Nyt debatpanel - fokus på nye opgaver

Altinget | Sundhed præsenterer sit nye debatpanel. Det skal især sætte fokus på regionerne og kommunernes nye opgaver.
Nyt debatpanel på Altinget | Sundhed kommer måske med bud på lægernes opgaver i fremtiden.
Nyt debatpanel på Altinget | Sundhed kommer måske med bud på lægernes opgaver i fremtiden.
Maria Dalby

Det nye debatpanel på Altinget | Sundhed vil i de næste 15 uger byde på en god faglig indsigt og debat om kommunernes nye rolle og regionernes nye ståsted i det nye Danmark. Hvordan kronikerområdet bliver varetaget, og om politikerne prioriterer forskningen godt nok, bliver andre vigtige emner, som panelet helt sikkert vil have en kritisk holdning til.

Tove Larsen (S) er borgmester i Rødekro, og det har hun været siden 1982. Kommunerne får en ny og større opgave indenfor sundhedsvæsnet efter nytår. Den store forebyggelsesopgave er deres ansvar, og Tove Larsen vil som formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL give sine bud på, hvad der er interessant at debattere.
Sidste november var hun en af de personer, der trængte igennem til de landsdækkende medier, da hun vandt borgmesteropgøret i Ny Aabenraa Kommune. I hendes egen kommune satte tre ud af fire kryds ved hende, og det gav Socialdemokraterne flertal i byrådet.

Jens Buchhave er ledende overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus. Han er tidligere formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (2001-2005), og formand for Foreningen af Yngre Læger fra 1984-1987. Han har tidligere deltaget i debatten på Altinget og vil nuancere billedet af psykiatrien, så også børne- og ungdomspsykiatrien bliver berørt.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00