Økonomisk smalhals i sundhedsvæsnet

Regeringen har jo vænnet befolkningen til behandlingsgarantiernes og valgfrihedens sødme.
Jes Søgaard
Direktør, DSI
De fede tider i sundhedsvæsnet er nu endegyldigt forbi. Det er konklusionen fra de to professorer i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard efter at have læst afsnittet om sundhedsområdet i regeringens længe ventede reformpakke, der lægger de økonomiske hovedlinjer frem mod 2020. (Se mere fakta nederst i artiklen)
I udspillet slås det fast, at udgifterne til sundhedsvæsnet ikke må stige i samme takt, som det er set siden 2001. I den periode er sundhedsudgifterne steget med 3,5 procent, mens de offentlige udgifter kun er steget med 1,75 procent.
Nationalt økonomisk set har det betydet, at sundhedsvæsnets andel af hele samfundskagen er vokset hvert år på bekostning af andre områder. En tendens som Kjeld Møller Pedersen betegner som gøgeunge-effekten.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor



















