I dag begynder forhandlingerne om en ny regering. Især tre partier er interessante for Mette Frederiksen
Et flertal har peget på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, og fredag går de ventede regeringsforhandlinger i gang på Marienborg. Få et overblik over, hvad de forskellige partier har på spil, og hvilke krav der smides på forhandlingsbordet.
Katrine Falk Lønstrup
JournalistMarie Møller Munksgaard
JournalistNår Mette Frederiksen åbner dørene på Marienborg til de ventede regeringsforhandlinger med folketingspartierne, handler det i første omgang om at finde ud af, om en bred regering over midten rent faktisk er realistisk.
Derfor vil blikket især være rettet mod Radikale, Moderaterne og Venstre, lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
Her er det særligt interessant at holde øje med Venstre, der efter valget har blødt linjen omkring en regering med socialdemokraterne op.
"Mette Frederiksen vil nok helst finde en forståelse med Venstre. Og der har Jakob Ellemann-Jensen jo vist sig overraskende samarbejdsvillig efter valget, hvor han fuldstændig har ændret toner. Han smækker ikke nogen døre i, så nu må vi se," siger Erik Holstein.
Samtidig er det også værd at holde øje med SF, der er gået til valg på ønsket om en rød regering og derfor står i "lidt af en venteposition" ifølge Altingets politiske kommentator.
"De skal markere over for Mette Frederiksen og gøre op med sig selv, om de overhovedet kan se sig selv i en midterkonstruktion. Men det bliver svært – i hvert fald hvis det er noget, der også inddrager Venstre."
Ingen grund til at spilde hinandens tid
Selvom alle Folketingets partier er indkaldt til regeringsforhandlinger fredag, er det ikke alle partier, der går ind til forhandlingerne med samme formål.
“Der er nogle partier, der bare rent formelt skal have en æresrunde derinde og så ud igen, da de i første omgang ikke spiller en rolle i forhold til regeringsforhandlingerne,” siger Erik Holstein.
Det drejer sig om partier som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Konservative, der ikke vil bakke op om en regering med Socialdemokratiet.
Der er ingen grund til at spilde hinandens tid, så de kommer bare lige kort forbi til en hurtig kop kaffe og en tør småkage, og så er de ude igen.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
“Der er ingen grund til at spilde hinandens tid, så de kommer bare lige kort forbi til en hurtig kop kaffe og en tør småkage, og så er de ude igen.”
Lige nu er Enhedslisten og Alternativet også sat på sidelinjen, så længe man afsøger muligheden for en regering over midten. Men ender det med at fejle, kan Mette Frederiksen blive nødt til at kigge mod rød blok, og så vil de to partier komme i spil, siger Erik Holstein.
Men hvordan står de 12 forskellige parti egentlig forud for regeringsforhandlingerne, og hvilke krav går de ind til ind forhandlingerne med?
Få overblikket her.
Socialdemokratiet
Allerede da Mette Frederiksen udskrev valg, sagde hun, at Socialdemokratiet gik til valg på en bred regering over midten. Og da hun holdt tale på valgaftenen, gentog hun, at det fortsat er, hvad Socialdemokratiet går ind til regeringsforhandlingerne med.
Når forhandlingerne går i gang fredag, vil det derfor især være Radikale, Moderaterne og Venstre, der kommer til at være i spil ifølge Erik Holstein.
Mette Frederiksen har dog tidligere afvist at danne en regering, der alene består af Socialdemokratiet og Radikale Venstre, først og fremmest på grund af de uenigheder, der er på udlændingeområdet.
”Hvis det glipper i første runde, hvad det meget vel kan gøre, er Mette Frederiksen tilbage hos sit eget parlamentariske grundlag. Så må hun afklare, om Radikale er blevet mere pragmatiske på udlændingepolitikken for eksempel,” siger Erik Holstein.
Venstre
Siden Mette Frederiksen begyndte at se mod højre efter en regering over midten, har Jakob Ellemann-Jensen og Venstre blankt afvist denne mulighed. Men efter valget endte med et rødt flertal, er den afvisende tone fra Venstres lejr ikke helt lige så tydelig. Flere Venstre-profiler åbner nemlig nu for muligheden for en regering over midten.
Venstre har dog inden valget forholdt sig kritisk til både minksagen og FE-sagen og regeringens rolle i disse. Partiet har tidligere udtalt, at hvis valget endte med et blåt flertal, ville de bruge det til at genåbne det juridiske spor i minksagen og få en advokatundersøgelse.
Hvis det glipper i første runde, hvad det meget vel kan gøre, er Mette Frederiksen tilbage hos sit eget parlamentariske grundlag.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Samtidig har Venstre sammen med det øvrige borgerlige partier også meldt ud, at de mener, der mangler afklaring i FE-sagen. På bagkant af udgivelsen af den hjemsendte FE-chef Lars Findsens bog vil Venstre have nedsat en kommission, der skal undersøge sagen. Det er der dog allerede flertal for i Folketinget.
