Ny analyse: Ingen undskyldning for ikke at indregne dynamiske effekter på sundhedsområdet

ØKONOMI: Sundhedsindsatser vil ofte have afledte effekter, der i dag ikke regnes med, når Finansministeriet skal beregne værdien af indsatsen. En ny analyse viser eksempler på, hvordan man vil kunne beregne dynamiske effekter på sundhedsområdet.

Højere cigaretpriser vil øge arbejdsudbuddet, for rygerne vil gå op i tid for at få råd til at ryge videre.

Den vurdering fra Finansministeriet, som kom frem under forhandlingerne om Finansloven, fik smilet frem hos flere ordførere på Christiansborg. Her var nemlig et godt eksempel på, hvor kringlet det kan forekomme, når økonomer skal beregne effekten af politiske tiltag.

At man samtidig ikke medregner værdien af bedre folkesundhed, hvis andelen af rygere falder, gør regnestykket endnu sværere at forstå. Men effekter af velfærdsinvesteringer indgår ikke, når et politisk tiltag skal regnes efter i sømmene, da de ofte er behæftet med stor usikkerhed.

Nu kommer en dugfrisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med bud på, hvordan man kan indregne dynamiske effekter af sundhedstiltag. 

”Finansministeriet har jo gjort en del ud af, at det her med dynamiske effekter af offentlige udgifter er vanskeligt territorie at være regnedreng i. Vi har taget et kig på den empiriske litteratur inden for sundhedsøkonomi for at se, om de vanskeligheder, som Finansministeriet peger på, er noget, vi kan genkende," siger senioranalytiker Jon Nielsen.

Analysen, som er udført i samarbejde med Lif, konkluderer, at problemerne med at medregne effekten af en række sundhedstiltag er overkommelige.

"Vi finder ikke de samme barrierer, som Finansministeriet gør, og de skal i hvert fald ikke være en undskylding for ikke at regne på de dynamiske effekter," siger Jon Nielsen.

Regnemodeller til debat
Kritikken af Finansministeriets regnemodeller er taget til i de seneste år, og op til valget bebudede en række partier et opgør med modellerne. 

En del af kritikken går på modellernes manglende evne til at opfatte velfærd – fra børnehaver til sygehuse – som andet end en udgift.

På sundhedsområdet giver det ingen mening, mener formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing:

"Når vi bruger penge på at behandle danskerne, så de bliver raske, er de hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Tænk bare på, hvor hurtigt et knæ eller en hofte bliver opereret i dag – eller mange af hjerteoperationerne for den sags skyld. Det betyder, at mange patienter hurtigere bliver raske og kan bidrage til samfundet igen. Mange af behandlingerne betyder også, at flere danskere har det bedre og kan klare mere selv. Faktorer som disse bør indgå i regnemodellerne. Det vil give en mere realistisk tilgang til sundhedsvæsenets økonomi," siger han.

Finansministeriets tidligere departementchef, Martin Præstegaard, har imidlertid været ude i debatten og slå fast, at der ikke er fagligt belæg for at inddrage effekter af velfærdsinvesteringer.

Gode data på sundhed
Efter sin tiltrædelse stod finansminister Nicolai Wammen (S) frem og lovede en kulegravning af regnemodellerne:

”Regnemodellerne er afgørende vigtige for vores samfundsbeslutninger. Derfor skal de være et værktøj, der gør det muligt at træffe kloge beslutninger. Derfor har vi selvfølgelig også et problem, hvis regnemodellerne står i vejen for det, fordi de ikke er tidssvarende,” sagde han.

Med analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der taget hul på den debat med sundhedsområdet som eksempel. Og det er ikke noget dårligt eksempel, forklarer Jon Nielsen:

”Sundhedsområdet er godt hjulpet, fordi vi har gode data, og samtidig har vi den medicinske forskningslitteratur, som gør, at vi kan trække effekter ind, som er baseret på medicinske forsøg.”

Start med psykiatrien
Analysen fremhæver psykiatrien som et område, der er særligt interessant i forhold til dynamiske effekter:

”Inden for det psykiatriske område har hollandske og engelske forskere gået ret konkret til værks og omregnet nogle effekter fra den medicinske forskningslitteratur til samfundsøkononomiske effekter. Så det illustrerer, hvordan man vil kunne komme uden om problemet med, at det kan være svært at etablere en årsagssammenhæng," mener Jon Nielsen. 

Han hæfter sig ved, at forskerne i de studier, der indgår i analysen, både finder positive effekter på arbejdsudbud og på produktiviteten.

”De fleste af dem, der står uden for arbejdsmarkedet i dag, har andre problemer at bakse med, for eksempel psykiske problemer. Så hvis vi skal rykke nogen fra overførsler ud i job, så er psykiatrien ét af de steder, vi skal tage fat. Derfor er det et oplagt sted at starte," siger han.

Han bakkes op af Andreas Rudkjøbing:

"Min vurdering er, at bliver dynamiske effekter medregnet på sundhedsområdet, vil det alt andet lige også gøre det nemmere at investere i psykiatrien. Fordi en større og tidligere investering i bedre behandling sandsynligvis kommer positivt tilbage i mangefold," siger Lægeforeningens formand. 

Må acceptere usikkerhed
Analysen går tæt på Finansministeriets argumenter imod at indregne dynamiske effekter i regnemodellerne. Men selvom nogle af barriererne afvises, anbefaler analysen ikke, at man straks begynder at finansiere nye politiske tiltag med dynamiske effekter.

I stedet slås det fast, at de beregningsmæssige vanskeligheder gør, at man bør gå forsigtigt til værks.

Det bakker fagchef Søren Beicker Sørensen fra Lif op om.

”Hvis man skal tage hul på det her med at beregne dynamiske effekter på sundhedsområdet, må man indstille sig på at acceptere lidt større usikkerheder. Og det må så give sig udslag i, hvordan man anvender de dynamiske effekter. Det kan for eksempel betyde, at de ikke i første omgang bør anvendes som finansieringsgrundlag, men derfor kan de stadig være relevante at have med i et politisk beslutningsgrundlag.”

Hvorfor så ikke vente, til man har mere sikker viden?

”Fordi det faktisk kan være en måde at opbygge et empirisk grundlag på. Det kan man så senere bruge til at beregne dynamiske effekter, der er sikre nok til, at de kan anvendes som finansieringsgrundlag,” siger han.

Jon Nielsen er helt enig. Han peger på, at dynamiske effekter af for eksempel skattelettelser også er usikre, men alligevel regnes med:

"Vi er enige i, at de effekter, man kan beregne, vil være usikre. Men det er de effekter, man allerede indregner, også," siger han.

Forrige artikel Magten i sygehusklynger er den største knast mellem KL og regioner Magten i sygehusklynger er den største knast mellem KL og regioner Næste artikel Ministerbeslutning: Nu kan tvangsmetoder tages i brug mod corona Ministerbeslutning: Nu kan tvangsmetoder tages i brug mod corona