den ældres ret til et frit valg mellem flere udbyderes er det afgørende.

Derfor er det oplagt, at DF kan bakke op om det forslag om at udvide frit valgs-ordningen til hjemmesygeplejeområdet, som DI lancerede tidligere på året.

Det vil sikre et bedre forretningsgrundlag for de større private udbydere på ældreområdet, når de både kan byde ind på den praktiske og personlige pleje samt hjemmesygeplejen, og det vil føre til en vækst i private aktører på området.

Samtidig bakker DF op om den oprindelige behandlingsgaranti på en måned, der blev indført under Lars Løkke, og som førte til en vækst i private sundhedsydelser, fordi regionerne var nødt til at lave aftaler med private sygehuse og klinikker for at kunne leve op til garantien.

Det er altså forventeligt, at vi med en regering støttet af DF får en række lovændringer, der giver bedre vilkår og dermed vækst til private udbydere på sundhedsområdet.

Regioner eller ej?
Dansk Folkeparti er ligesom de øvrige partier i blå blok ikke glade for konstruktionen med regionerne, som kom til i 2007 under Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister.

Derfor vil det være relativt enkelt i en borgerlig regering at samle flertal til en nedlæggelse af regionerne, eventuelt også hurtigere end de seneste udmeldinger fra Venstre, som ville give regionerne endnu en valgperiode til at bevise deres værd.

Konservative peger på, at sygehusene i stedet skal styres af professionelle bestyrelser, men DF har ikke peget på en endelig løsning.

De peger på, at netop løsningen på alternativet til regionerne er det spørgsmål, der skal drøftes efter valget.

Enten kommer vi til at se en udfasning og et klart alternativ til regionerne i regeringsgrundlaget, eller også får vi en udfasning af regionerne sideløbende med et regeringsudvalg, der skal vurdere forskellige alternativer til regionerne og komme med en anbefaling til regeringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00