Læger uden Grænser: En sund og rask verden kræver investeringer

Af Jesper H. Brix
Direktør, Læger uden Grænser

I en bedre verden investerer vi globalt og samlet i sygdomsforebyggelse og behandling.

Stater, virksomheder, organisationer og individer afsætter sammen ressourcer til kontinuerligt at forske i og udvikle nye effektive og tilpassede diagnose- og behandlingsmetoder til gamle og nye sygdomme.

Også dem, der rammer udviklingslandene hårdest som tuberkulose og ebola.

Et sygt barn kan ikke gå i skole. En syg voksen kan ikke få et arbejde, passe sit barn, starte egen virksomhed eller på lignende måde bidrage til den samfundsøkonomiske udvikling. Netop derfor er det positivt, at FN har viet et separat verdensmål til sundhedsområdet.

Jesper H. Brix, direktør, Læger uden Grænser.

Adgang til sundhed
Adgang til sundhed er en fundamental menneskerettighed og en forudsætning for, at det enkelte menneske har lige muligheder for at tage hånd om sin fremtid.

Sunde og raske befolkninger er en grundlæggende betingelse for en succesfuld udvikling.

Et sygt barn kan ikke gå i skole. En syg voksen kan ikke få et arbejde, passe sit barn, starte egen virksomhed eller på lignende måde bidrage til den samfundsøkonomiske udvikling.

Netop derfor er det positivt, at FN har viet et separat verdensmål til sundhedsområdet under overskriften ’Sundhed og Trivsel’.

At mangel på basale sundhedsydelser har store socioøkonomiske konsekvenser, oplever vi som medicinsk nødhjælpsorganisation inden for flere sygdomsområder, blandt andet smitsomme sygdomme som hiv/aids og tuberkulose der alvorligt hæmmer befolkningens livskvalitet og evne til at arbejde, fordi mange ikke har adgang til livreddende medicin.

Global smitte kræver globalt samarbejde
I takt med at verden bliver mindre, urbaniseringen tager til, og transportmuligheder øges for både mennesker og handelsvarer, stiger risikoen for global spredning af smitsomme sygdomme.

En sådan global trussel kræver et stærkt, internationalt samarbejde på tværs af landegrænser. Det kræver, at alle parter i samfundet, såvel stater som private aktører, tager ansvar for den globale udvikling og forhindrer, at sårbare mennesker bliver ofre for sygdomme, der kan behandles med forholdsvis enkle midler.

For nyligt har vi set eksempler på, hvordan ebola og zika-virus, sygdomme vi har kendt længe, pludselig udråbes til globale trusler, fordi de kommer til vores dele af verden.

Behovsdrevet udvikling af medicin og vacciner
Hverken ebola eller zika-virus er nye sygdomme, men de er aldrig blevet prioriteret inden for forskning og udvikling af forebyggelse og behandlingsmetoder, fordi de hovedsageligt har ramt fattige mennesker i udviklingslande, der ikke kan betale ”den rigtige pris” for forebyggelse og behandling.

Hvis vi skal skabe en bedre verden, hvor mennesker kan forfølge drømmen om at udrydde fattigdom, skal vi stoppe infektionssygdomme med epidemisk potentiale.

For at gøre det må vi bliver enige om et system, hvor vacciner og medicin fremover udvikles baseret på behov fremfor overdrevne indtjeningsmuligheder.

Universel medicinsk etik som rød tråd
Vi arbejder hver dag verden over med mennesker, der har brug for lægehjælp.  Mennesker, der bliver ramt af krige og humanitære katastrofer, bliver fanget i epidemier, tvunget på flugt af konflikter eller blot lever i lande, hvor der ikke er adgang til basale, livreddende sundhedsydelser.

Vi arbejder med hvert enkelt menneskes medicinske behov for øje. Vi arbejder ud fra den universelle medicinske etik uden hensyntagen til menneskers politiske, religiøse eller andre tilhørsforhold. Fordi alle har ret til lægehjælp.

Vi arbejder aktivt med at opfylde ambitionerne i verdensmål 3 om sundhed og trivsel.

Det er et eksplicit mål, at verdenssamfundet i 2030 har udryddet hiv/aids, tuberkulose og malaria. I 2015 har vi haft over 300.000 hiv-patienter under behandling, behandlet ca. 20.000 patienter for tuberkulose samt behandlet knap 2,3 millioner patienter for malaria.

Ret til medicin og behandling
Udover vores daglige medicinske aktiviteter arbejder vi kontinuerligt på at tale vores patienters og andre udsatte gruppers sag.

Vi er de sårbares advokater, når det drejer sig om retten til at overleve som civil i et krigsområde og retten til ikke at blive bombemål, når man er patient på et hospital.

Vi kæmper også for retten til adgang til livreddende medicin og behandling til en pris, som alle kan betale.

En fælles effektiv, global indsats på sundhedsområdet er nødvendig for at sikre en bedre verden. Det er helt afgørende, at vi alle – stater, virksomheder, organisationer og individer – lever op til det ansvar, vi har.