Selvom Jakob Ellemann-Jensen er ved at bløde op for muligheden for en regering over midten, er der dog “store knaster” mellem Venstre og Socialdemokratiet på den økonomiske politik.
”Der vil Moderaterne og Venstre jo betydeligt længere til højre. Man skal trods alt huske, at selvom Mette Frederiksen også taler om reformer, er det ikke de samme reformer, man taler om.”
Moderaterne
Selvom Lars Løkke Rasmussen ikke ender med at blive helt den kongemager, han måske havde forestillet sig inden valget, står han og Moderaterne med 16 mandater stadig i en central position, hvis Mette Frederiksens håb om en regering over midten skal kunne lykkes.
Moderaterne deler Mette Frederiksens ønske om en regering over midten, men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver let for de to at enes, vurderer Erik Holstein.
”Hvis det står til sådan en som Lars Løkke, så skal Mette Frederiksen jo omdannes til en anden Bjarne Corydon. Det var de socialdemokrater, som han godt kunne arbejde sammen med. Som var reformivrige. Og det er præcis det, Mette Frederiksen ville gøre op med. Der bliver meget store uoverensstemmelser der.”
Inden valget bebudede partiformand Lars Løkke Rasmussen, at det er et krav til en hvilken som helst regeringskonstellation, at der skal foretages en uvildig advokatundersøgelse af Minkkommissionens rapport for at afklare, om Mette Frederiksen har et retligt ansvar i sagen. Det er fortsat et krav, Lars Løkke Rasmussen tager med ind til de kommende forhandlinger, men meldingen er nu, at han også bliver ”nødt til – som alle mulige andre – at bøje” sig for det flertal, der er i Folketinget.
Samtidig har Lars Løkke Rasmussen stillet et ultimativt krav om, at der skal laves en redningspakke for sundhedsvæsenet. Det indebærer, at Moderaterne vil sætte 1,625 milliarder kroner af i en ekstraordinær lønpulje.
Undervejs i valgkampen vakte Lars Løkke også røre, da han begyndte at tale om, at nogle af reglerne på udlændingeområdet er blevet “for skøre”. Men Erik Holstein tvivler på, at det er noget, der vil få afgørende betydning under regeringsforhandlingerne.
“Selvom Løkke har sagt noget om skøre regler på udlændingeområdet, er det ikke noget, han vil stå og hoppe på. Hvis han kan få en god aftale for sig selv og sine folk, komme i regering og få nogle af sine reformer, vil han ikke lade det glippe på grund af udlændingepolitikken.”
Radikale Venstre
På trods af at Radikale Venstre går markant tilbage i mandater, er det alligevel lykkedes midterpartiet at stå med en afgørende position, når regeringsforhandlingerne går i gang.
De kan nemlig være med til at afgøre, om det ender med en regering over midten eller på et rødt flertal. Undervejs i valgkampen har de advokeret for en bred regering over midten, og de har samtidig afvist at støtte en socialdemokratisk etpartiregering.
Radikale har meldt klart ud, at de hverken vil støtte eller pege på en regering, der vil arbejde videre med planen om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda.
Det er et ultimativt krav, og ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er det især her – og på udlændingepolitikken i øvrigt – at det vil være sværest for Radikale og Socialdemokratiet at finde fælles fodslag i forhandlingerne. I stedet for et modtagecenter i Rwanda, hvor Danmark går enegang, vil Radikale arbejde for en fælleseuropæisk løsning med modtagecentre uden for Europa.
Kort før valget stillede Radikale Venstre derudover et krav om, at en ny regering skal forpligte sig til at øge arbejdsudbuddet med 50.000 frem mod 2030. Og så har partiet også krævet, at en ny regering skal sætte en stopper for etableringen af en ny gasledning til Lolland Falster. Et krav, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen på det tidspunkt afviste.
SF
Som SF også selv har meldt ud, er der ingen tvivl om, at partiets prioritet er en centrum-venstre-regering. Derfor må deres håb være, at regeringsforhandlingerne med højrefløjen bryder sammen, og at Mette Frederiksen derfor vender tilbage til sit eget parlamentariske grundlag, vurderer Erik Holstein.
Ender det ikke sådan, er der i SF lidt forskellige holdninger til, om det vil kunne lade sig gøre for SF at tage del i det samarbejde. Mens nogle tror på, at en regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale godt vil kunne hænge sammen, mener andre, at det vil være decideret selvmorderisk, lyder det fra Erik Holstein.
Kommer Venstre med, er SF ude. Det er jeg overbevist om.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
"Jeg hører mest til dem, der mener, det vil være det sidste. Og kommer Venstre med, er SF ude. Det er jeg overbevist om."
En ny regering skal skrive under på, at der bliver opstillet konkrete krav til landbruget om blandt andet en CO2-afgift og en større reduktion af drivhusgasser. Det er ikke et ultimativt krav, men ”så tæt på et ultimativt krav, som man overhovedet kan komme”. Samtidig kræver SF, at det bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget, at politikernes lukrative pensioner skal afskaffes, og at der skal vedtages en naturlov med bindende mål for biodiversiteten.
