
Siden 2014 har hun været direktør for Lundbeckfonden.
Men senere på året er det slut for Lene Skole.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse i anledning af fondens årsregnskab.
"Jeg vil gerne takke Lene for hendes enestående indsats og lederskab og for at efterlade Lundbeckfonden i en meget stærk position for fremtiden," siger Søren Skou, som er bestyrelsesformand i Lundbeckfonden.
Lene Skole fortsætter i rollen som direktør, indtil der er fundet en erstatning for hende.
Når hun stopper som direktør, fortsætter hun med sit bestyrelsesarbejde uden for fondens ejerskabsportefølje.
Udover at være direktør i Lundbeckfonden er Lene Skole formand for Ørsted og i tirsdags blev hun også udpeget til formand for industrikoncernen FLSmidth.
Forud for generalforsamlingen havde den norsk oliefond, som er aktionær i FLSmidth ellers modsat sig hendes kandidatur. Begrundelsen var ifølge Finans, en bekymring for, om hun havde for meget andet at se til.
Tidligere har Lene Skole været finansdirektør for Coloplast og A.P. Møller Mærsk og som følge af direktørposten i Lundbeckfonden har hun også bestyrelsesposter i Lundbeck, Falck og ALK-Abelló, som fonden er medejer af.
Som fondsdirektør har Lene Skole har ligget i toppen af lønningslisten med en årsløn på over 18 millioner kroner i 2025
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner



















