Lægeforeningen: Underfinansiering skal indgå i coronaevaluering

DEBAT: Coronaepidemien giver anledning til at gøre op med knap et årtis underfinansiering af sundhedsvæsenet, skriver formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Der udspillede sig en interessant ordveksling i Folketingssalen, da der forleden var debat mellem partilederne om håndteringen af Coronaepidemien.

Partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) fremhævede vigtigheden af at evaluere de erfaringer, som vi som land har gjort os.

Blandt andet ved at se på betydningen af, at "Danmarks sundhedsvæsen egentlig ikke havde det så godt", og at "sundhedsvæsenet var lidt i knæ", da coronaepidemien ramte.

Den opfordring svarede statsminister Mette Frederiksen (S) klart ja til. Sundhedskrisen kræver en grundig evaluering, sagde hun blandt andet.

Jeg er enig. Både i at det er vigtigt at drage læring af erfaringerne og i, at man er nødt til at se på, hvad det har af betydning, at sundhedsvæsenet har været underfinansieret i knap et årti.

I forhold til håndteringen af coronaepidemien har sundhedsvæsenet på meget kort tid klaret en gennemgribende omstilling til en helt ny situation. Det understreger, at vi har et godt og effektivt sundhedsvæsen, men det er også meget presset, som Pia Olsen Dyhr påpeger.

Patienter afvist og udskrevet for tidligt
Før coronavirussen gjorde sit indtog, kæmpede vi med overbelægning på medicinske afdelinger i alle dele af landet.

Samtidig er psykiatrien hårdt ramt af mange års politisk underprioritering. Ofte ser læger i psykiatrien sig nødsaget til at udskrive patienter, før de er færdigbehandlede, ligesom de tit må afvise patienter, der har brug for at blive indlagt.

Hertil kommer underbemanding og stor mangel på speciallæger på tværs af specialer. Samtidig er det sådan, at der i mange år frem vil være en markant stigning i antallet af ældre borgere og dermed mange flere patienter.

Det er glædeligt, at vi lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, som får brug for lægehjælp til at behandle de kroniske sygdomme, man som ældre nu lever længere med.

Derudover kommer der hele tiden nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster ganske mange penge.

Et stort efterslæb af opgaver
Det er endnu alt for tidligt at konkludere på, hvad selve håndtering af coronaepidemien har kostet. Men det, som vi ved, er, at al den kapacitet og de ressourcer, der bruges på coronaepidemien, jo ikke samtidig kan bruges på andet.

Og på den anden side af coronaepidemien venter altså et kæmpe efterslæb af opgaver, som skal tages hånd om. Nu bare uden alle de midler, der – helt rigtigt – er brugt på at håndtere epidemien.

Inden længe venter også en kæmpe bølge af patientkontakter, behandlinger og operationer. Derfor er det også rigtigt set af Pia Olsen Dyhr, der i løbet af sin taletid i Folketingssalen understregede, at "vi skal prioritere sundhedsvæsenet endnu mere fremadrettet".

Det er vigtigt, at Folketinget følger op med midler, som minimum lukker de økonomiske huller, som håndteringen af coronaepidemien slår.

Og at vi får en grundig evaluering af, hvad der gik godt, hvad der kunne gøres bedre, og hvordan vores sundhedsvæsen generelt var rustet til at håndtere en epidemisituation.

Uden et stærkt sundhedsvæsen har vi ikke et stærkt samfund. Det står lysende klart i disse coronatider.

Forrige artikel Debat: Krisen forstærker behovet for sammenhæng i sundhedsvæsenet Debat: Krisen forstærker behovet for sammenhæng i sundhedsvæsenet Næste artikel Kjeld Møller Pedersen: En sammenklistret nødløsning gøres permanent med ny coronastyrelse Kjeld Møller Pedersen: En sammenklistret nødløsning gøres permanent med ny coronastyrelse