Overlæger om lægemangel: Vi bør ikke bruge tid på lægesekretærernes opgaver

Nogle kvinder må vente for længe på screening for brystkræft. I psykiatrien udskrives patienter for tidligt. Og andre patienter oplever lang ventetid, eller at adgangen til behandling er restriktiv.

En vigtig årsag til disse problemer er, at der mangler speciallæger i Danmark. Og derfor ser vi i Overlægeforeningen manglen på speciallæger som et af de største problemer i sundhedsvæsenet, og derfor går vi op i, hvordan overlægernes og speciallægernes tid bruges på sygehusene og i sundhedsvæsenet.

For det giver ikke mening, at psykiatere, radiologer, neurologer og de mange andre specialister skal bruge tid på opgaver, som lægesekretærer og andre dygtige faggrupper bedre kan løse, når patienterne må vente i usikkerhed og utryghed.

Administrative opgaver skal væk fra overlægernes bord

Overlægeforeningen har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at landets 6.600 overlæger i dag bruger fire timer mindre på patienterne om ugen end i 2011, det vil sige direkte patientrelateret arbejde.

Samtidig bruger de mere tid på administration, dokumentation og opgaver, der ikke drejer sig om udredning og behandling.

Overlægerne har i vid udstrækning forsøgt at kompensere for den udvikling ved at arbejde længere. I dag angiver overlægerne, at de arbejder 47,6 timer om ugen.

Det nærmer sig grænsen på 48 timer, som er fastlagt i EU's arbejdstidsdirektiv, og det er derfor ikke en holdbar løsning på problemet at bede overlægerne arbejde endnu mere.

Regionerne bør løbende vurdere, om der er dokumentationsopgaver, som kan flyttes fra lægerne til lægesekretærerne og de nye sundhedsadministrative koordinatorer

Lisbeth Lintz
Formand, Overlægeforeningen

Flere har i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten peget på, at administration og arbejde ved computeren er en del af overlægens arbejde:

Udbredelsen af it fører helt naturligt til opgaveglidning på alle arbejdspladser, også sygehuse og hospitaler, lyder det. Og it-baserede opgaver er vigtige for at sikre kvalitet og patientsikkerhed.

Det sidste er vi helt enige i. Og overlægerne ønsker ikke at slække på hverken forskning eller relevant dokumentation. Det ville være et tilbageskridt.

Men vi ønsker ikke at bruge mere tid end højst nødvendigt på opgaverne. Derfor skal it-systemerne understøtte indsamling af dokumentation, og regionerne bør løbende vurdere, om der er dokumentationsopgaver, som kan flyttes fra lægerne til lægesekretærerne og de nye sundhedsadministrative koordinatorer.

Udnyt overlægernes ekspertise

Intet tyder på, at behovet for højt specialiseret behandling på sygehusene falder væsentligt, selv om flere opgaver lægges ud i primærsektoren. Tværtimod vil arbejdsmængden vokse på sygehusene de kommende år. Det er der tre grunde til.

For det første får vi med den demografiske udvikling flere ældre og gamle patienter, som ofte har brug for specialiseret behandling. For det andet giver udviklingen af nye behandlingsmetoder og ny medicin mulighed for at behandle flere patienter, og for det tredje betyder de bedre behandlingsmuligheder, at flere kommer til at leve med sygdomme, som de før var døde af.

Det er alt sammen en god udvikling, som kan betyde flere og bedre leveår til patienterne. Men det er også en udfordring, fordi det kræver overlægens ekspertise.

Derfor skal vi ikke bruge mere tid end nødvendigt på ikke-lægelige opgaver, men tværtimod udnytte vores arbejdstid og overlægernes ekspertise bedst muligt.