Medicinalvirksomhed: Sygehusvæsenets økonomistyring bør reformeres

Af Richard Wright
Direktør, Roche

En styrke ved det danske sygehusvæsen er den klare organisatoriske opdeling i enheder og fagspecialer med egen ledelse, budgetter og økonomistyring.

Denne organisationsstruktur giver ikke alene mulighed for en funktionel styring af sygehusvæsenet. Den sikrer også grundlaget for stærke faglige miljøer, hvor dygtige og professionelle medarbejdere hver dag leverer høj kvalitet og produktivitet.

Imidlertid rummer denne organisationsstruktur også en iboende akilleshæl. Strukturen hæmmer nemlig muligheden for at optimere processer og arbejdsgange på tværs af enheder og fagspecialer og at investere i nye værdiskabende behandlinger til gavn for patienterne såvel som sygehusvæsenet selv.

Samtidig udfordres den af det stigende antal komplekse og individualiserede behandlinger, der – takket være indsigten i det humane genom – ser dagens lys i disse år, og af velinformerede patienter der stiller krav om at få den bedst mulige behandling.

Skal disse udfordringer håndteres, bør organisationsstrukturen gennemgå et serviceeftersyn.

Ideelt set bør sygehusvæsenets ydelser anskues som en værdikæde, hvor investering i tidligt stadium af patientens rejse kan udløse en gevinst på et senere stadium i form af bedre kvalitet, mere effektive arbejdsgange og optimalt ressourceforbrug.

Richard Wright
Direktør, Roche

Innovativ medicin bør ses som en investering – ikke en udgift
Ideelt set bør sygehusvæsenets ydelser anskues som en værdikæde, hvor investering i det tidlige stadium af patientens rejse kan udløse en gevinst på et senere stadium i form af bedre kvalitet, mere effektive arbejdsgange og optimalt ressourceforbrug.

Den gevinst bør føres tilbage til den afdeling, hvor investeringen er foretaget og dermed motivere til fortsat kvalitetsudvikling til gavn for patienterne.

Ny innovativ medicin er imidlertid et kerneksempel på værdiskabende medicinsk teknologi, som anskues mere som en udgift end en investering.

Sygehusvæsenet anerkender således ikke den værdi, den medicinske behandling udløser i form af sparede udgifter til for eksempel ambulant behandling, laboratoriebesøg, genindlæggelse eller genoptræning.

I stedet bliver den innovative medicin set som en udgift, der belaster sygehusvæsenets budgetter. Det betyder, at den afdeling, der har tilvejebragt den økonomiske gevinst, ikke bliver belønnet for sin indsats.

I et skattefinansieret sundhedsvæsen som det danske har myndighederne et legitimt ønske om at analysere og vurdere værdien af nye behandlinger, inden de implementeres i klinisk praksis. Med Medicinrådet er der skabt en ramme for at indfri dette ønske.

Men Medicinrådet løser ikke den grundlæggende udfordring, nemlig at nye medicinske behandlinger betragtes som en udgift fremfor en investering, der ikke blot kan sikre patienterne hurtig adgang til de bedste behandlingsmuligheder, men også kan udløse ressourcebesparelser indenfor sygehusvæsenet.

Derfor er det nødvendigt med en reform af sygehusvæsenets økonomistyring. Jeg har to bud på en sådan reform.

Reform af sygehusvæsenets økonomistyring
For det første bør der udvikles en mere fleksibel intern økonomistyring på sygehusene. Konkret ved at sikre at afdelinger opmuntres til - og belønnes for – at indføre innovative medicinske behandlinger.

Styringen skal sikre, at de direkte og indirekte besparelser samt afledte kvalitetsforbedringer ved implementering af medicinske behandlinger føres tilbage til den afdeling, der foretager den konkrete investering. Dette for at sikre fortsat kvalitetsudvikling og optimering af sygehusvæsenets ydelser – til gavn for patienterne.

For det andet bør der på Finansloven afsættes flerårige budgetter øremærket til nye medicinske behandlinger.

Det skal sikre, at implementeringen af nye behandlinger ikke forsinkes som følge af udfordringer i de étårige budgetter.

Med de flerårige budgetter vil Finansministeriet, regionerne og de enkelte sygehuse få bedre mulighed for at lave en langsigtet planlægning af deres investeringer. En mulighed, der ikke er til stede med de kalenderstyrede budgetår, der styrer sygehusene i dag.

Danskerne fortjener et stærkt og sammenhængende sygehusvæsen, hvor der er fokus på kvalitet i hele patientforløbet.

Jeg vil derfor opfordre til, at det bliver en klar politisk prioritet at udvikle en mere fleksibel økonomistyring, der motiverer til optimering af den samlede ydelse på patientens rejse gennem sygehusets afdelinger.