Mette Frederiksen udskriver valg til 1. november: Går efter en bred regering
Danskerne skal til stemmeurnerne og sammensætte et nyt folketing 1. november. Det har statsminister Mette Frederiksen netop meddelt fra Marienborg.
Malte Bruhn
JournalistStatsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet folketingsvalg med afholdelse tirsdag 1. november.
Det har hun netop fortalt fra Marienborg, hvor hun samtidig meddeler, at Socialdemokratiet efter mere end tre år alene i regeringskontorene går til valg på at danne en bred regering.
"I Socialdemokratiet går vi til valg på socialdemokratisk politik, som I kender os. Men vi er klar til både kompromiser og til samarbejde. For i de svære tider, vi lever i, med den modgang verden står overfor - kriser der griber hinanden - så er tiden kommet til at afprøve en ny regeringsform i Danmark."
"Tiden er til at afprøve en ny regeringsform i Danmark. Det vil vi gerne stille os i spidsen i for," lyder det.
Dermed bliver der nu sat punktum for en historisk og hektisk valgperiode med coronakrise, krig i Ukraine, gassabotager i Østersøen, minksag og rigsretssag som nogle af de mest dramatiske højdepunkter.
Valgkampen har været i gang længe
Valgudskrivelsen kommer, efter at Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i juli lod forstå, at partiet ville trække støtten til regeringen, hvis ikke Mette Frederiksen havde udskrevet folketingsvalg i forbindelse med Folketingets åbning.
Den radikale melding kom som svar på den voldsomme kritik, som minkkommission præsenterede i slutningen af juni. I konklusionen stod der, at Mette Frederiksen handlede "groft vildledende", da hun i november 2020 – uden lovhjemmel – gav en orde om at aflive alle danske mink på grund af frygt for corona-smitte.
Blandt andet på den baggrund er der lagt op til en højspændt valgkamp, som reelt har været i gang længe.
Det har også vist sig i meningsmålingerne, der melder om tæt på dødt løb, hvilket i sig selv er et nybrud. Siden valget i 2019 har stort set alle målinger nemlig peget på en solid rød føring.
Men sådan er det ikke længere. På det seneste har en række prognoser sågar peget på et blåt flertal. I Altinget seneste snit af meningsmålinger, er billedet det samme.
Udsigt til besværlige forhandlinger
Uanset hvordan mandaterne falder, er der udsigt til, at de efterfølgende regeringsforhandlinger kan blive langstrakte og besværlige. Men også underholdende, hvis man holder af et godt politisk drama.
Det skyldes først og fremmest, at Sofie Carsten Nielsen har "udelukket" igen at støtte en socialdemokratisk etparti-regering efter folketingsvalget. I stedet skal der dannes en regering hen over den politiske midte. Indtil videre er Mette Frederiksen dog det bedste bud en statsminister, mener den radikale formand.
Omvendt afviser Venstre og Konservative at gå i regering med Socialdemokratiet. Jakob Ellemann-Jensen (V) har – siden han blev formand for Venstre i 2019 – peget på sig selv som statsminister for en borgerlig regering baseret på kun på blå mandater.
Søren Pape Poulsen (K) meldte sig som statsministerkandidat i august. Også han vil have en ren borgerlige regering med sig selv i spidsen.
Inger Støjberg og hendes nye parti, Danmarksdemokraterne, der i målingerne konsekvent står til at få opbakning fra hver tiende vælger, har også spillet sig selv på banen som en mulig regeringsdeltager.
Ligesom Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne peger Inger Støjberg på enten Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen.
Valgkampens store joker
Den helt stor joker i valgkampen kan blive Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen. Han har ved flere lejligheder udelukket at støtte en regering med kun blå eller røde partier, og dermed er det ikke usandsynligt, at den tidligere Venstre-statsminister kan ende som en slags kongemager på den politiske midte.
Lars Løkke har desuden sagt, at det vil være "svært" for ham at pege på Socialdemokratiet til statsministerposten, så længe Mette Frederiksen sidder i spidsen for partiet.
Han har desuden sagt, at den socialdemokratiske leder skal acceptere, at der bliver nedsat en advokatundersøgelse af hendes rolle i minksagen, hvis han skal overveje at pege på hende. Undersøgelsen skal svare på, om der er grundlag for at indlede en rigsretssag mod hende.
SF peger fortsat på Mette Frederiksen som statsminister. Formand Pia Olsen Dyhr har dog ved flere lejligheder ytret ønske om at udvide regeringen efter valget. Det kunne for eksempel være en flertalsregering bestående af de fire støttepartier bag forståelsespapiret.
Enhedslisten peger også på Mette Frederiksen som statsminister, men vil stille som betingelse, at hun først skal forhandle med de partier, der skal udgøre hendes parlamentariske grundlag.
Alternativet, der i den seneste tid har indlemmet en række minde grønne partier under fanerne, samt Frie Grønne, der afviser en sammenlægning med moderpartiet, har endnu ikke svaret entydigt på, hvem de peger på som statsminister.
Kun til låns?
Mette Frederiksen har været statsminister i Danmark siden 27. juni 2019, hvor hun kunne danne den første socialdemokratiske etpartiregering, siden Anker Jørgensens (S) sidste regering gik af i 1982.
Mette Frederiksen har regeret med støtte fra hendes parlamentariske grundlag, der består af SF, Enhedslisten og Radikale.
Ved valget 5. juni 2019 fik de fire partier tilsammen lidt over halvdelen af stemmerne. Det var nok til, at Mette Frederiksen kunne overtage Lars Løkke Rasmussens nøgler til Statsministeriet.
Nu får vi snart svar på, om hun får en periode mere med de metaforiske nøgler i nøglebundtet.