Minister præciserer lægekonsulenters rolle
Sagen kort:
I juni i år kom det frem, at borgere i en lang række kommuner var kommet i klemme, fordi lægekonsulenter havde sammenskrevet og oversat sygejournaler, der resulterede i fejlagtige eller mangelfulde sygdomsbeskrivelser. Eksperter mente i den forbindelse, at lægekonsulenterne blev brugt til at spare penge i kommunerne.
Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) igangsatte en undersøgelse af lægekonsulenternes rolle. Der udsendtes endvidere breve til alle landets kommuner, hvor retningslinjerne for lægekonsulenter blev præciseret.
Bent Bøgsted (DF) indkaldte til samrådet 29.11.2011, hvor han spurgte beskæftigelsesministeren, hvordan hun forholder sig til, at kommuner sender personer, der af egen læge eller speciallæge er berettiget til førtidspension, sygedagpenge m.v. videre til lægekonsulenter, og at disse på grund af lægekonsulenternes udtalelser mister retten til ydelserne.
Desuden spurgte Bent Bøgsted social- og integrationsministeren om en redegørelse for resultaterne af den undersøgelse, den tidligere beskæftigelsesminister satte i gang. Derudover blev ministeren spurgt, om hun vil se på muligheden for at lade speciallægernes udtalelser være gældende, så de ikke kan underkendes af lægekonsulenter.
Lægekonsulenter må ikke afvise eksperters vurderinger, når de gennemgår ansøgninger om førtidspension eller sygedagpenge. Det slog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fast i går 29. november i et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg.
”En lægekonsulent kan ikke overrule, hvad en speciallæge siger. En lægekonsulent kan ikke sige, 'jeg er ikke enig i den diagnose'. Det er en speciallæge, der træffer den afgørelse, og hvis diagnosen er forkert, er det en anden instans, der må ind over,” sagde beskæftigelsesministeren.
Det blev også slået fast, at lægekonsulenterne ikke skal træffe afgørelser omkring sociale ydelser. Denne kompetence skal dog heller ikke tilfalde lægerne, men udelukkende sagsbehandlerne.
Indsigt
Knud Voldum-Clausen100 årI dag
Fhv. afdelingsforstander, Levnedsmiddelstyrelsen (kemisk levnedsmiddelforurening)
Søren Bregenholt55 årI dag
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
Ole Schwartz79 årI dag
Specialtandlæge, medstifter af tandlægen.dk, fhv. klinikchef og overtandlæge, Rigshospitalet

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl



















