Nikotinbranchen svarer igen: Røgfri nikotin er sundere end cigaretter

Man ville næppe se på sagen med samme briller, hvis bilindustrien ønskede tid til at implementere nye regler om, at alle sikkerhedsseler skal være orange.

Det er ikke lovligt at markedsføre nikotinprodukter, og derfor er det i sig selv en tilsnigelse, når Pisinger påstår, at nikotinposer markedsføres som skadesreducerende produkter. Røgfrie nikotinprodukter er mindre skadelige end cigaretter, fordi skaden ved rygning sker, når tobak afbrændes, de mange skadelige stoffer udløses og inhaleres. Røgfri nikotin indebærer selvsagt ikke tobaksafbrænding, hvorved skaden reduceres betragteligt.

Den helt afgørende faktor – som Pisinger desværre ikke får plads til i sit lange skriv – er, at nikotin ikke er kræftfremkaldende. Det er altså muligt at fastholde et nikotinforbrug og samtidig undgå de mange skadelige stoffer i tobak, der fører til en række kræftformer, KOL og et betydeligt kortere liv for rygere.

Mindreåriges nikotinforbrug

Nikotin er ikke for alle, og da slet ikke for mindreårige. Hvis man er ryger, er det bedste, man kan gøre for sig selv, imidlertid at stoppe. Det er som bekendt vanskeligt, da nikotin er afhængighedsskabende. Der er derfor heller ingen grund til at begynde, hvis man ikke har et eksisterende nikotinforbrug.

Hvis man er voksen, har man lov at træffe beslutninger for sig selv - herunder at bruge et røgfrit nikotinprodukt.

Inger Schroll-Fleischer
Direktør i nikotinbranchen

Aldersgrænsen er 18 år. Den blev i sin tid indført af branchen selv forud for lovgivningen, og det er en voksen beslutning at bruge et afhængighedsskabende produkt. Hvis man er voksen, har man lov at træffe beslutninger for sig selv - herunder beslutningen om at bruge et røgfrit nikotinprodukt.

De mindreåriges udbredte forbrug af nikotin er dybt problematisk og burde slet ikke kunne lade sig gøre.

Man har fra politisk hold over de seneste år reguleret lystigt på området, men man er kommet for sent i gang med håndhævelsen. Den har vi set de første gode effekter af siden sommeren 2024, hvor myndighederne satte ind imod især de butikker, der sælger til mindreårige.

Dertil kommer, at hver tiende mindreårige i den seneste undersøgelse af nikotinforbruget blandt de unge angav, at de bruger de ulovlige engangs-ecigaretter puff bars dagligt eller lejlighedsvist. Medierne flyder tillige over med bekymrede forældre, SSP-medarbejdere og beretninger fra politiet og toldvæsenet.

Her har vi at gøre med et ulovligt produkt, der lynhurtigt er blevet en stor og god forretning for dem, der ingen skrupler har med at sælge nikotin til børn via Snapchat og lignende. Det skal stoppes, og det kan kun en tilstrækkelig håndhævelse opnå.

Svenske idealer

Jeg forstår på Pisinger, at det skulle være illegitimt at henvise til Sverige. Det er imidlertid en uomtvistelig sandhed, at svenskerne har misundelsesværdige tal for rygning og tilfælde af kræftformer, der typisk er knyttet til rygning.

Danmark er altså hårdere på regulering, svenskerne er mildere, og alligevel ryger sidstnævnte betragteligt mindre. Det er da værd at tænke en ekstra gang over.

Inger Schroll-Fleischer
Direktør i nikotinbranchen

Det nævnes også, at det er tobakslovgivningen snarere end snus, der har fået vores nordiske naboer til at droppe cigaretterne. Det giver imidlertid ikke mening, for i Sverige er cigaretter ikke lige så dyre som i Danmark, og de må endda vises frem i butikkerne og gemmes ikke væk bag forhæng og skydedøre.

I den seneste Tobacco Control Scale, hvor EU-landenes regulering af tobak opgøres, ligger Danmark som nr. 13. Sverige er nr. 21. Danmark er altså hårdere på regulering, svenskerne er mildere, og alligevel ryger sidstnævnte betragteligt mindre. Det er da værd at tænke en ekstra gang over.

Ny regulering er på vej

Pisinger opfordrer til, at politikerne fastsætter en høj afgift og lavt nikotinniveau i nikotinposer. Det har de faktisk netop gjort, idet den seneste lovgivning på området blev stemt igennem inden jul. Fremover må nikotinposer kun have meget begrænsede smage, neutral emballage og et lavt nikotinindhold.

Det lyder måske meget godt i reguleringsivrige ører, men det kommer ikke til at virke på forbruget og tilgængeligheden for de unge. Der findes allerede i dag en stribe hjemmesider, der har en rigtig god forretning ud af at sælge nikotinposer uden lovpligtig afgift til danskerne.

Nikotinbranchen har igen og igen gjort myndighederne opmærksomme på hjemmesiderne, og intet sker tilsyneladende. Så mon ikke de samme hjemmesider nu blot får endnu mere gang i butikken, når de udover de lave priser også kan konkurrere på at sælge de smage og de nikotinniveauer, som brugerne efterspørger? Jeg tror det.

En røgfri fremtid

Nikotinbranchens budskab er klart: Røgfrie nikotinprodukter er mindre skadelige alternativer til cigaretter. Det er positivt, hver eneste gang en ryger beslutter sig for at droppe cigaretterne, og hvis det sker enten ved hjælp af et røgfrit produkt som en nikotinpose eller et af medicinalindustriens røgfrie nikotinprodukter i form af Nicotinell eller Nicorette, så indebærer det uanset hvad en helbredsgevinst. 

Man kan godt mene, at det bedste ville være helt at droppe nikotinen, uanset hvilken form man bruger den i. Det er grundlaget for årtiers indsats mod rygning i Danmark, og det har ikke virket.

Rygning koster hvert år omkring 16.000 liv. Det er næsten 1000 gange flere, end der bliver dræbt i trafikken. Rygere risikerer alvorlig sygdom, der forringer og forkorter livet.

Tilbage står nu blot en gentagelse af mit indledningsvise spørgsmål til professoren i tobaksforebyggelse: Hvad så nu?