Debat

LVS: Dårlig prioritering vælter budgetterne

DEBAT: Gode veldokumenterede behandlinger til mange patienter forringes eller spares væk til fordel for mindre godt dokumenterede nye behandlinger til få patienter, skriver Peter Schwarz, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, der vil have et prioriteringsinstitut.
Sparekniven føres endnu en gang hen over sundhedsområdet. Ifølge formand for LVS Peter Schwarz kan der spares meget ved at overveje behandlingsmetoder en ekstra gang.
Sparekniven føres endnu en gang hen over sundhedsområdet. Ifølge formand for LVS Peter Schwarz kan der spares meget ved at overveje behandlingsmetoder en ekstra gang.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som det ser ud nu, så vil grønthøsteren igen køre hen over sundhedssektoren, og det rammer med usvigelig sikkerhed igen hårdest de lavteknologiske områder, hvor de ældre medicinske patienter befinder sig.

Peter Schwarz
Formand for LVS
Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

Af Peter Schwarz
Formand for LVS, Lægevidenskabelige Selskaber

En bølge af krav om nye besparelser ruller i disse uger henover regionerne. En væsentlig del af besparelserne begrundes med stærkt øgede udgifter til nye behandlinger og medicin, der alene i Aarhus og Region H opgøres til over 400 millioner kroner.
 
Konsekvensen er fyringer og nedskæringer, der i urimelig grad vil ramme patientgrupper, der ikke har særlig bevågenhed. Blandt disse er ældre medicinske patienter. 
 
Vi er i de lægefaglige miljøer helt med på, at nye behandlinger skal indføres, hvis der er plads i budgetterne og god dokumentation for, at vi får mest mulig sundhed for pengene. Men det er opfattelsen hos LVS, Lægevidenskabelige Selskaber, at dette ikke nødvendigvis er reglen i dag.
 
Dokumentationen skal være på plads
Prioriteringen omkring indførelse af nye behandlinger og ny dyr medicin foregår i dag ofte med ringe dokumentation for merværdien af de behandlinger, som indføres. Konsekvensen er, at gode veldokumenterede behandlinger til mange patienter forringes eller spares væk til fordel for mindre godt dokumenterede nye behandlinger til få patienter. 
 
Fordi de største udgifter på budgetterne oftest er på personalesiden, medfører den manglende prioritering, at personale fyres over en bred kam. Konsekvenserne af det vil blive forringet pleje og behandling. Mens alle vore nabolande har former for evaluerings- eller prioriteringsinstitutter, der kan rådgive om en overordnet prioritering, bliver denne opgave slet ikke løst i det danske sundhedsvæsen.
 
Presset på budgetterne kommer blandt andet fra nye kostbare former for kræftmedicin, der forlænger livet for meget syge patienter, men forkorter livet for andre, hvis ikke budgetterne holder.
 
Men eksempelvis også fra den stigende brug af kikkert- og robotteknologi, hvor der er dokumentation for, at det er langt dyrere end konventionel kirurgi, men ingen dokumentation for at det gavner patienterne.
 
Eksempelsvis er en kikkertoperation for en blindtarmsbetændelse otte gange så dyr som den klassiske operation, uden at det kommer patienten til gode. Den eneste forskel er et lille ar.
 
Et andet eksempel er en operation for coloncancer, hvor merprisen for at få fjernet den syge tyktarm ved hjælp af robotteknologi er mange tusinde kroner per patient sammenlignet med konventionel kirurgi, uden at der er nogen som helst dokumentation for, at det gavner patienterne.
 
Det er endog således, at man ofte må bruge den konventionelle metode på de sværeste patienter, så de letteste patienter får den dyreste behandling. 
 
Saglighed og faglighed
I en situation, hvor sundhedsvæsenet ikke får tilført relativt flere ressourcer, men stilles over for historisk store krav om besparelser og effektiviseringer, er det rimeligt at forvente, at brugen af nye behandlingsmetoder hviler på et mere sagligt og fagligt grundlag. Og de nævnte eksempler er kun et hjørne af en stor problematik. Nye behandlinger skal være veldokumenterede og indføres, enten fordi der er råd eller fordi, der er sket en fornuftig prioritering.
 
Derfor er det beklageligt, at vores nye sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for nylig igen begravede idéen om et nationalt prioriteringsinstitut, der blandt andet kunne være med til at give beslutningsstøtte ved indførelse af nye behandlinger og medicin.
 
Som det ser ud nu, så vil grønthøsteren igen køre hen over sundhedssektoren, og det rammer med usvigelig sikkerhed igen hårdest de lavteknologiske områder, hvor de ældre medicinske patienter befinder sig.
 
Blandt de regioner, der har meldt besparelser ud, er Region Hovedstaden, hvor der mangler 600 mio. kroner på sygehusbudgetterne. Det fremgår, at de 350 mio. skyldes øgede udgifter til nye behandlinger og dyrere medicin.
 
I Region Midt har Aarhus Universitetshospital meldt ud, at der skal findes ekstra besparelser på 31 mio. kroner på grund af øgede udgifter til nye behandlinger. Det kommer oven i en allerede planlagt sparerunde på knap 44 mio. kr. og et krav om årlige effektiviseringer, der svarer til otte procent af budgettet eller 475 mio. fra 2019.
 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Schwarz

Ordførende professor, Københavns Universitet, overlæge, Rigshospitalet
dr.med. (Københavns Uni. 1995)

0:000:00