LVS: Vi skal samle vores klogskab og viden

Af Peter Schwarz
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

Vi oplever i disse år en kraftig opbremsning i sundhedsudgifterne, som hænger sammen med en fortsat svag økonomisk udvikling.

Samtidig oplever vi en voldsom stigning i udgifterne til ny medicin i både almen praksis og på sygehusene. En stigning, der ventes at fortsætte på grund af nye medicinske produkter og videnskabelige gennembrud.

Konsekvensen er tilbagevendende sparerunder i regionerne og overbelægning på sygehusene. Der er behov for at få kontrol med denne udvikling på en fagligt forsvarlig måde.

Beslutningstagning på irrationelt grundlag
Det er opfattelsen hos LVS, Lægevidenskabelige Selskaber, at beslutninger om indførelse af nye behandlinger og medicin ikke altid sker på et rationelt grundlag.

Det er især et problem, at der ikke sker en vurdering af nye behandlinger og de forbundne omkostninger i forhold til billigere og velafprøvede behandlinger og i forhold til konsekvenserne for andre patientgrupper.

Forudsætningen for, at politikerne får adgang til uafhængig rådgivning, er, at et nyt center etableres med en større grad af autonomi i forhold til de nuværende arbejdsgivere, som er Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.

Peter Schwarz
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Eventuelt om nye behandlinger betyder, at vi kan ophøre med andre behandlinger, som vi i dag tilbyder rutinemæssigt.

Der er i Danmark brug for, at vi får samlet, koordineret og styrket vurderingen af nye behandlinger og ny medicin ét sted.

For øjeblikket er vurderingerne spredt på for mange instanser, og der sker ikke i tilstrækkelig grad en opfølgning af, hvorvidt udgifterne til ny medicin og nye behandlinger står i forhold til udgifterne.

En ny instans skal skaffe viden, eksempelvis gennem en styrket klinisk forskning og indsamling af eksisterende data, til brug for de politiske beslutninger om sundhedsinvesteringer.

Et samlet videncenter
Rådgivning om nye lægemidler og behandlinger er meget fragmenteret med risiko for modstridende og forvirrende signaler.

Arbejdet er blandt andet placeret i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, i Medicintilskudsnævnet, i Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF og i en række lokale medicinkomiteer.

Senest tilkomne er Koordinationsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin, KRIS, der især skal vurdere nye kræftbehandlinger. Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til den opgave, som vi står over for.

Det er opfattelsen hos LVS, at den ekspertise, der skal bruges til etablering af et samlet dansk videncenter, allerede er til stede i de eksisterende instanser.

Vi har desuden adgang til store mængder opdateret viden i form af de mange nationale kliniske retningslinjer, som anvendes af de lægelige specialer som basis for at give patienterne en optimal behandling.

Men forudsætningen for, at politikerne får adgang til uafhængig rådgivning, er, at et nyt center etableres med en større grad af autonomi i forhold til de nuværende arbejdsgivere, som er Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.

Vi skal have vores egen model
LVS mener ikke, at vi har behov for at kopiere udenlandske forbilleder for etablering af et dansk videncenter. Det gælder i særlig grad det britiske NICE, der bygger på helt andre principper. Heller ikke den norske model eller modeller valgt i Sverige og Tyskland kan direkte overføres til Danmark.

Men vi er nødt til at skaffe os en højere grad af viden om de kostbare nye behandlinger og ny medicin, som vi får adgang til i de kommende år.

Vi skal have et bedre og mere koordineret grundlag for at vurdere, om omkostningerne står i et rimeligt forhold til effekten, og om det står i et rimeligt forhold til, hvad vi kunne have fået for pengene andre steder i sundhedssektoren.

Ellers får vi et sundhedsvæsen med større ulighed og mindre sammenhæng. Eller et sundhedsvæsen, som vi ikke kan finansiere.