Kronprins Christian (H.K.H. Christian Valdemar Henri John)
Morten Dahlin
Mette KierkgaardKronprinsen, ministre, EU-parlamentariker og regionsrådsformand optaget i Blå Bog

Det giver næppe mange ekstra stemmer ved EU-valget 9. juni. Men med optagelsen i Blå Bog årgang 2024/25 signalerer Gads Forlag og redaktionen bag opslagsværket over danskere - der med redaktionschef Bolette Rud. Pallesens ord "gør sig umage og udmærker sig" - at man regner med sikkert genvalg til SF's medlem af EU-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen. For hun er blandt de nyoptagne - og i øvrigt den næstyngste, født som hun er i 1998.
Den yngste overhovedet er den 18-årige kronprins Christian, der pr. tradition er selvskreven til optagelse og placering allerførst i værket sammen den øvrige kongefamilie.
Det er ellers ikke så mange fra politik, der har fundet vej til de ædle spalter i årets udgave af Blå Bog. I alt fire navne er det blevet til. Udover Kira Marie Peter-Hansen er det Venstre-minister med ansvar for byer og landdistrikter samt nordisk samarbejde, folketingsmedlem Morten Dahlin, ældreminister, folketingsmedlem Mette Kierkgaard (M) samt regionsrådsformand i Nordjylland Mads Duedahl (S).
Der er også to nyoptagne departementschefer: Annemarie Lauritsen og Svend Særkjær.
Kraks Blå Bog er udkommet siden 1910. I alt indeholder årets trykte udgave 8176 biografier over nulevende personer, mens den digitale, søgbare version på blaabog.dk rummer samtlige biografier på de ca. 30.000 personer, der har været optaget i Kraks Blå Bog gennem tiden. Den er på 1.490 sider og koster 2.275 kroner.
Blå Bog udkommer fra i år i grønne, CO2-venlige klæder. En ny pladsbesparende og læsevenlig typografi er blevet specialdesignet af Henrik Kubel, hvilket har reduceret bogen med 208 sider. Denne sidereduktion gjorde det blandt andet muligt at vælge en ny og mindre miljøbelastende papirtype, hvilket har medvirket til at halvere bogens samlede CO2-aftryk.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl


























