Nye teknologier kan beskytte privatlivets fred

Danskerne som folk har stor tillid og villighed til at dele sundhedsdata med sundhedsvæsenet og forskere. Denne tillid skal vi bevare, fordi den er grundlaget for en langsigtet og bæredygtig brug af sundhedsdata til at skabe bedre behandlingsresultater.

Christian Graversen
Chefkonsulent i DI ITEK

Af Christian Graversen
Chefkonsulent i DI ITEK

Der er stor værdi i de danske sundhedsdata, fordi de er indsamlet systematisk over mange år med entydig patientidentifikation. Denne unikke patientidentifikation misunder andre lande Danmark, og den er nøglen til vores succes.

Vi har alle sammen en fælles interesse i en endnu større udnyttelse af sundhedsdata, sådan at Danmarks ledende rolle i sundhedsforskning kan omsættes i nye løsninger, der øger vores sundhed og velbefindende.

I denne debat vil vi dog gerne gøre opmærksomme på, at vi som almindelige danskere i Sundhedsloven har visse beføjelser til at begrænse brugen af sundhedsdata.

Vi er helt enige med Thomas Ploug, der i sidste uges debatindlæg sagde, at danskerne som folk har stor tillid og villighed til at dele sundhedsdata med sundhedsvæsenet og forskere. Denne tillid skal vi bevare, fordi den er grundlaget for en langsigtet og bæredygtig brug af sundhedsdata til at skabe bedre behandlingsresultater.

Ifølge regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsteknologi afsættes der ni mio. kr. i 2014 og otte mio. kr. i 2015 til at etablere én effektiv indgang til nationale sundhedsdata for nationale og internationale aktører med henblik på at skabe bedre muligheder for at udnytte forsknings-, udviklings- og erhvervspotentialet i de danske sundhedsdata.

Sådan en satsning er visionær og vigtig for Danmark. Men den vil endnu engang afføde en diskussion om, hvordan man sikrer danskernes privatliv i sundhedssektoren.

Privatlivsfremmende teknologier
Derfor er det vigtigt, at man sideløbende med den igangværende proces fortsætter det arbejde og den igangværende dialog om, hvordan vi evolutionært kan indarbejde de moderne metoder og teknologier, som understøtter privatlivets fred. På den måde kan vi over tid nå det bedste fra begge verdener: Langsigtede gode muligheder for at forske i data og samtidig beskyttelse af sundhedsdata.

Blandt de initiativer man kan tage, kan fremhæves at stille spørgsmål til, hvordan persondata beskyttes i de forskellige it-systemer. Man kan blandt andet spørge til, hvordan persondata beskyttes i de forskellige processer af databehandling.

En struktureret mådeat gøre det på kaldes Privacy Impact Assessment (PIA). Der findes internationalt en række skabeloner, som man kan gøre brug af på dette område.

Hvis man i sin impact analyse finder områder, hvor der med rimelighed kan ske en forbedring af privatlivets fred, og andre hensyn ikke taler imod dette, kan man vælge et teknisk design af sin løsning, som understøtter privatlivets fred. Dette kaldes Privacy by Design (PbD). Et eksempel inkluderer, at man bruger rollebaseret adgangskontrol, som sikrer, at kun de relevante personer har adgang til data.

Der findes en gruppe af teknologier, som særligt har det formål at beskytte privatlivets fred og som i nogle sammenhænge kan designes ind i systemet. Disse teknologier kaldes privatlivsfremmende teknologier (PET). De omfatter dataminimering, mulighed for at klassificere data m.v.

Systematisk brug af sundhedsdata har gjort, at Danmark har et af de førende sundhedssystemer i verden og har verdensklasse forskning. Den position skal vi udbygge ved øget brug af sundhedsdata. Ved samtidig at fastholde den sideløbende evolutionære proces og arbejde med nogle af de nye muligheder i form af metoder og teknologier til at beskytte privatlivets fred, fastholder vi danskernes langsigtede tillid til sundhedsvæsenet og skaber arbejdsro til at forbedre sundhedsvæsenet med datadrevne løsninger.

Et godt forum for den videre dialog er Astrid Krags visionære dialogforum STARS - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata, hvor de relevante parter er samlet for at sikre en nyttig brug af sundhedsdata.