Debat

Lektor: Patientdata flyder for frit til forskere

DEBAT: Forskere tager ikke tilstrækkeligt ansvar for den patientdata, de bruger i deres arbejde, og det er en glidebane, der skal stoppes, skriver SDU-lektor Kent Kristensen. Han efterlyser reelle regler på området.

Det særlige ved sundhedsdata er, at det er oplysninger, der stammer fra patientens journal og som er overført til registre, hvor det er andre, end den læge der har indsamlet oplysningerne, der afgør hvem der får adgang til oplysningerne.&nbsp;<i></i>Det&nbsp;mener Kent Kristensen, lektor på Syddansk Universitet.
Det særlige ved sundhedsdata er, at det er oplysninger, der stammer fra patientens journal og som er overført til registre, hvor det er andre, end den læge der har indsamlet oplysningerne, der afgør hvem der får adgang til oplysningerne. Det mener Kent Kristensen, lektor på Syddansk Universitet.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kent Kristensen
Lektor, Syddansk Universitet

Der har været for mange sager om misbrug af sundhedsdata, ulovligt oprettede registre, manglende godkendelser og brug af oplysninger til formål, de ikke er godkendte til. Det gnaver i tilliden til sundhedsvæsenet. 

Der er derfor brug for regler, der giver patienter indsigt i, hvad oplysningerne bruges til og regler om forskeransvar for brug af sundhedsdata. 

Der har i lovgivningen været et skred i de hensyn, der giver adgang til helbredsoplysninger til brug for planlægning, kvalitetsudvikling og forskning. Det er sket ved løbende at lempe på de hensyn, der giver adgang til oplysninger og ved at lempe på kravet om samtykke. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

I forarbejderne til den daværende lægelov var lægens tavshedspligt ikke kun et personværn over for den enkelte patients privatliv. Det var også et værn, som skulle sikre tilliden til sundhedsvæsnet, så patienter trygt kunne søge behandling uden at skulle tilbageholde oplysninger af frygt for, de kom andre i hænde. 

Fortroligheden er også i samfundets interesse
Det var de samme hensyn, der lå bag ophævelsen af lægers pligt til at indberette patienter med kønssygdomme. Bekymringen var dengang, at formodede HIV-smittede ville undlade at lade sig teste og uvidende bære sygdommen videre til deres partnere. 

Det skal ikke overlades den enkelte forsker at vurdere værdien af sin egen forskning. Der er behov for at underkaste forskningen i sundhedsdata en etisk vurdering.

Kent Kristensen
Lektor, Syddansk Universitet

Det hensyn, at den enkeltes ret fortrolighed også er en samfundsinteresse, er i dag helt fraværende i den offentlige debat om sundhedsdata.

Det særlige ved sundhedsdata er, at det er oplysninger, der stammer fra patientens journal og som er overført til registre, hvor det er andre end den læge, der har indsamlet oplysningerne, der afgør, hvem der får adgang til oplysningerne. De vilkår for fortrolighed, der gælder i lægepatientforhold, flyttes dermed fra den kontekst, de er indsamlet i, til en kontekst hvor det er andre, der træder i patientens sted og afgør, hvad oplysningerne kan bruges til. Brud på fortroligheden er dermed også en krænkelse af tillidsforholdet mellem læge og patient. 

Krav uden kontrol
De undersøgelser, der er lavet om læge/patient-forholdet viser, at det er konteksten, der er afgørende for, om patienten føler sig krænket, altså om oplysninger videregives til andre formål, som patienten ikke ville acceptere, hvis de var blevet spurgt.  

Reglerne om forskning i sundhedsdata er direktivbestemte og fastsat i persondataloven. Der er særligt to krav, der skal være opfyldt: krav om væsentlighed og nødvendighed. 

Kravet om væsentlighed går på forskningsprojektets samfundsmæssige værdi. Kravet om nødvendighed går på, at der ikke må indsamles flere oplysninger end de, der akkurat er tilstrækkelige for at gennemføre projektet. 

Videnskabsetisk komité skal vurdere om kravene er opfyldt. Den vurdering foretages bare ikke. 

Forskning i sundhedsdata er ikke omfattet af reglerne om videnskabsetisk vurdering og datatilsynets godkendelsesordning er udformet som en anmeldelsesordning, der fungerer som en legalitetskontrol. 

Det er derfor i praksis overladt til den enkelte forsker at afgøre om kravene er opfyldt. 

Besvær og umulighed kan gradbøjes
Derfor har vi også set sager som CCBR, der som privat forskningsvirksomhed fik videregivet navneoplysningerne på mere end 80.000 patienter med kronisk sygdom til brug for en spørgeskemaundersøgelse, der skulle sendes ud til kun 200. 

Det er 79.800 flere end nødvendigt og til en undersøgelse, hvor der alligevel skal tages kontakt til patienterne, burde oplysningerne slet ikke have været videregivet uden samtykke. 

Det er nødvendigt at adressere det problem, at et krav om samtykke kan skævvride dataindsamlingen. 

Den værdi, der ligger i databaserne, ligger i mængden af oplysninger, og det er besværet og umuligheden, der fritager for kravet om samtykke. 

Patienterne skal derfor ikke spørges hver gang. Men der er som på andre områder grund til at se på reglerne for patientinddragelse, hvor patienterne inden for nogle hovedområder selv tager stilling til, hvad de på forhånd samtykker til, og hvornår de vil spørges. 

Forskerne skal kunne stilles til ansvar
Det skal ikke overlades den enkelte forsker at vurdere værdien af sin egen forskning. Der er behov for at underkaste forskningen i sundhedsdata en etisk vurdering. 

Det er en opgave universiteterne bør tage på sig i forbindelse med paraplygodkendelserne og som bør understøttes af regler om forskeransvar og oplysningspligt. 

Der er grund til at se på lovgivningen om forskning i sundhedsdata, og hvor regler om patientinddragelse følges op af regler om oplysningspligt, forskeransvar og videnskabsetisk udtalelse. 

Det gælder:

- Regler om oplysningspligt, som giver adgang til at se, hvem der har fået adgang til hvilke oplysninger og med mulighed for at trække sig ud af forskningsprojekter.  

- Regler om forskeransvar, der giver mulighed for at sanktionere brud på reglerne med udelukkelse fra adgangen til sundhedsdata. 

- Regler om videnskabsetisk udtalelse om forholdet mellem forskningsprojektets samfundsmæssige værdi og oplysningernes nødvendighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00