Moderat sundhedsprofil forsvarer ny kvinde-alliance: "Kvinders sundhedsproblemer bliver ikke altid taget alvorligt nok"

En ny sundhedspolitisk bevægelse har samlet fart de seneste måneder.

Alliancen for kvinders sundhed hedder den, og her vil man have gjort noget ved de ubalancer i sundhedsvæsenet, som stiller kvinderne særligt dårligt.

"Formålet er at skabe større opmærksomhed om den kønsspecifikke ulighed i sundhed," siger Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin.

Altinget har bedt hende forholde sig til nogle af de indvendinger mod alliancens formål, som man kan rejse. 

Hun er én af initiativtagerne bag alliancen. Bevægelsen er tværpolitisk, og ud over den moderate sundhedsprofil står også Camilla Fabricius (S), Marianne Lynghøj (V) og Anne Sophie Callesen (R) bag alliancen. Dansk Industri er samarbejdspartner og støtter med sekretariatsbistand. 

Tirsdag havde de inviteret til konference på Christiansborg, hvor en lang række eksperter hver især pegede på steder i sundhedsvæsenet, hvor kvinders sundhed har dårligere vilkår end mænds. Og det findes både i forskningen, i diagnosticeringen og i behandlingen af kvinder. 

"Vi ved allerede meget om uligheden i mænds sundhed, for eksempel at de generelt lever kortere. Men kvinder står over for andre sundhedsmæssige udfordringer," påpeger Monika Rubin.

Ikke enten-eller

Og her foregriber hun én af de indvendinger, man ofte møder, når påstanden om en kønsulighed i sundhedsvæsenet fremføres.

Mænd vil være stærke og tager alt for lidt til læge, imens kvinder piver og render til lægen hele tiden, som hun polemisk parafraserer den gængse opfattelse. Og er det i virkeligheden ikke mændenes sundhed, der kræver opmærksomhed? 

I mange år har manden været den implicitte 'standardpatient', mens kvinder, børn og ældre er blevet set som afvigelser fra denne norm.

Monika Rubin
Moderaterne

For Monika Rubin er det ikke et enten-eller. Der knytter sig forskellige ulemper til kønnene. Alliancen sætter fokus på kvindernes.

"Kvinders sundhedsproblemer bliver ikke altid taget alvorligt nok. Der er forskning, der tyder på, at der mangler viden om kvinders sundhed i vores sundhedsvæsen," siger hun.

Hun fremhæver sygdommen endometriose, som man de seneste år er blevet langt klogere på.

"Der er både i forskningen og hos patientforeninger gjort et stort stykke arbejde med at sætte sygdommen i fokus ved at øge opmærksomheden," siger hun.

Men samtidig illustrerer eksemplet også en anden pointe, ifølge sundhedsordføreren: at vi simpelthen ved for lidt om kvindekroppen, fordi meget af den historiske forskning og medicinudvikling primært har taget udganspunkt i mænd.

"I mange år har manden været den implicitte 'standardpatient', mens kvinder, børn og ældre er blevet set som afvigelser fra denne norm. Det har skabt blinde pletter i vores forståelse af kvinders sundhed," siger hun.

Forskning om hvad og i hvem?

Her taler hun i datid. Og det er ikke tilfældigt. For den anklage er noget sværere at rette mod den kliniske forskning i dag.

Det er netop understreget af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, der i en stor rapport i januar konkluderede, at den kønsmæssige repræsentation i landets kliniske forskning helt overordnet er god.

Hvordan ser du på de konklusioner?

"Det er netop derfor, jeg understreger, at det historisk set har været et problem. Jeg ved godt, hvor du vil hen, men vi står stadig med et efterslæb. Ja, i dag er der øget fokus på at inkludere kvinder i medicinske og kliniske forsøg, men en stor del af den viden, vi baserer vores sundhedssystem på, stammer fra en tid, hvor det ikke var tilfældet," siger hun. 

Der er blevet fokuseret en del på det, jeg vil kalde "bikini-medicin". Altså kønsorganer og bryster.

Monika Rubin
Moderaterne

"Det betyder, at vi stadig behandler ud fra data, der er indsamlet primært på mænd, og vi må anerkende, at der fortsat er store huller i vores viden om kvindekroppen."

Læser man Danske Regioners seneste opgørelse over sundhedsforskningen herhjemme, kan man hurtigt få det modsatte indtryk, end det Monika Rubin og hendes allierede hævder. 

Her topper "brystkræft" og "graviditetsrelaterede sygdomme" listen over de sygdomme, der bruges flest forskningsmidler på, kun overgået af diabetes. 

Til gengæld er ingen af de to kategorier at finde på listen over de største sygdomsbyrder.

Men så simpelt kan det ikke gøres op. For kvinders sundhed kan ikke reduceres til få bestemte områder på kroppen, påpeger Monika Rubin.

"Der er blevet fokuseret en del på det, jeg vil kalde "bikini-medicin". Altså kønsorganer og bryster. Men det viser sig faktisk, at der også er kønsspecifik ulighed mellem mænd og kvinder andre steder på kroppen," siger hun.

