Overlæger: Regeringens ambitioner for sygehusene er store

Af Anja Mitchell
Formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger

Bedre sammenhæng i behandlingsforløb, indførelse af den patientansvarlige læge, indsats for de ældre medicinske patienter og en ny kvalitetsmodel. Ambitionerne i den nye aftale mellem regeringen og regionerne om næste års økonomi er store. Men det er pengene til gengæld ikke.

Ledelsen på hård prøve
Regeringen risikerer, at både patienternes og medarbejdernes oplevelse af kvaliteten på et de højest prioriterede velfærdsområder bliver væsentligt forringet. Derfor kommer ledelserne på alle niveauer i sundhedsvæsenet på en hård prøve, hvis ambitionerne bare tilnærmelsesvis skal indfries.

Men lad mig tage det positive først. Der er penge til kræftområdet og sygehusbyggeri, men nok så væsentligt er der fokus på den sammenhæng i behandlingen, som er sundhedsvæsenets akilleshæl. Vi kender alle patienter, der er blevet tabt, når ansvaret skiftet hænder.

Uden en erfaren læge, der tager ansvar for behandlingsforløbet, får patienten aldrig den sammenhæng, der sikrer tryghed og den nødvendige involvering i valg af behandling.

Anja Mitchell
Formand for Overlægeforeningen

Derfor er det også positivt, at regeringen og regionerne forpligter sig til at indføre den patientansvarlige læge – eller den behandlingsansvarlige læge, som overlægerne kalder ordningen.

Uden en erfaren læge, der tager ansvar for behandlingsforløbet, får patienten aldrig den sammenhæng, der sikrer tryghed og den nødvendige involvering i valg af behandling. Det er også positivt, at fokus fastholdes på de ældre medicinske patienter og andre svært syge grupper, for de er blevet nedprioriteret gennem mange års satsning på højere produktivitet, kortere ventelister og ultrakorte indlæggelser.

Hvis man ser bort fra, at der ikke er et ord om behandlingspsykiatrien, er retningen på lange stræk rigtig.

Gode intentioner koster penge
Men de gode intentioner koster penge, og dem er der stort set ingen af i aftalen. Sygehusene står over for den strammeste økonomi i mands minde, når man holder presset på sygehusene op mod de cirka 200 millioner kroner ekstra, som der er at gøre godt med.

Opbremsningen er især tydelig sammenlignet med sidste års løft på næsten 2,5 milliarder kroner.

Med andre ord er sparerunder på sygehusene nok uundgåelige, hvis der skal være penge til at behandle flere ældre, flere kræftpatienter og flere kronisk syge. Regionernes formand, Bent Hansen, tager ikke ordet fyringer i brug, men efter aftalen var på plads, erkendte han, at økonomien ikke rækker til de krav, der stilles:

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at det fortsat er svært at se, hvordan vores medarbejdere skal kunne nå det hele i det kommende år", lød meldingen.

Det stiller ledelserne på alle niveauer i sygehusvæsenet over for en krævende opgave. Derfor skal vi bruge al den iderigdom, der findes, til at sikre, at især de svageste og mest syge patienter får større tryghed, kvalitet og sammenhæng.

Ledelserne bør skrotte enhver idé om at køre en grønthøster ud over hospitalerne. Vi kan ikke indføre den patientansvarlige læge, hvis færre medarbejdere skal behandle flere patienter på kortere tid. Trygge forløb og inddragelse af patient og pårørende kræver engageret personale.

Det kræver modige politikere
Derfor har vi brug for, at ledelserne får frihed til at træffe de valg, der frigør medarbejdernes ressourcer. Med motiverede medarbejdere kan man nå langt – det kan man ikke med et desillusioneret personale.

Men den kurs kræver modige politikere, der tør tage svære beslutninger. Antallet af hospitaler er en af de ting, som det kan blive nødvendigt at se på, hvis vi skal undgå den destruktive grønthøster. Selvom der er lukket mange de seneste år, er det ikke sikkert, at vi er i mål. Og i den nuværende situation er der ikke råd til at opretholde hospitaler kun af lokalpolitiske hensyn.

Så udfordringen for lederne på alle niveauer – og for medarbejderne – er enorme med de økonomiske rammer, som regeringen har udstukket. Men vi er nødt til at tage dem op for patienternes skyld