Økonomiforhandlinger: Regeringen vil flytte patienter ud af sygehusene

ØKONOMIFORHANDLINGER: Langt flere patienter skal behandles uden for sygehusene. Det vil regeringen sikre med et milliardbeløb i årets økonomiforhandlinger med Danske Regioner. Regionerne kræver opgør med økonomisk smalhals på sundhedsområdet.

Flere penge til sundhedsvæsenet. Og så skal et milliardbeløb sikre, at flere patienter behandles uden for sygehusene.

Det bliver nogle af hovedpunkterne i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner, som tirsdag blev skudt i gang i Finansministeriet med et indledende forhandlingsmøde.

Regionerne kommer til forhandlingerne med et centralt ønske: Flere penge.

Hvor mange flere penge er formand Stephanie Lose (V) og næstformand Ulla Astman (S) ikke klar til at sætte tal på, men rammen skal i hvert fald vokse sig større end de 500 millioner, som blev resultatet i økonomiaftalen for 2018.

Stephanie Lose (V) peger på, at selvom der hvert år er blevet tilført flere penge til sundhedsvæsenet, så var det særligt før finanskrisen, de store ekstrabevillinger kom i 00'erne før krisen. De seneste par år har væksten i sundhedsvæsenet været betydeligt mindre - på omkring en procent om året mod omkring tre procent før krisen.

"Det er på tide, at vi får et godt nøk opad igen, hvis vi skal imødekomme det stigende pres på sundhedsvæsenet, og hvis vi skal kunne betale en medicinregning, der bare sidste år beløb sig til 600 millioner kroner. Der er 500 millioner ikke nok," siger Stephanie Lose.

Styring skal flytte patienter ud
Også det nye begreb "nærhedsfinansiering" er på forhandlingsbordet de kommende uger.

Et større styringseftersyn i sundhedsvæsenet og en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil regeringen først fremlægge til efteråret til trods for gentagne løfter om, at det ville blive præsenteret i løbet af dette forår.

Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slog sig i sin åbningstale til Folketinget i oktober op på, at regeringen ville lancere sin plan i løbet af dette folketingsår.

Fokus er at flytte opgaver ud
Sådan blev det ikke. I stedet er sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og finansminister Kristian Jensen (V) dukket op til forhandlingerne med ordet "nærhedsfinansiering", som skal give regionerne en form for pejling af, hvor regeringen vil hen med styringen af sygehusvæsenet.

"Vores ønske er at få flyttet opgaverne tættere ud på, hvor borgerne bor, og få skabt et stærkere, nært og trygt sundhedsvæsen. Forudsætningen for det er, at pengene går den vej og ikke er med til at skabe meraktivitet på sygehusene. Det er det styringsprincip, vi gerne vil diskutere med regionerne," sagde Ellen Trane Nørby (V) før sættemødet tirsdag.

Nærhedsfinansiering er et nyt begreb, der først er blevet lanceret af sundhedsministeren tirsdag morgen i Altinget. Det skal erstatte den hidtidige aktivitetspulje på 1,4 milliarder, der har været regionernes belønning for at opfylde produktivitetskravet på to procent, som nu er blevet suspenderet.

Hos Danske Regioner er man for det første begejstret for, at regeringen vil afskaffe aktivitetspuljen.

"Jeg glæder mig over, at man nu også i regeringen har indset, at aktivitetspuljen er død. Den har overlevet sin tid, og det er på tide at afskaffe den," siger Stephanie Lose og tilføjer om nærhedsfinansiering:

"Vi vil med interesse spørge ind til, hvad regeringen har i tankerne. Vi er helt enige i, at det nære sundhedsvæsen skal udvikles og vil rigtigt gerne være med til at diskutere, hvordan man gør det bedst muligt."

Fælles løsninger skal være lokale
I Danske Regioner er man positivt indstillet til tanken om, at regionerne og kommunerne på flere sundhedsområder arbejder sammen praktisk og økonomisk. Men regionerne advarer mod at lave en central model på bekostning af lokale løsninger.

"Noget af det værste, man kan finde på i forhold til fælles finansiering, er at opfinde en central pulje, som vi skal ind og søge. Hvis det skal være, skal det helst gro nedefra og tage udgangspunkt i lokale behov i stedet for en one size fits all-løsning, der bliver trukket ned over hovedet på os," siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

For Lægeforeningen er det afgørende, at den nye styring ikke betyder, at sygehusene skal skære ned.

"Helt overordnet er det godt at styrke det nære sundhedsvæsen, men det skal ikke være en maskeret spareøvelse, som går ud over de i forvejen pressede sygehuse. Flere patienter og større udgifter til medicin gør, at der helt generelt er brug for at investere mere i sundhedsvæsenet," skriver Andreas Rudkjøbing i en skriftlig kommentar til Altinget.

Forrige artikel Regioner har indført fælles Regioner har indført fælles "gebyr" på forskning: Nu vil medicinalfirmaer holde møde om prisen Næste artikel Sosu'er får 5.000 kr. ekstra – men stadig kæmpe rekrutteringsproblem Sosu'er får 5.000 kr. ekstra – men stadig kæmpe rekrutteringsproblem
Covid-19 bremser kampen for at udrydde AIDS

Covid-19 bremser kampen for at udrydde AIDS

VERDENSMÅL: FN forventer, at langt flere vil dø af AIDS i 2020 som følge af fokus på Covid-19-pandemien. Manglende diagnostik og dårligere adgang til behandling svækker håbet om at nå verdensmålet om at udrydde AIDS inden 2030.