Hun fremhæver, at studier viser en større dødelighed hos kvinder fra hjertekarsygdomme, og at det formentlig kan forklares med, at forskningen historisk set ikke har opdaget, at symptombilledet er anderledes hos mænd end kvinder.

"Vi ved også, at kvinder oftere lider af migræne, men meget af den migrænemedicin, der udskrives, er oprindeligt udviklet og testet på mænd. Det er et konkret eksempel på, hvordan kønsforskelle ikke altid bliver tænkt ind i sundhedsbehandlingen," siger hun. 

Far og datter

Også i selve mødet med sundhedsvæsenet kan det på nogle områder være en ulempe at være kvinde.

En undersøgelse finansieret af Rockwoolfonden af landets praktiserende læger peger på, at hvis den mandlige læge, selv har døtre, er han mere tilbøjelig til at henvise kvindelige patienter til specialister, end hvis han blot har sønner. Han reagerer også hurtigere på ændringer i kvindespecifikke medicinske retningslinjer, og så har hans patienter mindre risiko for at dø af kvinderelaterede kræftsygdomme. 

"Vi ved også, at kvinder oftere skal til lægen flere gange med de samme symptomer, før de bliver taget alvorligt. Der er studier, der viser, at kvinder får mindre smertestillende behandling end mænd i akutmodtagelsen. Det peger på nogle dybereliggende, strukturelle skævheder i sundhedsvæsenet, som vi bliver nødt til at blive klogere på," siger Monika Rubin.

Og stod det til de fire initiativtagere, skal der rykkes allerede ved næste finanslov. De har som mærkesag at få afsat midler til et nationalt center for fremme af kvinders sundhed.

Industriens behov

På konferencen blev der igen og igen refereret til en rapport fra sidste år fra konsulenthuset McKinsey, som på vegne af World Economic Forum har undersøgt den globale tilstand for kvinders sundhed.

Èn af pointerne er, at kvinder i gennemsnit har syv flere sygedage om året end mænd - altså globalt set. I Danmark er kvinders sygefravær også højere end mænds - i 2023 havde kvinder knap 5 fraværsdage mere end mænd i den kommunale sektor, viser en rapport fra Beskæftigelsesministeriet.

"Samtidig står vi midt i en massiv mangel på arbejdskraft – ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Det er jo decideret fjollet, hvis vi har mulighed for at forbedre kvinders sundhed og dermed reducere sygefravær, men ikke gør det."

Dansk Industri støtter jeres initiativ, men bør I ikke være opmærksomme på, at deres medlemmer udover flere sunde medarbejdere, også har nogle økonomiske interesser knyttet til medicinalindustrien i det her?

"Selvfølgelig kan der være mange interesser på spil, men vi bliver nødt til at se på de faktiske konsekvenser af den eksisterende ulighed i sundhed," siger hun.

Igen nævner hun endometriose.

"En sygdom, som rammer mange kvinder, men hvor der i gennemsnit går fem til syv år fra første lægebesøg til en diagnose bliver stillet. Hvis vi kan sikre hurtigere og mere præcise diagnoser, kan vi ikke bare forbedre patienternes livskvalitet, men også mindske presset på sundhedsvæsenet," siger hun.

En kønskamp om lægens tid?

En anden bevægelse i sundhedsvæsenet i disse år er den stigende opmærksomhed på overdiagnostik og overbehandling.

I en kommentar på et LinkedIn-opslag fra Monika Rubins gjorde læge og debattør Anders Beich forleden indsigelse mod et for overdrevet fokus på den ene køn, frem for det andet.

Det risikerer både at føre til mere unødvendig aktivitet i sundhedsvæsenet, men også at tage tid fra de patienter, mænd som kvinder, som har det største behov og er mest udsatte. 

"Med fare for at ende i tjære og fjerdragt: Pas nu på med alarmretorikken og at det ikke ender med kønskamp om sundhedsvæsenets tid," skrev han blandt andet.

Med fare for at ende i tjære og fjerdragt: Pas nu på med alarmretorikken og at det ikke ender med kønskamp om sundhedsvæsenets tid

Anders Beich
Debatør og praktiserende læge

Monika Rubin, risikerer I ikke med det her at bidrage til overdiagnisticering og -behandling?

"Hvis vi lader frygten for overdiagnosticering styre vores beslutninger, så prioriterer vi reelt i blinde. Jeg vil langt hellere have, at vi baserer vores prioriteringer på solid viden og data, som vi så senere kan inddrage i en større diskussion om ressourcer og prioritering i sundhedsvæsenet."

Igen fremhæver hun sygdommen endometriose, som også blev fremhævet flere gange i løbet af konferencen. Og som også lod til at optage en god del af de fremmødte. 

"De kvinder (med endometriose, red.) risikerer at blive sendt rundt i sundhedssystemet i årevis, uden at nogen ved, hvad de fejler. Det skaber ikke bare frustration hos patienten, men også unødige konsultationer og fejlagtige behandlinger," siger hun.