Bliv abonnent
Annonce
Om  
Niels Høiby

Niels Høiby spidskandidat for LA i Region Hovedstaden

23. april 2013 kl. 17.36

Professor, dr.med. ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og tidligere folketingsmedlem, Niels Høiby, er valgt som Liberal Alliances spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden. Han håber, at han med en plads i regionsrådet kan gøre hverdagen nemmere i det danske sundhedsvæsen: "Jeg troede, at regionerne ville løse problemerne på sygehusene - men det har de ikke gjort. Der er fortsat et kolossalt bureaukrati, hvor der bliver brugt oceaner af tid foran skærmen på rent administrativt pjat. Jeg vil arbejde for, at vi får frigjort en masse kræfter ved at fjerne det bureaukrati, der i dag er trukket ned over sundhedsvæsenet, og som i dag går særligt ud over de ældre medicinske patienter," siger Niels Høiby i en pressemeddelelse. Ved valget i 2007 blev Niels Høiby valgt som suppleant for Malou Aamund, som blev valgt ind for Ny Alliance. Da Malou Aamund, som senere skiftede parti til Venstre, i maj 2011 udtrådte af Folketinget, gik pladsen til Niels Høiby. Niels Høiby blev dog ikke genvalgt ved folketingsvalget senere i 2011.
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026