Og så har partiet lanceret 16 såkaldte forhandlingskrav, som partiet tager med ind til regeringsforhandlingerne. Det drejer sig blandt andet om en naturlov, hjælp til børn og unge, der mistrives, og at Danmark skal være klimaneutrale senest i 2040. Du kan læse dem alle her.
Enhedslisten
Så længe Mette Frederiksen går til regeringsforhandlingerne med målet om at danne en regering over midten, vil Enhedslisten ikke spille den store rolle i forhandlingerne.
Men hvis det ender med, at Socialdemokratiet vil forsøge at danne regering på et rødt flertal, kan det blive en anden sag. Og får Enhedslisten en stemme ved bordet, vil det sandsynligvis følge med en række krav, som de har stillet til regeringen over den seneste tid.
Det drejer sig blandt andet om fire udlændingepolitiske krav, en naturlov med bindende mål for biodiversiteten, et lønløft i de velfærdsprofessionelle fag på fem milliarder kroner og et krav om fuld åbenhed om partistøtte.
Alternativet
Heller ikke her tyder det på, at Alternativet vil være en af hovedpersonerne til regeringsforhandlingerne, så længe Mette Frederiksen går efter en regering over midten. Det er først, hvis Mette Frederiksen vender blikket mod venstre, at Alternativet begynder at få en større rolle.
I det tilfælde har Alternativet sammen med Radikale, Enhedslisten og Alternativet stillet et krav om naturlov med bindende mål for biodiversiteten, og samtidig har de meldt ud, at de ikke vil bakke op om en regering, der ikke vil reducere kødproduktionen i Danmark. De vil dog ikke sætte tal på, hvor meget kødproduktionen skal reduceres med.
Alternativet har tidligere krævet en ekstern advokatvurdering af Mette Frederiksens ansvar i minksagen, men det er ikke længere partiets holdning – og der er derfor ikke umiddelbart flertal for en sådan vurdering længere.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne er stormet ind i Folketinget med 14 mandater, men på trods af det nye partis succes tyder det ikke på, at de vil have meget at sige til regeringsforhandlingerne, lyder vurderingen fra Erik Holstein. De er nemlig gået til valg med ønsket om en borgerlig regering, hvilket ser svært ud lige nu.
Partiet har under valgkampen meldt ud, at de ikke vil støtte en regering, der vil fjerne topskatten, at de heller ikke kan støtte en regering, der ikke lader væksten i det offentlige forbrug følge demografien, og at partiet ikke vil acceptere en slappere udlændingepolitik.
Liberal Alliance
Også Liberal Alliance er med deres nu 14 mandater blevet en markant stærkere stemme på den borgerlige fløj, men med et rødt flertal tyder det ikke på, at de kommer til at spille en central rolle i regeringsforhandlingerne ifølge Erik Holstein.
Forud for valget har det borgerlige parti ellers adskillige gange fremsat krav til en borgerlig regering, der skulle insistere på "sandhed og saglighed", "have respekt for Danmarks lovprocesser og institutioner" og sikre et neutralt embedsværk.
Derudover har Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, tidligere udtalt til AdvokatWatch, at det er et krav til en borgerlig regering, at borgernes retssikkerhed skal forbedres. Han vil have et såkaldt offentlighedsnævn, der skal kunne give bøder til ministerier og kommuner, hvis de for eksempel ikke overholder reglerne for aktindsigt.
Konservative
Konservative har fra starten af valgkampen afvist tanken om en regering over midten, da de ønsker en borgerlig, liberal regering. Dette ser dog ikke ud til at blive en mulighed efter valgets resultater.
Så længe Konservative afviser en regering over midten, vil de derfor heller ikke have en central rolle i regeringsforhandlingerne. Partiet har i lighed med Venstre forholdt sig kritisk til både minksagen og FE-sagen og krævet henholdsvis en advokatundersøgelse og nedsættelsen af en kommission.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige har afvist, at de vil være med til at indgå en regering over midten, og derfor kommer partiet heller ikke til at spille en central rolle, når regeringsforhandlingerne går i gang, vurderer Erik Holstein.
Nye Borgerlige har ellers tre ufravigelige krav om udlændingestramninger, der skal skrives ind i regeringsgrundlaget. Partiet kræver et nyt asylsystem med et totalt asylstop, at kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, og at udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal forsøge sig selv.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti kommer efter al sandsynlighed ikke til at spille en stor rolle, når regeringsforhandlingerne går i gang, da der ikke er et blåt flertal.
Før valget havde partiet ellers krav til en ny regering om, at der inden jul skal leveres en hjælpepakke på mindst ti milliarder kroner til danskere, der er ramt af inflation. Mere konkret vil partiet blandt andet sænke elafgiften, give 100 millioner kroner i ekstra julehjælp og halvere fødevaremomsen.