Kronik: Vi har et alkoholproblem, som råber på en aldersgrænse på 18 år

KRONIK: Danskerne – især unge – har et stort alkoholproblem. Derfor kan det ikke forsvares, at aldersgrænsen for salg af alkohol stadig er 16 år, endda uden at det bliver håndhævet, skriver Vidensråd for Forebyggelse.

Morten Grønbæk og Janne Tolstrup
Hhv. formand og medlem, Vidensråd for Forebyggelse

I Danmark drikker mange unge rigtig meget alkohol, og de drikker for at blive fulde af det. Det har været sådan længe, og det er på høje tid, at vi gør noget ved det. For det er en alkoholkultur, der har en lang række alvorlige, negative konsekvenser for de unge, og det er en kultur, der kun i ringe grad rummer dem, der ikke ønsker at drikke alkohol i store mængder.

En væsentlig del af løsningen ligger lige for: Hæv aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år, så den kommer den til at flugte med grænsen for salg af tobak, for at køre bil, for at stemme til Folketingsvalget og for i det hele taget at være myndig. Og sørg for, at aldersgrænsen bliver håndhævet.

Gang på gang har det vist sig, at det er lykkedes unge mennesker helt ned til 15 år at gå direkte ind i supermarkeder og kiosker og købe selv stærk spiritus på deres unge, glatte ansigter. Alligevel bliver der kun i forsvindende lille grad udstedt bøder for salg af alkohol til mindreårige.

Behovet for at handle står lysende klart. Danske unge drikker sig ganske enkelt fulde i et omfang som intet andet europæisk lands unge. Og vi ligger ikke bare i front på fuldskab blandt unge, nej, vi ligger så langt i front, at man skulle tro, det var en fejl, når man ser på tallene.

Binge-druk fire gange om måneden
Spørger man 9.-klasses-elever, om de har været fulde inden for de seneste 30 dage, så svarer 32 procent i Danmark ja. På andenpladsen kommer Spanien og Østrig, hvor 21 procent svarer ja. Til sammenligning er gennemsnittet i Europa 13 procent.

Samtidig viser statistikkerne, at hver fjerde gymnasieelev herhjemme har binge-drukket mindst fire gange inden for de seneste 30 dage. Med andre ord: De drikker flere end fem genstande ved en enkelt begivenhed, og det gør de i gennemsnit en gang om ugen ifølge Ungdomsprofilen

Det lyder som kedelige tal og grafer fra tykke rapporter. Men det er faktisk historien om danske børn og ganske unge, der jævnligt drikker, til de ikke længere kan tale klart, til de kaster op og glemmer, hvad de har lavet.

Det er en kultur, der for mange begynder, fra det øjeblik de sætter deres fødder på en ungdomsuddannelse eller endnu før. For nogle stopper den aldrig igen.

Det er en helt særegen druk-kultur, og det er i særdeleshed særegent, at vi som voksne og som samfund ikke tager det mere alvorligt. Der er al mulig grund til at sætte ind over for den.

For alkohol er ikke bare fest og sjov. De negative konsekvenser af et stort og fuldskabsorienteret alkoholforbrug som ung overstiger langt de positive effekter. Unge, der drikker meget, er i øget risiko for at havne i ulykker, uheld, slagsmål og konflikter med venner og familie. De har større risiko for at få dårlige karakterer og falde helt ud af ungdomsuddannelsen. Og de har i højere grad haft sex og indtaget stoffer, som de senere har fortrudt, i forbindelse med alkoholindtag.

Hver tiende dansker har et skadeligt forbrug
Nogle undersøgelser tyder også på, at et højt alkoholindtag i ungdommen kan øge risikoen for at få brystkræft senere i livet. Og en del forskning peger på, at en tidlig alkoholdebut og et højt alkoholforbrug i ungdommen er forbundet med en højere risiko for at udvikle alkoholproblemer og andet misbrug som voksen.

Dertil kommer, at meget tyder på, at en 15- til 17-årigs hjerne, herunder især den pågående udvikling af frontallapperne, påvirkes negativt.

