Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Lad mig slå fast, at politisk dialog - også når det kaldes lobbyisme - er ganske legitimt. Ofte er det faktisk en forudsætning for at sikre, at afgørende information kommer til politikernes eller myndighedernes kendskab, og dermed er dialogen en forudsætning for, at politikerne kan beslutte sig på et fuldt oplyst grundlag.

Dialogen med myndigheder og politikere har stor betydning for lægemiddelindustrien. Og for myndighederne. Og for politikerne. Men ikke al lobbyisme udføres på en legitim måde. Spillereglerne, formelle såvel som uformelle, kan altså overtrædes.

Et par gange har Altinget bragt historier om lægemiddelvirksomhedernes angiveligt mere spekulative samarbejde med et par kommunikationsbureauer, hvor bureauerne har bistået med at tilrettelægge dialogen med myndigheder og politikere, og det har tilsyneladende involveret tvivlsomme metoder, hvor modtagerne er blevet forholdt oplysning om, at lægemiddelvirksomheder stod bag.

Et par gange har Altinget bragt historier om lægemiddelvirksomhedernes angiveligt mere spekulative samarbejde med et par kommunikationsbureauer, hvor bureauerne har bistået med at tilrettelægge dialogen med myndigheder og politikere, og det har tilsyneladende involveret tvivlsomme metoder, hvor modtagerne er blevet forholdt oplysning om, at lægemiddelvirksomheder stod bag.

Ida Sofie Jensen
Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Klart regelsæt
Der skal ikke herske tvivl om, at interessevaretagelse skal ske på et etisk forsvarligt grundlag. Den etiske dimension er nødvendig, fordi alt andet er udtryk for en kortsigtet betragtning. Derfor har Lifs medlemmer vedtaget et sæt regler, som sikrer rammen for dialogen mellem lægemiddelvirksomheder og politikere/myndigheder, sådan at dialogen altid foregår på en åben, ærlig, redelig og troværdig måde.

Reglerne skal samtidig sikre, at parterne er økonomisk uafhængige af hinanden. Og vort regelsæt er tillige suppleret med et afsnit om anstændig adfærd over for de parter, som vore medlemsvirksomheder eller deres repræsentanter er i dialog med, herunder fremgår det, at det naturligvis altid skal være gennemskueligt, hvem man repræsenterer.

Min erfaring fra dialogen med Lifs medlemmer er - heldigvis - at alle gør sig umage for at overholde reglerne for interessevaretagelse. Derfor kan myndigheder og politikere være sikre på, at virksomheder, som er medlemmer af Lif, også står frem, når de på den ene eller anden måde går i en dialog. Og der må ikke være tvivl om, at lægemiddelvirksomhederne har ansvaret for, at modtagerne har viden om deres medvirken, også når de bistås af konsulenter og PR-bureauer.

Skulle det mod forventning ikke være tilfældet - på grund af uvidenhed eller fordi nogen har villet være "smarte" - så er det heldigvis sådan, at branchens uafhængige etiske nævn, ENLI, har ganske betydelige sanktionsmuligheder, inklusive at pålægge virksomhederne bøder.

Jeg har tillid til, at lægemiddelvirksomhedernes dialog og interessevaretagelse også i fremtiden foregår, uden at etikken gradbøjes. Den tillid kan vore samarbejdsparter også have.