Landsforening: 12 års afvikling af specialiserede tilbud skader autister

DEBAT: Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne indeholder ikke de nødvendige tiltag, der skal til at sikre en god tilværelse for autister, skriver Heidi Thamestrup, der er landsformand for Landsforeningen Autisme.

Af Heidi Thamestrup
Landsformand for Landsforeningen Autisme

I en kommune er 36-årige Benny flyttet på forsorgshjem. Benny bor sammen med misbrugere og hjemløse.

Kommunen ved godt, at Benny ikke passer ind i målgruppen. Kommunen ved godt, at det ikke er trygt for Benny at dele hjem med utilregnelige alkoholikere.

Men de kan ikke blive enige om at bevillige Benny et botilbud uden for kommunegrænsen, selvom der er et, der kan rumme både hans autisme og de psykiatriske diagnoser, han har fået oveni på grund af svigt igennem livet. Derfor svigter de igen.

I en anden kommune vil Liva på 11 år ikke leve mere. Liva siger det højt og intenst til sin mor hver morgen, når hun bliver vækket. Liva er visiteret til det tredje skoletilbud. Kommunen siger, at hun skal inkluderes.

Liva ved ikke, hvad inkluderet betyder, og det gør skolen heller ikke. Og derfor er der 12.999 andre autistiske skolebørn fordelt på 98 kommuner, der ligesom Liva ikke går i skole i Danmark.

I en tredje kommune har 26-årige Emma fået konstateret social angst. Jobcentret ville udvikle Emmas arbejdsevne med aktivering i Netto. Autister er gode til at sætte varer på plads i butikker, generaliserede de uden at sætte sig ind i betydningen af Emmas autismediagnose.

Emma fik koldsved, vejrtrækningsproblemer og brød sammen i et gigantisk angstanfald. Nu sidder Emma hjemme, for hun tør ikke forlade sin lejlighed.

Der er mangel på viden og specialisering
Benny, Liva og Emmas historier har det til fælles, at deres tre kommuner placeret forskellige steder i Danmark mangler specialiseret viden om autisme.

Personer med autisme vil altid befinde sig på et andet mentalt plan end mennesker uden autisme. Autisme er en neurologisk anderledeshed, der er medfødt og har beydning for alt, hvad man tænker, siger og gør.

Autistiske mennesker har helt grundlæggende anderledes hjerner end personer uden autisme. Selvom en person uden autisme og en person med autisme bruger de samme ord og taler med hinanden, er det ikke sikkert, at de taler om det samme.

Når vi taler forbi hinanden, er det, fordi vi oplever, tænker, føler og sanser verden fra vidt forskellige kognitive udgangspunkter.

Autisme er et ekstremt komplekst handicap. Det kræver viden, specialisering, store mængder indsigt og anerkendelse at skabe rammer, hvor Benny kan bo, hvor Liva kan gå i skole, og hvor Emma kan arbejde.

Den nødvendige indsigt findes ikke i én eneste af vores 98 kommuner, og det betyder, at børn og voksne med autisme underlægges eksperimenter, som de i bedste fald overlever.

Men det er ikke nogen hemmelighed, at autistiske mennesker oftere end andre "løser kommunens problemer" ved at tage livet af sig selv.

Der er ikke flere steder at spare
Regeringen har netop indgået to økonomiaftaler for 2020: én med Danske Regioner og én med Kommunernes Landsforening.

Regionerne får 1,5 milliard kroner ekstra, og heraf går 0 kroner til det specialiserede socialområde. I aftalen med Kommunernes Landsforening bliver der lovet et stop for besparelserne på det specialiserede socialområde.

Jeg glæder mig over, at der ikke lægges op til besparelser. Jeg ånder faktisk lettet op.

Ikke fordi problemerne på autismeområdet bliver løst, men fordi der simpelthen ikke er flere steder at spare. De penge, vi bruger på autismeområdet lige nu, holder kun akkurat autistiske mennesker i live.

Jeg synes ærlig talt ikke, at det er ambitiøst nok.

Økonomiaftalen imellem regeringen og kommunerne hjælper ikke Benny, Liva og Emma. Men en økonomiaftale med et tocifret milliardbeløb ville heller ikke hjælpe Benny, Liva og Emma.

Det koster nemlig meget mere end penge at rette op på strukturreformens ødelæggelse af specialområdet. Det koster erkendelse af, at det, vi gør lige nu, ikke fungerer, og det koster vilje fra kommunerne til at afgive magten over det allermest komplekse specialområde.

Afviklingen af de specialiserede tilbud og den viden, der var forankret i dem, har varet i 12 år. Det er på tide, at vi gentænker organiseringen og omlægger det specialiserede socialområde til regionerne.

Forrige artikel Ældre Sagen: Faste læger på plejehjem forhindrer rod med medicinen Ældre Sagen: Faste læger på plejehjem forhindrer rod med medicinen Næste artikel Selskab for Patientsikkerhed: Bekæmp fejlmedicinering gennem systematik Selskab for Patientsikkerhed: Bekæmp fejlmedicinering gennem systematik