Frontallapperne styrer vores evne til planlægning, til at træffe rationelle beslutninger og til at overskue konsekvenserne af vores handlinger. Så når teenagere drikker store mængder af alkohol, der netop svækker deres evne til at træffe kloge beslutninger, ja, så siger det næsten sig selv, at så stiger risikoen for ulykker, konflikter og problematisk adfærd eksponentielt, som indtaget tager til.

Alkohol er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme, herunder leversygdomme, hjertesygdomme, kræft og nerveskader og koster knap 3.000 danskere livet hvert år. Alkohol er dermed medvirkende årsag til den relativt lave middellevealder, vi har i Danmark. Læg dertil, at knap 600.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, og knap 140.000 er afhængige.

Unge gør som de voksne
Hvis vi vil ændre på de unges alkoholkultur, bliver vi nødt til at se på, hvorfor de drikker, som de gør. Og det gør de blandt andet, fordi vi – de voksne – gør det.

Det er dét, de unge læner sig op ad, når de fra første fest i 1. g – eller endnu tidligere for nogles vedkommende – bruger alkohol som en måde at etablere og vedligeholde venskaber og relationer på.

Mange steder er der skabt en festkultur, der indirekte er med til at lægge et pres på nogle unge. For hvis der eksisterer en opfattelse af, at alkohol er en forudsætning for gode fester, sociale relationer og prestige, så er det svært at sige nej. Men det er ikke rimeligt, at man bliver ekskluderet fra det gode selskab, hvis man ikke ønsker at drikke alkohol. Der skal i et ungdomsliv være plads til at fravælge alkohol, uden at det går ud over det sociale liv og dannelsen af relationer.

Vi ved, at det virker at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år og håndhæve den. Som det fremgår af den seneste rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, "Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten", er der rigeligt med evidens og dokumentation for, at lande med høje aldersgrænser for salg af alkohol, der vel at mærke håndhæves, samt højere priser på alkohol, har færre børn og unge, der drikker sig fulde.

De nuværende regler virker ikke
Danmark er ret enestående, når det gælder tilgængelighed og salg af alkohol til mindreårige. Vi er et af ganske få europæiske lande, der fortsat har en aldersgrænse på kun 16 år for salg af alkohol med en alkoholprocent op til 16,5. Samtidig er tilgængeligheden af alkohol meget høj i Danmark, hvor det er muligt at købe alkohol på snart sagt ethvert gadehjørne på stort set alle tider af døgnet.

Næsten alle øvrige europæiske lande, blandt andet Norge, Sverige og Finland, som vi normalt sammenligner os med og deler kultur med, har én aldersgrænse for salg af alkohol, og den er på 18 år.

En ensartet aldersgrænse for salg af al alkohol vil for det første lette alderskontrollen ude i detailhandelen – i modsætning til nu, hvor der er én grænse på 16 år og én grænse på 18 år, som ikke håndhæves, og som ingen i øvrigt forstår eller kan huske.

For det andet vil en højere aldersgrænse sende et tydeligt og vigtigt signal til forældre, skoleledere, detailhandel, natteliv og ikke mindst de unge selv om, at alkohol ikke er for børn og meget unge.

Én aldersgrænse på 18 år kan, ud over at være med til at udskyde de unges alkoholdebut, give ansvaret for børns forbrug tilbage til forældrene. Mange forældre laver aftaler om alkohol med deres teenagere, og det er godt: Klare holdninger og regler fra forældrene har nemlig en betydning for, hvornår og hvor meget børn og unge drikker. En aldersgrænse på 18 år vil hjælpe forældrene og sende et signal om, at det endnu er for tidligt at tage hul på den del af voksenlivet, inden de unge er fyldt 18.

Forrige artikel Unge læger: Drop tvang og indfør matchordning Unge læger: Drop tvang og indfør matchordning Næste artikel FSD: Flyt behandlingen af svær psykisk sygdom og misbrug til regionerne FSD: Flyt behandlingen af svær psykisk sygdom og misbrug til regionerne